Martinus Rørbye

Maleriet viser udsigten mod Københavns Havn fra Martinus Rørbyes forældres hjem. Som 22-årig i midten af 1820erne, var Rørbye i en opbrudssituation både på det personlige og kunstneriske plan.

De forskellige aspekter af opbrud har sat sig spor i hans valg af motiv og han spiller bevidst på symbolikken kendt fra tidens litteratur. Bl.a. det åbne vindue i forhold til hjemmets trygge og vante omgivelser. Havnens sejlskibe på vej til fjerne steder. Fugleburet i vinduesåbningen, der befinder sig i overgangen mellem inde og ude, spejlet som symbol på den tilfangetagne sjæl og blomsterne i vindueskarmen, som kan ses som hele livsforløbet.

Hverken glæden ved hjemmet eller udlængslen er dog entydig i Rørbyes maleri.

Rørbye kan derfor i vid udstrækning, siges at have fulgt Eckersberg og kunsthistoriker Høyens opfordring til de unge malere om at vælge motiver, de selv var fortrolige med.