Ubekendt nederlandsk kunstner
Aktiv midten af 1400-tallet
Saturnus Ca. 1460
Saturn
Træsnit håndkoloreret med skabelon, 270 × 183 mm
Saturnus
Det farvede træsnit
Dette værk er et eksempel på et farvet træsnit. Værket kommer fra den såkaldte Planetbog fra 1460’erne. Den består af syv blade, hvor man ser, hvilke konsekvenser det har for det enkelte menneske at være født under en bestemt planet.
Til hver farve er brugt en skabelon, som man maler henover. Kun de steder, hvor skabelonen havde huller, blev papiret farvet. Man kan se, at farverne langt fra altid ramte rigtigt, hvilket giver et noget sjusket udtryk, set med nutidsøjne. Brugen af skabeloner blev imidlertid ikke den helt store succes, trods det var en billigere metode end at farvelægge træsnit i hånden.
I slutningen af 1400tallet og de første årtier af 1500tallet søger man andre metoder, der både æstetisk og økonomisk kunne konkurrere med det håndkolorerede træsnit. Erhard Ratdolt (14421528) etablerede i 1486 et trykkeri i Augsburg, hvor han trykker de første farvetræsnitsillustrationer i bøger med brug af flere blokke.
Du kan opleve flere farvetræsnit i udstillingens tredje sal: Farvede træsnit.







