Udstillinger
Jakob S. Boeskov, Sissy, 2007

© Jakob S. Boeskov, Sissy, 2007

Jakob S. Boeskov: Siggimund

4. april 2009 - 6. september 2009

I udstillingen Siggimund benyttede den danske kunstner Jakob S. Boeskov (f. 1973) et af sine alter egoer, Siggimund, til at beskrive et rastløst og bumlende kunstnerliv. Et liv, hvor personlige triumfer og nederlag transformeres til satire og poesi i en uigennemskuelig blanding af personlige og politiske markeringer.

I udstillingen lod Boeskov det fiktive og det virkelige, det politiske og det personlige gribe ind over hinanden og smelte sammen. De omkring 70 værker strittede i flere retninger og blev katalysatorer for et revideret billede af Skandinavien, som ligger fjernt fra den måske gængse opfattelse af guldalderagtig idyl, høj tolerance og lækkert design. I Boeskovs optik er ideologisk forvirring og voldeligt kaos eskalerende kræfter i samtiden. Og gennemgående for værkerne var deres udforskning af grænselandet mellem en grusom, globaliseret verden og en paranoid og lukket velfærdsstat. Krig, magt og politik trådte frem som centrale tematikker, men de indgik i en uigennemskuelig blanding med erotiske drømmescenarier og til tider næsten banale kærlighedsmotiver – et bevidst og næsten romantisk træk fra kunstnerens side, som syntes at gøre plads til en gryende optimisme midt i mørket.

Et katalog blev udgivet i anledning af udstillingen.

Læs mere om kunstneren her


Se og hør Jakob S. Boeskov fortælle om udstillingen

Jakob S. Boeskov: Siggimund

Jakob S. Boeskov fortæller om "det hemmelige Danmark", om badges og logoer, værket "The Wreck", om ironi, værket "2004-2005", om at provokere og om at ændre verden.

Kolofon
Producer, Interviewer: Mathilde Schytz Juul
Tilrettelæggelse, Klip/redigering, Kamera: Mads Damsbo
Medvirkende: Jakob S. Boeskov
arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo