Udstillinger
It has to be this way² (Book Cover) © Lindsay Seers and Matt’s Gallery London, 2010

It has to be this way² (Bogomslag) © Lindsay Seers and Matt’s Gallery London, 2010

Mere om udstillingen

Arkitektonisk struktur
I stedet for at skabe et neutralt rum, hvori betragteren kan se værkets video, indlejrer Lindsay Seers i stedet filmen i en arkitektonisk struktur, der ligesom i hendes øvrige projekter udspringer af plottet i fortællingen. Den arkitektur, som Seers benytter til It has to be this way², minder om en af de forfaldne fæstninger på Ghanas kyst. Konstruktionen er en stor papmodel baseret på forterne, og henviser til den lokalitet, hvor historiens begivenheder udspiller sig. Samtidig skaber den et scenisk/virtuelt rum for dramaet. Når beskueren træder ind i bygningen, bliver hun/han uundgåeligt inddraget som deltager i disse begivenheder.

Lindsay Seers' installation set udefra

Lindsay Seers' installation set udefra

Et narrativt net
Lindsay Seers’ personlige historie krydser overordnede historiske begivenheder, ligesom personernes erfaringer og erindringer – allerede mangfoldige og modstridende – spindes sammen i et omfattende narrativt net. Pamela Parkes, kunstnerens mor, har en central stemme i værket. I en række optagelser, som er lavet mens Pamela var i hypnose, afslører hun sin skyldfølelse over tidligere beslutninger. Ud over disse personlige fortællinger, interesserer Seers sig for de metoder, som anvendes til at gengive historien, idet hun mener, at selve måden, man betragter og opfatter begivenheder på, indvirker på deres forløb. Kunstneren mener, at de tekniske redskaber, som er anvendt til at fastholde en fortælling – i dette tilfælde videokamera og fotografiapparat – rent faktisk skaber begivenheder/historie og på den måde er afgørende for vores oplevelse. Tilsyneladende uskyldige tekniske metoder, som almindeligvis anses for sandfærdige måder at skildre vores dagligliv, er i virkeligheden magtfulde redskaber, som former os og ændrer vores måde at se verden på.

Arbejdsmetode
Seers baserer sit arbejde på arkiver, undersøgelser af fotografiske og filmiske teknologier, samt på historiske begivenheder og kulturgenstande, men parallelt med denne ’rationelle’ tilgang er hendes arbejde også styret af vilkårlige procedurer og forbindelser. Hun lader ofte andre udvælge fra det materiale, som bliver af afgørende betydning for udviklingen af hendes arbejde. De billeder der kan vælges fra, er allerede forbundne; fortællingen er på sin vis allerede skrevet, den venter blot på at dukke frem.

Kreativ proces
Seers lader sin kreative proces udvikle sig på baggrund af varsler og tegn, en proces, som er baseret på de orienteringsmetoder, som hendes søster benyttede sig af efter sit alvorlige hukommelsestab. Inspireret af et billede af en bi i et af de barokmanuskripter, som hendes stedsøster studerede, har Seers besluttet, at hendes arbejdsproces under forløbet med at udforme It has to be this way² skal være styret af en tilfældig opdagelse af bier. Seers’ værk begyndte med opdagelsen af en død humlebi i haven på Statens Museum for Kunst på vej til et møde med kurator Marianne Torp, som så blev bedt om at vælge ni tal ud fra en række mulige, som stemmer overens med billeder i Seers/Parkes-arkivet. Arkivet indeholder materiale om Pamela Parkes’ liv i Vestafrika, Christine Parkes’ efterfølgende rejser i Ghana og hendes forskning i Dronning Kristina af Sverige såvel som forskelligt materiale fra Seers’ tidligere efterforskninger af sin stedsøsters forsvinden. De ni tal, som Marianne Torp valgte, svarede til fotos af to fæstninger fra kolonitiden; to fetich templer; et fetich alter; et postkort fra Pamela Parkes adresseret til Lindsay Seers; et foto af Pamela med sin bror Terry ombord på deres yacht; og et foto af Christine klædt som i kolonitiden.

Lindsay Seers' installation indeni

© Lindsay Seers' installation indeni med videoprojektion

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster