Tidligere udstillinger 2012

Willie Doherty: Secretion

Willie Doherty: Secretion

1. november 2012 - 24. februar 2013

I samarbejde med dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX vises Willie Dohertys film Secretion i x-rummet. 

Secretion er Dohertys nyeste værk, og det har tidligere i år været vist på udstillingen Documenta(13) i Kassel. Det er blandt meget andet en film om frygten for det usynlige og dermed for det, der er uden for kontrol. 

Matisse
© Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Le Luxe II, 1907

Matisse – fordobling og variation

14. juli 2012 - 28. oktober 2012

I udstillingen kunne en række absolutte og sjældent udlånte mesterværker af Matisse fra museer og privatsamlinger over hele verden opleves.

Med et omfattende udvalg af billedpar og -serier leverede udstillingen både overblik og markante nedslag i Matisses livsværk fra start til slut i hans karriere med et helt særligt fokus på hans arbejde med gentagelsen.


Liv og døden

Liv og Døden

19. november 2011 - 28. oktober 2012

 

Tanker om livet og døden har optaget mange kunstnere gennem tiden. Børn gør sig også mange tanker om emnet. Med denne udstilling ønskede vi at skabe gode rammer for at tale om livet og døden. Ikke som hinandens modsætninger, men tværtimod som hinandens forudsætninger.

Emily Wardill

Emily Wardill i x-rummet

11. maj 2012 – 16. september 2012 | x-rummet

 

Museet inviterede i 2012 Emily Wardill til at lave et videoprojekt i x-rummet.

Resultatet var en fascinerende kærlighedshistorie, der folder sig ud til en fortælling om relationen mellem krop og bevidsthed. Filmen fortæller om neurologen Eitienne, der har mistet sin kone. Han har i mange år fordybet sig i sit arbejde og negligeret sit kærlighedsliv, men så begynder han at date på internettet.

Tyske Verdensbilleder 1890-1930

Tyske Verdensbilleder 1890-1930 – fra Kollwitz til Nolde


20. april 2012 – 12. august 2012
| Den Kgl. Kobberstiksamling

 

Hvad er sand kunst? Hvordan ser kunst ud? Hvad handler kunst om? De spørgsmål søgte den europæiske avantgarde svar på. I Tyskland flettede spørgsmålene sig ind i forsøget på at finde en national identitet.


Følg med i jagten på svar og se, hvordan kunstnerne forsøgte at forny kunsten.



At forny kunsten! Det var ambitionen for den europæiske avantgarde ved indgangen til det 20. århundrede. De ville have nye svar på spørgsmål: I Tyskland flettede spørgsmålene sig ind i forsøget på at finde en national identitet – og blandede sig med spørgsmålet om, hvad et folk er, og hvad det tyske folk er i særdeleshed.


Udstillingen slår ned på et tidspunkt i den tyske kunsthistorie, hvor modernismen bliver til, og den forfølger kunstneres forsøg på at besvare spørgsmålene om både kunst og folk hen over 1890'ernes begejstring for filosoffen Nietzsche til optakten til landets moralske og kulturelle katastrofe i 1930'erne.

Hammershøi og Europa

Hammershøi og Europa

4. februar - 20. maj 2012

 

Den store særudstilling i foråret 2012 havde et dobbelt formål:

 

Udstillingen præsenterede den danske kunstner Vilhelm Hammershøi og hans kunst som fænomen og kastede et nyt – og undersøgende – blik på Hammershøi ved at bringe hans kunst i dialog med samtidige europæiske kollegaer.

One Language Traveller

FOS - One language Traveller

- med bidrag af Krüger&Pardeller

 

Fra 18. juni 2011 - 13. maj 2012. Skulpturgaden

 

En stor installation indtog Skulpturgaden. One Language Traveller var en rejse gennem membraner, teltrum, gitre og en sær fabrik. Her var maskiner og kuriositeter, lyd og gadelamper, skæve gulve og en mystisk sæbeproduktion.

Toulouse-Lautrec

Toulouse-Lautrec. Den Menneskelige Komedie

17. september 2011 - 19. februar 2012

 

Bliv inddraget i en vildtvoksende forlystelsesverden af teatre, cirkus, bordeller, cafeer og dansehaller. En verden, hvor storbyens aktører sætter begæret i spil uanset køn og klasse.

 

Udstillingen i Den Kongelige Kobberstiksamling fokuserede på Lautrecs grafiske værker, hvor han udfolder og kommenterer det moderne liv med slående effekter.

Dyk ned i arkivet

Her kan du se, hvilke udstillinger der lukkede på SMK i 2012. Klik på boksene, for de udstillinger, hvor du vil se de arkiverede udstillingssider.