Udstillinger
Bjørn Nørgaard, Det forjættede land, 2005. Copyright Bjørn Nørgaard.

Bjørn Nørgaard, Det forjættede land, 2005. Copyright Bjørn Nørgaard.

Kort om: Det forjættede land

Skulpturen Det forjættede Land er en ud af en serie på syv Venus figurer, som Bjørn Nørgaard kalder Venus spejler spejler Venus.

Bjørn Nørgaard har nyfortolket den klassiske skulptur Venus fra Milo i en række afstøbninger i gips og stentøj. Venus fra Milo er en kendt antik skulptur fra det 2. århundrede f.Kr., der i dag står i marmor på Louvre museet i Paris

Skulpturerne i serien Venus spejler spejler Venus går i dialog med traditionen og refererer blandt andet til andre kunstværker, til myter og til Nørgaards egne værker

Seriens titel Venus spejler spejler Venus er i sig selv en spejling, som peger på, hvordan Bjørn Nørgaard sætter fortidens kunst i spil med den samtidige situation

Værkerne er bygget op som en slags fortættede installationer og de inddrager hver især mange materialer. De ordnede ophobninger er karakteristiske for Nørgaards skulpturpraksis.

Fire introduktion og tolkninger

Her gives fire forskellige introduktioner og tolkninger til skulpturen Det forjættede land og til serien Venus spejler spejler Venus. Tolkningerne giver bud på, hvordan Bjørn Nørgaard sætter den klassiske kunst – traditionen - i dialog med den politiske situation i sin samtid:

1.
Kunstens spejlinger i antikken
Antikkens kunst har gennem tiden været udsat for nyfortolkning, kopiering og beundring fra kunstnernes side. Kunsten har til alle tider spejlet sig i antikken og genopfundet sig selv på ny. I perioder har man ladet sig inspirere, og i andre perioder har kunstnerne gjort oprør mod fortidens ideal.

Venus'er
Bjørn Nørgaards Venus-figurer er baseret på kunstneriske referencer; ikke blot referencer til antikkens kunst, men også til egne værker, til andre kunstneres værker og til kunsthistorien generelt. Et enkelt værk har desuden et politisk indhold.

Det forjættede land
Betydningerne stritter i mange retninger med værket Det forjættede Land, hvor Venus har fået et sort silkebånd over øjnene, så hun både er ”Justitia”, Retfærdigheden – men uden arme og uden vægten – og ”Justine”, den faldne kvinde i Marquis de Sades historie om en dydig kvinde, der falder for kødets lyst. Over hende kører en rødt advarselsblink. De Sade skrev historien mens han sad i Bastillen, og måske er det derfor, der er ståltrådshegn foran figuren. Men hvorfor de 10 bud står på smadrede tavler foran, ved jeg ikke. Hvis Det Forjættede Land er Venus selv, og ikke Israel og den kristne monoteismes udspring, når man først tilbage til hende - den hedenske gudinde - efter at tavlerne er brudt, og med de Sades hjælp.

Skrevet af museumsinspektør Henrik Holm som præsentation af nogle af Den Kgl. Afstøbningssamlings værker til www.smk.dk, 2008

2.
Venus fra Milo,
2. århundrede f.Kr.
Museet Louvre i Paris har siden begyndelsen af 1800-tallet kunnet vise publikum originalen i marmor. Siden da har forskellige udgaver af skønhedens og kærlighedens gudinde været med til at udbrede kendskabet til skulpturen. Venus fra Milo er et af skulpturkunstens hovedværker. Hendes nøgne overkrop, den let svungne positur og de manglende arme er blevet et ikon i kunsten.

Bjørn Nørgaard har nyfortolket Venus fra Milo i en række afstøbninger i gips og stentøj, således at der ikke længere er tale om kopier, men om originaler. Bjørn Nørgaards Venus’er refererer til kunsten, til Antikkens kunst og til moderne kunst.

Skrevet af kunsthistoriker Britta Tøndborg i: Kvikguide til Afstøbningssamlingen, Statens Museum for Kunst

3.
Kunsthistorikeren Marie Vinther har i sin bog ”Bjørn Nørgaard. Troen er håbet - tvivlen vilkåret” peget på at værket Det forjættede land refererer til ”den afgrundsdybe Israel-Palæstina konflikt… Her ses en gipsafstøbning af Venus fra Milo oplyst af røde advarselsblink bag elektrisk pigtråd. Hun har bind for øjnene ligesom den kristne, allegoriske figur for jødedommen, Synagoga, der er blændet for øjnene, fordi hun ikke vil indse, at Jesus er Messias. Foran hendes fødder ligger knuste tavler med De 10 bud på hebræisk, som er udført i travertin fra Jerusalem. Hun står ved et lerklinet hus med to dørstolper og en overligger af træ, som er afmærket med fåreblod som i Anden Mosebog, hvor døden går forbi israelitternes huse.”

4.
Det forjættede land, virker som en rebus, hvor vi bliver mødt med en række af tegn: titlen med sin reference til Palæstina, Israel eller måske bare drømmen om et land, hvor man kan leve i fred? Leve sine drømme ud? Tavlerne, nogen knuste, med de ti bud skrevet på hebræisk: du skal elske din næste, du må ikke slå ihjel … Venus her udstyret med bind for øjnene, som den dømmende Justitia, retfærdighedens gudinde, men uden arme og som følge heraf – ingen vægtskåle. Venus er spærret inde, men denne gang er griddet et elektrisk pigtrådshegn…

Skrevet af Anne Grethe Uldall i guiden til udstillingen

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster