Udstillinger

Lautrec i Kobberstiksamlingen

Et bredt udsnit fra Kobberstiksamlingens omfattende samling af Lautrecs grafiske værker var repræsenteret i udstillingen. Samlingen er så omfattende, fordi museet tidligt interesserede sig for Lautrecs arbejde og erhvervede det første værk samtidig med, at det blev til.

To tredjedele af Lautrecs grafiske produktion
Den Kongelige Kobberstiksamling råder i dag over en omfattende samling af Lautrecs grafik, hvoraf et bredt udsnit var repræsenteret i udstillingen sammen med flere indlån. Museets samling dækker rent faktisk over mere end to tredjedele af Lautrecs samlede grafiske produktion, og flere af værkerne findes endda i flere versioner.

Tidlig interesse for Lautrec
Lautrecs første album om Yvette Guilbert blev købt til Kobberstikssamlingens bogsamling i 1894, samme år som det blev til.

Omslag til albummet Yvette Guilbert, 1894

Første Lautrec-udstilling i Kobberstiksamlingen i 1929
Den tidlige interesse for Lautrec afspejler sig også i udstillingsvirksomheden. Den allerførste Lautrec-udstilling i Danmark blev vist i Kobberstiksamlingens regi tilbage i 1929, hvor man præsenterede sin egen samling suppleret med enkelte indlån. Blot otte år efter blev Lautrec igen bragt i spil i en udstilling på Statens Museum for Kunst.

Læs mere om Kobberstiksamlingen

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo