Udstillinger

Det nationale landskab

For de nordiske lande fik landskabsmaleriet en særlig vigtig symbolsk værdi i landenes søgen efter en national identitet. Citaterne nedenfor kredser om denne tematik.

J. T. Lundbye, Sjællandsk landskab. Åben egn i det nordlige Sjælland, 1842

© J. T. Lundbye, Sjællandsk landskab. Åben egn i det nordlige Sjælland, 1842

CITATER

"Tid og sted, sprog, temperament, national og social identitet og kunstens historie er nogle af de mange faktorer, som styrer det at male." Janne Gallen-Kallela-Sirén, 2006

"I Norden fandt den nationale kulturelle vækkelse sted på forskellige tidspunkter mellem ca. 1780 og 1900 blandt danskerne, svenskerne, nordmændene og finnerne, og den fik forskellige kunstneriske former, betinget af de respektive historiske omstændigheder.

De kulturelle udtryk for denne opvågnen og de nordiske nationalismer har dog generelt en klar tendens til fælles: Inden for alle former for kunstnerisk aktivitet defineredes den nationale identitet ikke gennem storslåede monumenter og vigtige personer, men gennem den lokale befolknings nære, sjælelige forbundethed med den omgivende natur." Janne Gallen-Kallela-Sirén, 2006

" 'De nordiske lande' kan ikke siges at være en entydig stedslig betegnelse. I geografisk forstand er Skåne og Danmark ikke en del af Fennoskandia, mens det kun er den sydvestlige del af Finland, der regnes til Skandinavien. I Finland og Sverige er vintrene kolde, fugtige og snerige, mens Norges og Sveriges sydlige dele ligesom Danmark har et mildere klima. Bortset fra disse forskelle ligger de nordiske lande dog stadig side om side i samme område på den nordlige halvkugle, og det betyder, at de står i nogenlunde samme forhold til solens stråler gennem atmosfæren." Kunsthistoriker Annika Waenerberg, 2006

"Samtidig viser den store afstand mellem det sublime landskabsideal og de drømmeriske skumringsscener fra århundredskiftet med al tydelighed, hvilken omfattende udvikling landskabet gennemgik. Hvis man i mangfoldigheden af forskelle skulle forsøge at finde nogle fællestræk, som kan bekræfte eksistensen af en særlig nordisk karakter, kunne man ved siden af naturfølelsen pege på en grundlæggende stemning af alvor, stilhed og længsel." Janne Gallen-Kallela-Sirén, 2006

"Territorial grænsedragning, som den kommer til udtryk i vores uendelige behov for at kortlægge verden og universet, er et oldgammelt menneskeligt instinkt - og landskabsmaleriet er dets historisk betingede, æstetiske udtryk." Janne Gallen-Kallela-Sirén, 2006

"Det er ikke tilfældigt, at landskabsmaleriet nåede højdepunktet af sin glansperiode inden for kunsten, da nationsdannelsen og den moderne territoriale nationalisme var på sit højeste i 1800-tallet." Janne Gallen-Kallela-Sirén, 2006

"Deres lyriske fortolkninger af det danske landskab banede vejen for de følgende generationer af landskabsmalere, der kunne se tilbage på deres hjemlands guldalder som en idealiseret tid, da menneskene og naturen var to alen af samme stykke." Janne Gallen-Kallela-Sirén, 2006

"Nationalismens flamme antændte det norske landskabsmaleri, som blomstrede fra 1820’erne og op gennem resten af århundredet resulterede i egenartede udtryk." Janne Gallen-Kallela-Sirén, 2006

"Inden for landskabsmaleriet skete der ikke meget i Finland før omkring midten af 1800-tallet. Først i 1850’erne og 1860’erne begynder romantiske billeder af landets natur og dets storslåede steder at dukke op hos de finske landskabsmalere." Janne Gallen-Kallela-Sirén, 2006

Det nordiske sublime

Naturen som lærermester

I det fri


Stemningslandskabet


Det indre landskab

Det nationale landskab

Tilbage til Verden som landskab

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster