Gæstebog

Interesting to see Bob Dylan from another side. The shows himself once again as a productive artist.

Obviously, he doesn't do sketches from memory. ;-)
Any more indicators of this?

http://www.biomedcentral.com/content/figures/1472-698X-7-2-1-l.jpg

Fra den 4. september 2010 til den 10. april 2011 var der på Statens Museum for Kunst en stort opslået udstilling med titlen The Brazil Series. Udstillingen bestod af "værker" af amerikaneren Bob Dylan, født Robert Allen Zimmerman. Dylan er ellers mest kendt som "musiker", men nu er han altså også blevet "maler".


På Statens Museum for Kunsts officielle hjemmeside hedder det:

"Udstillingen viste en ny dimension af én af det 20. århundredes væsentligste kulturpersonligheder."

Et enkelt blik på Dylans "malerier" er imidlertid tilstrækkeligt til at overbevise ethvert normalt menneske om, at det her handler om at promovere og spendere offentlige midler på noget ækelt og uvæsentligt.

Denne patologiske forherligelse af det ækle kan kun opfattes som et sørgeligt tegn, på det forfald, der præger vort offentlige kulturliv, hvor det især efter proletariatets revolution i 68 står sløjt til med den gode smag.

I sammenligning med en Thorvaldsen, en Eckersberg eller en Carl Nielsen forekommer denne anmassende og frastødende person helt igennem inferiør og irrelevant. Dylans eneste reelle betydning i denne forbindelse synes at være hans funktion som det klassiske modbillede til alt, hvad der er smukt, skønt og godt, altså en arketypisk repræsentant for anti-kunst.

I relation til en nøgtern vurdering af Bob Dylans "kulturelle" bidrag synes de netop offentliggjorte artikler "Quantum Dylan: A Double Act", Part 1, Part 2 af E.R.E. Knutsson at være af væsentlig betydning.

I artiklerne gennemanalyseres Dylans karriere og det konkluderes, at Bob Dylan personificerer en kritikkultur, der har domineret Vestens åndelige og kulturelle liv efter anden verdenskrig. Dylans musik søger således at underminerer traditionelle vestlige kulturelle standarder ved at promovere irrationalitet, ambivalens, ubestemthed, relativisme, egalitarisme, multietnicitet og multikulturalisme.

Nogle ville mene, at man i et æstetiskbevidst samfund for længst havde lagt samtlige af hr. Dylans produkter ud til afhentning af "stort skrald".

tanker - tja det slog mig. at det jo også ger af beskuerens baggrundsviden når man fortolker / kigger billeder.
De emner som Bob's billeder behandler er i mine øjne klichéer og gammel vin på nye flasker - det gider jeg ikke

Jeg syntes ikke hans billeder taler til mine følelser og ummiddelbart giver mig noget.
... måske mest derfor syntes jeg ikke det er STOR kunst, men han tegner/maler da godt.

Hej! I saw the exhibition twice, I have also seen the aquarells in Germany. The paintings came through to me. I had a dark lonely feeling though the amount of colour and light. I admire the work in some painting like the one with the boxer, amazing light in the window and Grande A´rvore Beachfront. I didnt like Renunciation and some paintings scared me, like the sharpshooter and the politican: to live a life, to need to paint this..brr. the naked woman in the bush and revelations made me yeallous, I coulnt see the beauty. just the horny wibe.The exotic woman dancing in sideshow was thrilling and Pianoplayer smooth.Bahia and Gypsies mmm. As a painter I dont like the unfinished ugly hands. Bob you got beautifull hands, study them in detail and youll learn.
There was a train too, I love trains.
Great show it really made me long for oil colors and painting and I did go home and paint!!! Thank You Great work Mr Dylan! PS. You forgot to sign them
Somebody reading? Go see the show.