Udstillinger
Det kunstfærdige billede - Haarlem manieristerne 1580-1600

Imitation og opfindsomhed er nøgleord inden for Haarlem-manierismen. Her ufordredes gængse opfattelser af grafik og trykkekunst, mens fortolkningen bliver en kunstart i sig selv.

I årene 1580-1600 udviklede den hollandske by Haarlem sig til et centrum for den europæiske trykkekunst. Det sætter udstillingen "Det kunstfærdige billede - Haarlem manieristerne" fokus på. Udstillingen viste eksempler på de besynderlige, betagende og på alle måder bemærkelsesværdige billeder, der kendetegner den haarlemske – og hollandske – kunst på tærsklen til 1600-tallet og den hollandske guldalder.

Udstillingen satte fokus på spændingsfeltet mellem kobberstikkets dobbelte funktion som både en selvstændig kunstform og et reproduktivt medium, der blev brugt til at gengive og mangfoldiggøre berømte kunstneres malerier og skulpturer. Ved at se nærmere på både haarlemmernes egne opfindelser og på de måder, hvorpå kobberstikkerne oversatte deres forlæg til grafik, peger udstillingen på, at grafikernes arbejde som reproduktionsstikkere og skabende kunstnere befrugtede hinanden indbyrdes.

Studiefællesskabet
Det er kendetegnende for haarlem-manieristerne, at kunstnerne reflekterede over kobberstikkets rolle som formidler og budbringer af billedkunsten, og over de forventninger, samtiden derfor havde til kobberstikkerens evner til at imitere sit forbillede. Disse overvejelser blev ikke mindst stimuleret af det studiefællesskab, Hendrick Goltzius etablerede i 1580’erne sammen med malerkunstnerne Karel van Mander og Cornelis van Haarlem. Ud af dette fællesskab voksede Haarlem-manierismen.

Efter at Goltzius og Jacob Matham havde været på hver deres studierejse til Italien i 1590’erne, udgav de en række reproduktionsstik efter især veneziansk malerkunst. De venezianske mestre var særligt berømte for deres maleriske farvebrug. Det var grafikerens opgave at oversætte det farverige maleri, hvor det ikke var farven, der skulle efterlignes, men dens virkning.

Antikke skulpturer
Foruden malerkunsten skulle kobberstikkerne også være i stand til at imitere skulpturer. Antikkens skulpturer var en stor inspirationskilde for 1500-tallets kunst, hvilket også satte sig tydelige spor i den haarlemske grafik. Blandt andet udførte de en række reproduktionsstik, hvori de forsøgte at skildre selve iagttagelsen af de antikke skulpturer. Derved understreger de, at grafikken skulle fungere som en slags stedfortræder for deres forlæg, der kunne studeres vidt og bredt.

Haarlem-manieristernes grafik undersøger altså, hvordan man kan imitere andre kunstværker, samtidig med at de enkelte imitationer bliver til en selvstændig kunstform og inspirerer til at skabe nye billeder. På den måde fungerer grafikken som udgangspunktet for den kunstneriske kreativitet.

Læs mere om Hendrick Goltzius, Haarlem-manierisme og Grafik som medie ved at klikke på de tre links herunder:

Katalog
I forbindelse med udstillingen udgav museet et katalog, der præsenterer den haarlemske kobberstikkerkunst ca. 1580-1600 og udfolder udstillingens grundproblematikker. Læs mere om kataloget her.

Kobberstiksamlingen / To årlige udstillinger
Med udstillingerne af Jakob S. Boeskov og haarlem-manierismen i 2009 og 2010 intensiverer Statens Museum for Kunst synliggørelsen af Kobberstiksamlingen og museets forskning i den rige samling af godt 240.000 tegninger, grafiske værker og fotografier. De tilbagevendende udstillinger sætter således fokus på det kunstneriske felt, som Kobberstiksamlingen repræsenterer. Se mere her.

Udstillingen var støttet af:

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster