Udstillinger

Fra 1905 til første verdenskrig: vilje til kunst

Ernst Ludwig Kirchner, Væksthus. Jena, 1914.

Ernst Ludwig Kirchner, Væksthus. Jena, 1914.

Den græske tragedie kombinerede ifølge Friedrich Nietzsche dionysiske og apollinske principper. Det samme forsøgte billedkunsten i begyndelsen af det 20. århundrede i Tyskland.

Viljen til form

Den ekspressionistiske kunstnergruppe Die Brücke med medlemmer som Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde og Franz Marc fra kunstnergruppen Der Blaue Reiter lagde vægt på kunstens dionysiske drivkraft.

Marc stræbte efter en genfødelse af oprindelige værdier i en ny, kunstnerisk baseret kultur, hvis ledetråd skulle være ”vilje til form”.

For Marc indebar genkomsten af en instinktbåren kultur en ophævelse af kunstens mimetiske funktion. For når kunsten skal efterleve viljen til form, har den til gengæld ikke længere til opgave at gengive erfaret virkelighed, dvs. at ligne noget.

Udfoldelsen af kreativ urkraft

Franz Marc, Skabelseshistorie II, 1914.

Franz Marc, Skabelseshistorie II, 1914.

I Marcs farvetræsnit Skabelseshistorie II fra 1914 præsenteres vi for en udfoldelse af kreativ urkraft.

Enkelte steder ses genkendelige former, blandt andet noget der ligner dyrehoveder, men mestendels er der tale om former og linjer, som enten kastes rundt i en centrifugal bevægelse og uddifferentieres af en forskelsløs masse eller samler sig omkring midten i en meningsgivende konfiguration. 

Samme år som Skabelseshistorie II blev til, brød første verdenskrig ud. Marc meldte sig til krigstjeneste og døde ved vestfronten året efter.

For ham repræsenterede krigen både et symptom på europæisk dekadence og et middel til, at Europa kunne rehabilitere de oprindelige, intuitive værdier.


arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo