Udstillinger

Vilhelm Hammershøi, Snelandskab, Søndermarken, 1895-96. Den Hirschsprungske Samling

Georges Seurat, Underskov i Pontaubert, 1881. Metropolitan Museum of Art, New York

Valdemar Schønheyder Møller, Solnedgang. Fontainebleau, 1900

Landskaber

Hammershøis landskaber er både nøgterne og drømmeriske. Der var stor variation i måden at skildre landskabet på i samtiden, fra det afromantiserede landskab til det symbolladede. Hammershøi kiler sig ind midt i mellem.

Træstammer i struktur
Under Hammershøis tegning af egetræsstammer ligger et kvadreret net. Tegningen er en skitse til maleriet Fra Fortunen, hvor et tilsvarende blyantsnetværk er synligt inde under malingen. Om sit valg af motiver sagde Hammershøi:

"Det, der får mig til at vælge et Motiv, er lige saa meget Linjerne i det, det, jeg vil kalde den arkitektoniske Holdning i Billedet. Og saa Lyset naturligvis. Det har naturligvis ogsaa meget at sige, men Linjerne det er næsten det, jeg holder mest af."

Efter at have lagt en struktur under sine landskaber malede Hammershøi nogle mere diffuse lag hen over billedet, og særligt forgrundene er slørede. Derved opstår der forskellige lyseffekter og drømmeagtige stemninger.

Vilhem Hammershøi, Fra Refsnæs, 1900, Thielska Galleriet, Stockholm

Vilhelm Hammershøi, Fra Fortunen, 1901

Det åbne landskab
Ud over træstammer skildrede Hammershøi også en anden type landskaber: de meget åbne billeder fra blandt andet Refsnæs og Lejre. Her består landskaberne mest af himmel og har et nærmest overbelyst og kondenseret udtryk.  Malerierne fremstår grænseløse og samtidig som stramme udsnit uden mennesker eller fortællende detaljer. Der er ikke en vej ind i billederne, linjerne går parallelt med billedplanet og danner tværgående felter.

Landskabsmaleriet i samtiden
Et vue ud over landskabsmaleriet i Hammershøis samtid viser stor variation i måden at skildre naturen på. Generelt kan man sige, at landskabet i periodens kunst bruges som et fænomen, der kan øge opmærksomheden på sanserne. De landskabsmalerier, der er med på udstillingen, viser et udvalg af de forskellige tilgange.

Opløsning af motivet
Nogle kunstnere – som Valdemar Schønheyder Møller – arbejdede med sollys som absolut og symbolladet hovedmotiv og andre – som den franske kunstner Georges Seurat – inddelte landskabet i utallige små penselstrøg, som danner optiske effekter. Det er to forskellige bud på en opløsning af motivet.

Hammershøis værker kiler sig ind imellem disse to poler af henholdsvis symbolladede og afromantiserede landskaber. Hans billeder af natur er på samme tid nøgterne i kompositionerne og drømmeriske – især via den slørede malemåde.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo