Udstillinger

© Eckersberg: Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums øverste stokværk, 1815

Naturen som system

Naturens orden

Gennem tiden har mennesket forsøgt at forstå naturen ud fra forskellige antagelser om, hvordan naturen er ordnet. Når de bryder sammen og erstattes af andre, afspejles det i kunsten. Filosoffen Michel Foucault mener, at der opstår to store brud i den vestlige verdens antagelser om naturens og verdens orden. Han mener, at der omkring 1600-tallet, hvor den klassiske tidsalder indvarsles, og igen i begyndelsen af det 19. århundrede, der markerer starten på det moderne samfund, sker et brud i vores måde at tænke verden på. Med hvert brud i vores tankesæt sker der en fundamental ændring i vores måde at tænke om mennesket, naturen og verden på.

Renaissance

Aristoteles' tanker førte til, at kunstnerne var meget interesserede i realitetseffekter (forsøg på at efterligne jorden realistisk), når de skildrede mennesket og naturen. I bruddet mellem renæssancens tankesæt og det klassiske tankesæt kan man se, at kunstnerne bevæger sig væk fra at tænke i symboler og sammenhænge og vender sig mod en mere nøgtern systematisering. Hele mytologien og meget af poesien omkring naturen falder simpelthen bort i de klassiske og moderne måder at tænke verden på.

 

Hoefnagel: Venus afvæbner Amor, ca. 1600

Klassik

Hvor Aristoteles spillede en vigtig rolle i renæssancens tankesæt, betyder Descartes' tanker om naturen som en rationel maskine meget for det klassiske tankesæt.

©

I Vivares' radering fra 1769 efter Nicholas Poussins maleri "Pyramus og Thisbe" kan vi se det klassiske tankesæts opfattelse af naturens orden. Alle dele er sat ind i hver deres lille kvadrat på billedet. Hver eneste person person, genstand eller dyr, er som sat i et kvadrat eller rektangel. Alle elementer har deres plads, mens natur og civilisation kæmper om herredømmet.

© Morisot. To piger på balustraden ved søen i Jardin des Tuilleries, 1885

Det moderne

Det moderne, flygtige blik giver anledning til nye måder at finde systemer i naturen på. Man går fra at interessere sig for mekaniske og matematiske regelmæssigheder til at interessere sig for fysiologiens og kroppens ustabile tilstande. Man vil simpelthen se, om ikke der også kan findes sandheder om naturens orden i de intuitive sansninger. Et af malerkunstens eksempler er impressionisterne, der ønskede at male oplevelser og indtryk frem for idéer.

Det andet - udenfor systemet

Mennesket har til alle tider forsøgt at forstå naturen - ikke så meget for naturens egen skyld som for at gøre den forudsigelig og opnå kontrol over den. Vi mennesker har forsøgt at systematisere for at forstå, men der er altid noget, der ikke passer ind og bliver anset for "upassende". Det system, vi har sat naturen ind i, har varieret gennem tiden, og derfor har det, der ikke har kunnet indgå i system, også ændret sig. Hermafroditten og kvinden som et "unormalt" væsen er eksempler på det "upassende", som vi historisk har set forskelligt på, og som billedkunsten derfor har skildret på forskellige måder.

Hermafroditten

Kønnet har til stadighed været en kampplads, for hvad der kan karakteriseres som normalt og unormalt. "Mænd" og "kvinder" er to gennemgående størrelser i historien, der vel altid er blevet anset for normale og altid har figureret inden for de forskellige systemer. Det forholder sig derimod anderledes, hvad angår mennesker med andre køn for eksempel hermafroditten, det tvekønnede menneske. Hvordan skal man i systemer, der baserer sig på to køn, forholde sig til et et anderledes tredje køn? I billedkunsten har man på forskellige måder forholdt sig til og portrætteret hermafroditten.

© Rubens? Hermafrodit, ca. 1600

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo