Udstillinger

© Koninck: Hollandsk panoramalandskab med Haarlem i det fjerne, 1654

"En moderne kritisk tilgang til landskabet vil hævde, at det først bliver aktuelt at male landskaber, efter at menneskets relation til naturen var blevet brudt. Set med det udgangspunkt er ethvert landskabsmaleri en afsked med naturen, ikke bare en besyngelse af dens skønhed."

Citat fra kataloget

Landskabet

Landskaber i kunstværker er måske den mest oplagte måde til at vise, hvordan mennesket har forholdt sig til naturen gennem tiden. Landskabsmaleriet som en anerkendt og selvstændig genre blev først opfundet omkring 1590, men der har været skildringer af landskaber længe før. Landskabet og landskabsmaleriet bliver først rigtig interessant, da vi begynder at tabe forbindelsen til naturen. Vi kan blandt andet se tabet af denne forbindelse to steder i historien; dels da ordet "landskab" opfindes i 1500-tallet, dels da mennesket med industrialisering for alvor mister sin primære forbindelse til naturen midt i 1800-tallet.

© P. C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857

Landskabets ideologier

Landskabsmaleriet får en opblomstring i 1800-tallet, hvor det får en rolle i den politiske dagsorden. Her kæmper man for oprettelsen af demokratiske nationalstater. Hen mod år 1900 bliver landskabsmaleriet upopulært, fordi det er uegnet i debatsammenhænge. Alligevel fastholder en hel del kunstnere deres interesse for landskabet. De bruger studier af naturen til at vise afvigelser og tendenser, fordi konventionen om, hvordan et landskab skal se ud, er så stærk, at den mindste afvigelse bliver synlig.

Når landskabsmaleriet i 1800-tallet bliver populært som en politisk og ideologisk spiller, skyldes det, at det bliver opfattet som neutralt og frit af ideologier og andre interesser. Men i virkeligheden kan det have en vis propaganderende effekt, for eksempel når det i 1800-tallet er med til at sætte den danske identitet lig med den danske natur, som den portrætteres i landskabsmaleriet. En af landskabsmaleriets væsentligste funktioner er at skjule sin ideologiske fundering og dække effektivt over, at det er skabt til at varetage bestemte interesser.

Fra de nye liberale, demokratiske og nationale kræfter vinder frem midt i 1700-tallet og frem til de mange revolutioner i Europa i 1848 bliver forholdet til naturen af afgørende vigtighed, og der kommer en voldsom opblomstring af landskabsmaleriet i perioden.

Landskabsmaleriet fra 1800-tallet forekommer stadig mange mennesker at repræsentere en nations visuelle identitet, og derfor bruges landskabsmalerier fra nationalismens epoke stadig til at "brande" en nation med.

Paradis

Paradisets natur udgør en selvstændig del af landskabstemaet, idet paradiset har været et hyppigt motiv i billedkunsten. Paradiset er blevet forstået på flere forskellige måder. Bibelen giver kun få beskrivelser af, hvordan der så ud i paradiset. Derfor havde kunstnerne et stort spillerum, når de skulle skildre det i deres billeder. Fælles for alle paradisfremstillinger er, at paradiset altid fremstår som prototypen på "den gode natur". Her er altid dejligt vejr! Her slår naturen aldrig igen.

Det er først med syndefaldet, at "den onde natur" kommer ind i billedet. Dens "luner" - tørke, oversvømmelser, hedebølger, isvintre etc. - begynder at plage mennesket. I paradiset er naturen fredelig, under kontrol, forudsigelig, styret af gud og altid til menneskenes bedste. Og i paradiset hersker der frem for alt orden. Seksualitetens rod findes ikke. Mennesket kan slappe af og være trygt.

© Poul S. Christiansen: Dante og Beatrice i Paradis, 1895

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo