Udstillinger
Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen, Den kvindelige Kristus. Fra ABCinemas antologifilm Frændeløs, 1970

Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen, Den kvindelige Kristus. Fra ABCinemas antologifilm Frændeløs, 1970. Copyright: Bjørn Nørgaard

Kort om Den kvindelige Kristus
Den 29. maj 1969 kl. 15.30 går en nøgen kvinde med et kors gennem Børsen i København. Kontrasten er påfaldende: det offentlige mandsdominerede rum, de formelle, ulasteligt klædte mænd, storkapitalen overfor den enlige, nøgne kvinde. Kunst var andet end skulptur i rum, den kunne også være en undersøgelse af sociale og kulturelle strukturer, af åndelige værdier vs. materielle, af kønsroller og politik.

Baggrunden for Den kvindelige Kristus
I 1968 møder Bjørn Nørgaard kunstneren Lene Adler Petersen og året efter bliver de gift. Sammen befinder de sig midt i 1960’ernes og 1970’ernes alternative slumstormer- og hippiemiljøer i København og sammen tager de initiativ til kollektive aktioner, udstillinger, tidsskrifter, politiske demonstrationer, film m.m.

Fælles aktioner

Samarbejdet og det kollektive livs muligheder er helt centralt for Adler Petersen og Nørgaard. I fælles aktioner afsøger de hvorvidt og hvordan kunsten kan interagere med samfundet. I 1969 aktionerer de på Børsen i København, hvor Lene Adler Petersen i værket Den kvindelige Kristus - helt uanmeldt - går nøgen gennem børssalen bærende på et kors. Kunstnerne introducerer et nyt – levende - billede på en af de store fortællinger og griber overraskende ind i den pulserende forretningsverden. Et clash der er blevet et moderne ikon. En anden sammenhæng filmene også skal ses i er filmfællesskabet ABCinema, der blandt andet dyrkede kollektivt producerede film og filmforevisninger, hvor flere film blev vist samtidig.

Lene Adler Petersen om aktionen
Lene Adler Petersen fortæller om aktionen: ” Vi tog derind i taxa, jeg var nøgen under min sorte frakke, og jeg havde korset inde på maven... Jeg var fantastisk nervøs...Men pludselig var de godt i gang. David stod ved udgangen og filmede, og Bjørn gik med en båndoptager og med mit tøj, og så gik jeg. Så kan jeg huske, der pludselig var en snor, det havde jeg ikke regnet med, det var helt underligt, men så gik jeg ellers bare med korset, først hævet og så nedad som man holder en yo-yo. Så var det slut. Og så var der musestille! ”Jamen det kan man da ikke” og ”Gud, Sørensen, se!” var der nogen der råbte. Så gik vi ud til taxaen, der ventede udenfor og kørte væk”.

Udstillingens kurator: Førfeministisk praksis
Kunsthistoriker og udstillingens kurator Birgitte Anderberg giver i bogen til udstillingen en analyse af Børsaktionen med Den kvindelige Kristus og den feministiske og politiske værdi i projektet: ”Den kvindelige Kristus bliver et erotisk, helligt, sårbart, nøgent, naturligt – kvindeligt – modbillede til den magtfulde, patriarkalske, autoritære, kapitalistiske samfundsstruktur symboliseret af børsmæglerne og Børsen som kapitalens centrum, og var dermed også en protofeministisk aktion i sin valorisering af femininiteten og de kvindelige værdier i almindelighed og som politisk materiale.”  

Bjørn Nørgaard om figuren
Nørgaard fortæller om baggrunden for figuren Den kvindelige Kristus: ”Det fulgte af den måde, Lene og jeg arbejdede sammen på ... Om at finde nogle helt andre idealer for det at være mand. Alt det vi oplevede, Jesus stod for, var det, vi opfattede som ”kvindelige” kvaliteter: blidhed, kærlighed, åbenhed, omsorg for børnene. Så i virkeligheden ville det være mere naturligt i dag, at Jesus var en kvinde. For alt det, der er det modsatte af Jesus, er det typisk mandlige. Det var sådan set meget politisk at lave sådant et billede.”

Demokratisk medie
Det dengang nye filmmedie super 8 gav en mere demokratisk tilgang til filmmediet, det var billigt og nemt at håndtere. Bjørn Nørgaard så det som “en metode til at reproducere sig selv og sine omgivelser med, dvs. en måde at opbygge sin identitet på, at lave sin egen historie.” Filmene varierer i deres udtryk mellem at have karakter af private hjemmevideooptagelser, iscenesatte forløb og dokumentation af Nørgaards kunstneriske aktioner, eller forløb der minder om aktionerne. Samtidig med at filmen var en metode til at undersøge virkeligheden, var den også materiale og form. På samme måde som Nørgaard eksperimenterer med skulpturens formsprog, eksperimenterer han også med filmens elementære virkemidler, med kameraføring, dobbelteksponeringer og farvevirkninger.

Bjørn Nørgaard om teknikken
"Det uprofessionelle var et princip. Tingene må ikke laves alt for professionelt. For på det tidspunkt opfatter vi jo det professionelle som en del af den hierarkiske struktur, og det at lave noget ‘professionelt’ det er at lægge en formel afstand til dem, du vil sige noget til. Derfor var det amatørmæssige et ideal."

Kilder
Tania Ørum, artikel i bogen til udstillingen "Amatørfilmen som ideal", Staten Museum for Kunst 2010


arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo