Danh Vo, X, 2010. Vitrine lavet af bolværkseg oprindelig brugt som vægpaneler på Statens Museum for Kunst (tegnet af Vilhelm Dahlerup i 1896). 156 x 64 x 43 cm. Foto: Anders Sune Berg

Danh Vo, Milky Way, 2010. Vitrine lavet af bolværkseg oprindelig brugt som vægpaneler på Statens Museum for Kunst (tegnet af Vilhelm Dahlerup i 1896) 150 glasdias fra den første amerikanske vandring på månen, Gemini 4. lavet fra film optaget på missionen, købt fra pilot på missionen Ed White II's private samling, som senere omkom på Apollo 1, 1967, MacBook Air. 156 x 64 x 43 cm. Foto: Anders Sune BergDanh Vo, X, 2010. Vitrine lavet af bolværkseg oprindelig brugt som vægpaneler på Statens Museum for Kunst (tegnet af Vilhelm Dahlerup i 1896). 156 x 64 x 43 cm. Foto: Anders Sune Berg

Værkerne: X og Milky Way

En evig rejse
Danh Vo befinder sig som flygtning og immigrant i en slags kulturel og identitetsmæssig transit, en evig rejse i de sammenhænge, der udgør hans identitet. For Danh Vo er identitet ikke en autonom enhed, men tværtimod en skrøbelig, sammensat og påvirkelig struktur, der hele tiden forhandles og forandres. Og rejsen bliver et netop et billede på denne identitetsforståelse og i det hele taget en metafor for, hvordan ting og betydning ændres og udvikles i mødet med verden.

Fra bolværk til vitrine
Sådan en ”rejse” har det træ, som udstillingens to vitriner er lavet af, også foretaget. En del af det egetræ, der i sin tid dannede bolværk i Københavns Havn, og som blev konserveret og patineret af havnens saltvand, blev i 1896 brugt til paneler på det nyopførte Statens Museum for Kunst. Museets snedker gemte træet, da det blev taget ned under en ombygning i 1960’erne. I dag er det genopstået som nye montrer – eller rettere som skulpturer, der mimer en meget klassisk og meget museal måde at udstille genstande på.