Udstillinger

Værker der bryder ud af rammen

VÆRKER DER BRYDER UD AF RAMMEN - 20. OG 21. ÅRH.

Se flere rammer og værker i samlingen
De følgende værker i museets samling er eksempler på, hvordan kunstnere i det 20. og 21. århundrede lader deres værker bryde ud af rammen. Den forsvinder som fysisk element, men bliver samtidigt i stigende grad en del af værkets indhold i stedet.

Richard Mortensen, Den grønne firkant, 1933.

Richard Mortensen, Den grønne firkant, 1933. © Richard Mortensen

Rammen - en del af kompositionen
Rammen er til stede, men er nærmest forsvundet i Richard Mortensens maleri. Bemalet med samme farver som maleriet indgår de billige trælister som en del af værkets komposition. Trælister banket direkte ind i blændrammen med store søm ses på mange af malerierne i denne sal.

Væk er den ophøjede stemning, som en forgyldt ramme kan skabe.

Vilhelm Lundstrøm, Det andet bud, 1918.

Vilhelm Lundstrøm, Det andet bud, 1918. © Vilhelm Lundstrøm

Dobbelt indramning
Lundstrøm er blandt de mest radikale kunstnere i begyndelsen af 1900-tallet og værket Det andet bud vakte stor forargelse. Materialet var ikke længere olie på lærred, men gamle trækasser. Maleriet var dermed ikke længere et vindue mod virkeligheden, men var selv en del af den. Sådan som det ses i Picasso og Braques collager fra samme periode.

Da værket blev udstillet i 1918 var det med en klassisk guldramme omkring, men ser man nærmere på værket, er der allerede en malet oval indramning omkring det centrale motiv, som var det et portræt. Med sin dobbelte indramning stiller værket i høj grad spørgsmålstegn ved kunstens indramning af virkeligheden.

Albert Mertz, Anamorphoser, 1979-84.

Albert Mertz, Anamorphoser, 1979-84. © Albert Mertz

Rummets præmisser
Mertz’ værk er ikke afgrænset af en ramme. Det kan deles op, placeres på loft, væg eller gulv, alt efter behag. Mertz’ blå og røde komposition er derimod altid afhængig af det rum, den indgår i, og udstrækningen kan være variabel.

På den måde er kunstneren ikke længere herre over værkets endelige udformning.

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Absolute Exotic, 2005.

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Absolute Exotic, 2005. © Lilibeth Cuenca Rasmussen/billedkunst.dk

Lyden bryder rammen
Monitoren eller tv-skærmen bliver en ramme i sig selv, og vi placerer os foran værket, som hang det på væggen i en guldramme. Men de levende billeder kender vi ikke kun fra kunsten, men også fra vores tv-apparater, der bringer både virkelighed og fiktion ind i vores stuer.

I Cuenca Rasmussens værker er lyden afgørende og bevæger sig ud i rummet til os. Den kan enten få os til at danse eller forholde os til en diskussion om etnicitet. Med sin humor åbner værket op for interaktion, stillingtagen og aktivitet. Hvad der foregår uden for monitorens ramme, kan derfor ikke adskilles fra værket inden for rammen.

Ingar Dragset og Michael Elmgreen, Please, keep quiet, 2003.

Ingar Dragset og Michael Elmgreen, Please, keep quiet, 2003. © Ingar Dragset og Michael Elmgreen

Gå ind i værket
Syssh! Man kan blive helt i tvivl om, man er gået forkert, når man træder ind i værket Please, keep quiet!

Sygehussenge, patienter og lugten af sygehus, det er der alt sammen. Kunstnerduoen Elmgreen og Dragset har flyttet et stykke virkelighed ind på museet, ind i en ganske uvant sammenhæng. For dette værk er det museet, der bliver rammen. Det er her, installationen bliver et kunstværk, og her vores forventninger brydes, når vi kan træde direkte ind gennem værkets døre, gennem værkets ramme, og befinde os midt i værkets virkelighed.

Værket kaldes en installation, fordi alt i rummet er tænkt sammen til ét hele. På sin vis minder installationskunsten om barokkens og rokokoens interiør-design. Det er en totaloplevelse.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster