Udstillinger

Tagging Art

"Virtual Moves" i u.l.k. – unges laboratorier for kunst
18. januar – 11. marts 2008

Foto: Sachiko Hayashi

Foto: Sachiko Hayashi

Ni kunstnere i Second Life
Kunstorganisationen Tagging Art inviterede ni danske og internationale kunstnere til at udforme værker til at udforske og kritisk afprøve Second Life som platform, kontekst og ramme for kunst. Flertallet af de virtuelle værker manifesterede sig samtidig i fysisk form i vekslende udstillinger i u.l.k. på Statens Museum for Kunst.

Udstillingen ”Virtual Moves” var således et eksperimenterende og kollektivt kunstprojekt, der undersøgte tendenserne, mulighederne og begrænsningerne for kunst i et virtuelt rum. De medvirkende kunstnere udforskede og kommenterede gennem egne værker løbende de kunstneriske rammer i den internetbaserede, virtuelle onlineverden Second Life. Virtuel identitet, socialt netværk, køn, økonomi og kollektiv hukommelse var nogle af de tematikker, kunstnerne behandlede med henblik på bl.a. at diskutere Second Lifes indvirkning på vores opfattelse af reel og virtuel virkelighed.

Den virtuelle verdens udfordringer
En af kunstens fordringer de sidste par århundreder har været en ubønhørlig, næsten indædt jagt på nye territorier. De seneste års eksplosion i muligheder inden for virtuelle og digitale medier har derfor ikke så underligt tiltrukket en række kunstnere. Og med de virtuelle muligheder udfordres og udvides den kunstneriske tradition radikalt. Værkbegreb, værkskabelse og værkvisning eksisterer her på helt andre præmisser, end hvad vi er vant til.

Ni udstillinger af fire omgange

18. januar - 29. januar
Mogens Jacobsen
Sachiko Hayashi

1. februar - 12. februar
Ida Grøn
Linda Hilfling
Kristoffer Gansing

15. februar - 26. februar

Nis Rømer
Jan Northoft

29. februar - 11. marts
Annette Finnsdottir
Maria Lavman Vetö

Hvad er Second Life?
Second Life er et såkaldt metavers – en virtuel parallelverden på internettet. 99,9 % af indholdet i Second Life er brugerskabt, og der er mere end 10 mio. bruger på verdensplan og ca. 40.000 online døgnet rundt. Gennemsnitsalderen for brugerne i Second Life er 33 år.

Friheden i Second Lifes 3D-univers synes umiddelbart grænseløs. Som avatar er du udødelig, du kan flyve, lade dig teleportere, bygge huse og hele byer. Hvor flere firmaer i begyndelsen så store kommercielle muligheder i Second Life, er forventningerne i dag mere realistiske. For den almindelige bruger er det virtuelle univers primært en designplatform for identitet, personlig iscenesættelse og iværksættelse samt socialt mødested. Virksomheder bruger fortrinsvist Second Life som udstillingsvindue for profilering, virtuelle ideer, prototyping og produktlancering samt et sted for møder og konferencer.

Læs mere...
Om værkerne
Følg projektet på projektets weblog

Fra venstre mod højre: Tagging Arts platform i Second Life, foto: Annette Finnsdottir, Avatar January Lightfoot,  foto: Jan Northoft, portræt af avatar Id Giha, foto: Ida Grøn © Annette Finnsdottir, Jan Northoft, Ida Grøn, Sachiko Hayashi

Fra venstre mod højre: Tagging Arts platform i Second Life, foto: Annette Finnsdottir, Avatar January Lightfoot, foto: Jan Northoft, portræt af avatar Id Giha, foto: Ida Grøn © Annette Finnsdottir, Jan Northoft, Ida Grøn, Sachiko Hayashi

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster