Udstillinger

Herning Kunstmuseum

"Back in Black" 18. december 2007 - 12. maj 2008

Herning Kunstmuseum viste Cronhammar i udstillingen ”Back in Black” - den mest omfattende af de ti udstillinger landet over.

Herning Kunstmuseum, foto: Eigil Thomsen

Herning Kunstmuseum, foto: Eigil Thomsen

Værker i udstillingen og i nærheden af museet

Ingvar Cronhammar, The Gate, 1988, stål, mahogni, filt, hvalkranie, lys, vand. Mål: 1200 x 440 x 315 cm. Foto: Poul Ib Henriksen

Ingvar Cronhammar, The Gate, 1988, stål, mahogni, filt, hvalkranie, lys, vand. Mål: 1200 x 440 x 315 cm. Foto: Poul Ib Henriksen

The Gate
Som et mægtigt fartøj uden mandskab indtager The Gate rummet med sine overvældende 12 x knap 5 meter. Som beskuer kan man bemægtige sig værket ved at træde ombord fra en af enderne og herfra udforske fartøjet både indefra og udefra. I hver ende af den monumentale maskinkrop er der en kæmpe cylinder, der i sit udtryk minder om dynamoer på tidligere tiders elværker. Rundt om cylindrene går en stålbro med gelænder, og i midten, i maskinens bund, er et vandbassin, hvori der ligger et hvidt hvalkranium. Vandret mellem de to cylindre er der udspændt et kædetræk hvorfra andre kæder med piske af hestehår i enderne hænger lodret ned og bevæges henover hvalkraniet i takt med maskinens tunge vedvarende rytme. På trods at sit markante fysiske nærvær er The Gate også præget af et næsten ligeså markant fravær. Fravær af liv og fravær af fornuftsstyrede meningsfulde bevægelser.

Værkets melankolske tone og materialernes tydelige rå patina kan vække mindelser om 80’ernes forfaldsæstetik og no future mentalitet, men værket rummer også muligheden for en åbning mod noget noget andet end den blotte fysiske tilstedeværelse. Titlen The Gate fortæller os, at der er tale om en port, et transformationssted mellem verdener, måske et eventyrligt rejsefartøj i bedste Kaptajn Nemo stil? Hvalkraniet med dets barokke vanitas karakter kan lede vores tanker mod fortællinger om død og opstandelse som f.eks. lignelsen om Jonas og hvalfisken, og værket åbner således op for en strøm af mulige tolkninger, her er beskueren kaptajn!
Thilde Nyborg Nielsen, Udstillingsassistent, Herning Kunstmuseum

Ingvar Cronhammar, Slangens hjerte, 1986, stål, marmor, hesteknogler, hvalknogler, hestehud, svanevinger, gummi (overfladebehandlet). Mål: 310 x 120 x 50 cm. Foto: Poul Ib Henriksen

Ingvar Cronhammar, Slangens hjerte, 1986, stål, marmor, hesteknogler, hvalknogler, hestehud, svanevinger, gummi (overfladebehandlet). Mål: 310 x 120 x 50 cm. Foto: Poul Ib Henriksen

Slangens Hjerte
Vi skal ud på galgebakken. Ud til skafottet, guillotinen, henrettelsespladsen – døden sublimeret i marmor og stål – og inde i sprækken hænger et blodrødt hjerte, et æg, et foster. Fra skolens biologilokale kender vi de udstoppede dyr fra Ingvald Lieberkinds verden fulde af fortrolighed og evig stilstand. Men hér er den udstoppede genstand en trussel. Den hænger som et pendul, der kun kan svinge én vej: ud mod os. Hænger dér i hovedhøjde og er skræmmende, sådan som slangen per definition er det i vores kristne livsverden. Men er det da slangen fra Paradisets Have, som endelig er nedkæmpet og hængt til offentlig skue? Hængt ind i en rå og ubarmhjertige arkitektur, hvor livet ikke hører hjemme?

Slangens Hjerte kan udstille en straf over årsagen til menneskehedens syndefald – det ville ligge logisk i forlængelse af Cronhammars optagethed af de dybere religiøse forestillinger, der er vores fælles tankegods. Men Slangens Hjerte kan også være et signalement af naturens møde med civilisationen – et dødbringende møde. Naturen gestaltet i knogler, fjer, hud og klør hængt ind i en triumfbue, der endda er militærgrøn i farven. Ødelæggelsen er ydmygende, for i det lys synes hjertet, ægget, fostret uskyldigt og sårbart.
Steen Christian Steensen, Formidlingschef, Herning Kunstmuseum

Ingvar Cronhammar, Vigilant , 1990, træ, stål, glas, gummi. Mål: 870 x 450 x 220 cm. Foto: Poul Ib Henriksen

Ingvar Cronhammar, Vigilant , 1990, træ, stål, glas, gummi. Mål: 870 x 450 x 220 cm. Foto: Poul Ib Henriksen

Vigilant
Et indbydende værk! Lækre materialer, dansk design, gennemførte proportioner. Men hvordan kommer man i kontakt med det? Cronhammar spiller på invitationen og afvisningens dobbelthed: ”kom nærmere og blive væk”. Er det da en talerstol? Et udsigtstårn? En kommandobro? Lige gyldig hvilken anskuelse, man lægger for dagen, føres blikket hen på skærmen, som er slukket, sort og tømt for indhold. Endnu en dobbelttydighed, da værkets titel betyder ”årvågen”. Ligesom navnet på en skonnert, der var bygget i Baltimore 1790 og som sejlede i den danske flåde i de for vort lands så historisk vigtige år 1825 til 1860. Skibsmetaforen er til at føle på: en bro, en stævn og en horisont med det natmørke hav – som en iscenesættelse af myten om den flyvende hollænder.

Der er i valg af motiv og materialer flere paralleller til Cronhammars Stage (1991, Fyns Kunstmuseum), hvor et bassin med olieglinsende vand er konkret. Men allerede i Vigiliant bliver mørket, den sorte skærm, tomheden begribelig. Et skib på sin evige sejlads uden udsigt til forløsning eller i stand til at kommunikere med publikum. Men den fremstår i sin rene æstetik også som et smukt objekt. Med sin egen indbyggede undergangsvision.
Steen Christian Steensen, Formidlingschef, Herning Kunstmuseum

Ingvar Cronhammar, Attack , 1992, træ, glas, olie, pumpe. Mål: 474 x 414 x 205 cm. Foto: Poul Ib Henriksen

Ingvar Cronhammar, Attack , 1992, træ, glas, olie, pumpe. Mål: 474 x 414 x 205 cm. Foto: Poul Ib Henriksen

Attack
4 højryggede sorte stole er placeret om et bord. Alle delene er vokset sammen til en tilnærmelsesvis ligesidet korsformation efter et strengt geometrisk skema. På trods af, at værket indtager rummet med et stærkt arkitektonisk udtryk er der dog langt fra tale om møbler i den forstand, som vi kender fra dagligdagen. Indenfor et rammeværk af matsort træ er alle overflader beklædt med kvadratiske blanke sorte glasfliser, der danner et grid-mønster på hele overfladen. Fra den øverste del af stoleryggene og ned over sæderne flyder en tyk blank olie i et så stille tempo, at man kun ganske svagt aner bevægelsen. På toppen af hver stoleryg kaster cirkulære punkter hvidt lys over den sorte skulpturkrop.

Værket udtrykker på en gang en truende, nærmest dekadent, tone og besidder samtidig en utrolig formel skønhed. Titlen Attack, der er i ubestemt form som det ofte ses i Cronhammars senere værker, antyder en gestus overfor beskueren: Angrib! Men er det værket der angriber os eller omvendt? Værket har en nærmest filmisk karakter, et antydet drama, der understreges af materialernes science fiction-agtige perfektion. Udover den immanente fortælling i Attack peger det, med sin arkitektoniske og minimalistiske greb, også frem mod de senere års værker og disses ”hyperæstetiske” udtryk.
Thilde Nyborg Nielsen, Udstillingsassistent, Herning Kunstmuseum

Ingvar Cronhammar, Elia , 2001. Foto: Poul Ib Henriksen

Ingvar Cronhammar, Elia , 2001. Foto: Poul Ib Henriksen

Værker i det offentlige rum
I umiddelbar nærhed til Herning Kunstmuseum finder man også værkerne Abyss, 1999 og Elia, 2001.

Se også www.elia.dk

Herning Kunstmuseum
Birk Centerpark 3
DK-7400 Herning
www.herningkunstmuseum.dk

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo