Udstillinger

Kirsten Ortwed: Full Length

Årets billedhugger på Statens Museum for Kunst

14. juni 2008 - 3. maj 2009

Kirsten Ortwed: Full Length

© Kirsten Ortwed: Full Length

Kirsten Ortwed
Udstillingen Full Length markerede billedhugger Kirsten Ortwed, som en af Danmarks væsentligste billedhuggere. Kirsten Ortwed (f. 1948) har gennem årene opnået stor international anerkendelse for sine iøjnefaldende skulpturer og udsmykninger i det offentlige rum.

Hvad er en skulptur?
Gennem de sidste tredive år har Ortwed eksperimenteret med, hvad en skulptur er, og hvordan den skabes. Hendes brug af materialer spænder fra præfabrikerede elementer og industrielle produkter til klassiske materialer som bronze og gips. Hun kombinerer ofte materialerne på modsætningsfyldte og overraskende måder.

Form, fylde og rum
Værkerne handler derfor om relationen mellem form, fylde og rum, om opbygning og nedbrydning og om materialets potentiale og bearbejdningen af det. Forholdet mellem skulptur og materiale er ofte præget af stor uforudsigelighed, der på en og samme tid omfatter og udskiller det omgivende rum.

Fra 1970'erne til 2009
Som "Årets billedhugger på Statens Museum for Kunst" indtog Kirsten Ortwed museets Skulpturgade og tilstødende udstillingsrum med et rigt udvalg af værker fra 1970erne til det seneste værk Full Length fra 2008. Dette kæmpe bronzeværk var skabt specielt til Skulpturgaden.

Udstillingen var støttet af Hermod Lannungs Museumsfond og Augustinus Fonden.

Vil du vide mere? Så klik på et link og læs mere ...
Et værk bliver til
Guide til værker
Biografi

Bogudgivelse

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster