Udstillinger
Haarlem-manierisme

I den hollandske by Haarlem blomstrede kobberstikkerkunsten i slutningen af 1500-tallet.

Kobberstikkerkunsten spillede en stor rolle i den haarlemske kunst – både som inspiration og som selvstændig kunstform. Hendrik Goltzius satte sammen med en perlerække af mesterlige kobberstikkere, som Jacob de Gheyn og Jacob Matham, den særlige haarlemske manierisme på tryk. På den måde sikrede de dens berømmelse verden over.

Italiensk sanselighed
Stilarten opstod i årene 1588/90 i den studiekreds Hendrik Goltzius, Cornelis van Haarlem og Karel van Mander havde etableret. De ønskede at integrere italienske kunstprincipper i det hjemlige maleri, og især maleren Bartholomeus Sprangers værker blev fortolket af haarlem-manieristerne. Bartholomeus Sprangers var hofmaler for Kejser Rudolf 2. i Prag, og de harleemske grafikere havde et årelangt samarbejde med kunstneren.

En beskrivelse af Cupido og Psyches bryllup

Klik på billedet for at se det i større format.

Bartholomeus Sprangers billedverden blev skelsættende for den haarlemske kunst. Den nonchalante elegance og erotiske sanselighed, der kendetegner hans værker, udfordrede de haarlemske grafikere til at udvikle nye teknikker, der gjorde det muligt at imitere Sprangers stil og hans livligt snoede figurer med grafikkens virkemidler. Det var denne proces, der førte til fremkomsten af den haarlemske grafiks særkende: de svulmende linjer.

Arbejdet med at integrere den sprangerske manierisme i den haarlemske kunst resulterede i en række hovedværker, der er kendetegnet både ved figurernes fantasifuldt snoede positurer og ekstreme muskuløsitet og ved billedernes intense drama. Haarlem-manierismen var født.

Læs mere om Hendrick Goltzius og Grafik som medie ved at klikke på de to links herunder:

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster