Udstillinger

"Man kan ikke sige andet, end at katastrofevisioner er særdelse visuelt udfordrende materiale."

Citat fra kataloget

Dürer: De fire apokalyptiske ryttere, ca. 1500

Syndfloder, dommedag, helvede - og meget dårligt vejr!

Dommedagsretorikken er fremherskende i klimadebatten, både i religiøse og ideologiske udgaver. Tanken om dommedag og katastrofetænkningen har begge været fremtrædende i vores kultur siden tidernes morgen – og har været et hyppigt motiv. Her kan man tale om, at naturen for alvor slår igen.

I disse dage råbes der alarm i klimadebatten: Vandene stiger, tørken breder sig og vejret udarter sig til ekstremer. Det er et velkendt, tilbagevendende fænomen. Især i årene omkring de markante og nærmest magisk dragende tidsskel som år 1000, år 1500 og år 2000 har mange ment, at de levede i de såkaldte sidste tider.

Fremstillingen af syndfloder, dommedag og helvedes pinsler har altid været mere tiltrækkende end himmelsk fred og orden. Og resultaterne mere interessante. Frygten for naturen er grundlæggende, men den måde den omsættes i billeder på, ændrer sig i takt med tiden.

Dommedag er en radikal forandring af jorden og himmelen, hvor intet bliver som før, imens syndfloden er en mere beskeden udgave af jordens undergang. Her udslettes menneskehed, fauna og flora, men selve jorden forbliver den samme. Syndfloden som en forestilling om en verdensomspændende oversvømmelse kendes fra mange kulturer og har ofte været fremstillet i kunsten.

Denne verdens uorden har skræmt menneskene, og drømmen om en ny eller anden verden, der er under kontrol, har fulgt os siden tidernes morgen.

© Chr. Schmidt-Rasmussen: Langt om længe fandt menneskeheden en måde at overvinde døden, 1998

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo