Udstillinger
Ramme: Nederlandsk barok, 1600-tallet. Maleri: Anthony van Dyck, Portræt af en kvinde, 1638-40.

Ramme: Nederlandsk barok, 1600-tallet. Skåret bladornamentik i form af store akantusblade. Forsølvet. Maleri: Anthony van Dyck, Portræt af en kvinde, 1638-40.

Barok

BAROK 1550-1710

Franske forbilleder
De europæiske monarkier blev en afgørende faktor for udviklingen af rammer. Især de franske barokrammer blev forbillede for hele Europa.

Sjældne materialer som skildpaddeskjold, ibenholt, elfenben og forskellige imitationsteknikker som fx brilliantlakering var eftertragtede, og i de pompøse, barokke interiører indgik rammer og spejle som en vigtig del af kongens og hoffets selviscenesættelse.

Man lod sig portrættere i knitrende stoffer og med overdådige smykker. Barokrammerne indgik i høj grad i forherligelsen af bestilleren, og ofte fortsatte maleriets symbolik til rammen. Dette ses fx i den franske bladramme, hvor de håndudskårne akantusblade understreger beplantningen i maleriet og kjolens voluminøse folder. Stor overdådighed og tredimensionel effekt kendetegner traditionelt barokrammen.

Ramme: Nederlandsk barok, 1600-tallet.  Maleri: Pieter Jansz Saenredam, Uddrivelsen af templet, 1636.

Ramme: Nederlandsk barok, 1600-tallet. Spring- og flammelister i forskellig udformning. Ibenholt. Maleri: Pieter Jansz Saenredam, Uddrivelsen af templet, 1636.

Sorte rammer i guldalderen
I samme periode finder man også de langt mere afdæmpede nederlandske sorte rammer, som er rigt repræsenteret i museets samling.

1600-tallet var Nederlandenes guldalderperiode med blomstrende handel og kolonier med nye materialer. Det var samtidig afgørende for deres kunstneriske udtryk og for deres valg af rammer, at Nederlandene løsrev sig fra den katolske kirke. Det protestantiske, rensede kirkerum understreges af rammens enkle linjer.

De brede, puritanske og alvorstunge rammer står i stærk kontrast til de katolske landes pompøse guld- og sølvrammer.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster