Æg udklækkes – Oplev ny særophængning

Særophængning: Z WAN

Udstillingsperiode: 11. november 2016 – 1. april 2017

I den bagerste sal i udstillingen Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 kunne du dykke ned i billedkunstner Lea Porsagers genfortolkning af den græske myte om Leda og Svanen. Leda var i græsk mytologi en kongedatter, der blev besvangret af Zeus i en svanes skikkelse.

Særligt dvælede hun ved den groteske dimension af myten og ved temaer om forvandlinger, menneske-fugl-krydsninger og sex.

Flygtige øjeblikke – Tegninger af Auguste Rodin

Flygtige øjeblikke. Tegninger af Auguste Rodin

Udstillingsperiode: 22. september 2016 – 15. januar 2017


Auguste Rodin (1840-1917) er kendt for sine dramatiske menneskefigurer, som han fremstillede i skulptur. Sideløbende var han også en ihærdig og alsidig tegner, som undersøgte papirmediets mange muligheder. Selv sagde Rodin: “Mine tegninger er nøglen til min kunst”.

Udstillingen viste Rodins enestående tegnevirksomhed og satte den i perspektiv til hans arbejde som billedhugger.

Sergej Jensen

Sergej Jensen

Udstillingsperiode: 13. oktober – 30. december 2016

Den internationale, danskfødte kunstner Sergej Jensen er kendt for sin utraditionelle tilgang til maleriet. Ofte består hans billeder af forskellige sammensyede tekstiler, fx gamle lærreder og opsprættede sække, nogle gange sparsomt bemalede med abstrakte eller figurative motiver.

Sergej Jensen havde produceret nye værker specielt til x-rummet, som er SMK’s eksperimenterende udstillingssted for samtidskunst. Det var Sergej Jensens første soloudstilling på et dansk museum.

Migrationspolitik: Tre CAMP-udstillinger på SMK

Migrationspolitik: Tre CAMP-udstillinger på SMK

Udstillingsperiode: 10. september – 6. november 2016

Flugt, grænsekrydsning og asylpolitik var temaer, som denne tre-i-en-udstilling satte fokus på gennem værker af kunstnere, hvoraf de fleste har migrant- eller flygtningebaggrund.

Udstillingerne var kurateret af CAMP – Center for Migrationspolitisk Kunst, der er Skandinaviens eneste udstillingssted for migrationsfokuseret kunst beliggende i det uafhængige medborgerhus for flygtninge og asylansøgere, Trampolinhuset, i Københavns Nordvest-kvarter.

Udforsk ny labyrintisk særophængning

Særophængning: Udenfor Curriculum

Udstillingsperiode: 29. april - 23. oktober 2016

Billedkunstner Henrik Plenge Jakobsen havde hentet sjældent sete værker frem fra museets magasiner og skabt særophængningen Udenfor Curriculum. Værkerne kunne opleves i en af SMK's udstillingshaller, omgivet af den efterladte scenografi fra den forrige udstilling.

Midt i udstillingshallen stod den store labyrintiske installation An Architecture Composed of the Paintings of Richard Powers and Francis Picabia, som er skabt af Mike Kelley og Paul McCarthy i 1997.

Ed Atkins. Safe Conduct

Ed Atkins. Safe Conduct

Udstillingsperiode: 17. marts - 4. september 2016

Hvordan påvirker nye digitale teknologier os? Hvad gør de ved den måde, vi tænker, agerer og lever på i dag? Det er spørgsmål, som den efterspurgte samtidskunstner Ed Atkins arbejder med i tekst, video og lyd. Atkins er især kendt for sine videoinstallationer, hvor han kombinerer hyperrealistiske fremstillinger af genkendelige figurer og hverdagsmiljøer med computergenerede animationer. I udstillingen Ed Atkins. Safe conduct kunne du opleve et værk, som Ed Atkins havde skabt specifikt til x-rummet, SMK’s platform for samtidskunst.

William Hogarth. En skøges liv og andre historier

William Hogarth. En skøges liv og andre historier

Udstillingsperiode: 14. april - 7. august 2016

I udstillingen kunne du tage med på en rejse tilbage til 1700-tallets London. En tid, hvor satiren havde kronede dage. Udstillingen skruede tiden tilbage og satte spot på en af de bedste og mest berømte billedsatirikere, William Hogarth (1697-1764).

I sine grafiske værker opfandt Hogarth en ny form for narrative billedserier – en slags tegneserier. I dramatiske, vildtvoksenede og detaljerige billeder satter han nutidige emner til debat.

Tæt på

Tæt på – Intimiteter i kunsten

Udstillingsperiode: 11. februar – 8. maj 2016

Hvordan ser følelser og stemninger ud, når de udtrykkes i kunstens univers? Og hvordan skildres det intime mellem mennesker?

Udstillingen Tæt på – Intimiteter i kunsten udforskede, hvordan kunstnere fra 1700-tallet til midten af 1900-tallet søgte at skildre 'det intime' gennem følsomme og nære iagttagelser af mennesker, natur og hjemlige omgivelser. Udstillingen viste værker af bl.a. Jean Siméon Chardin, Abildgaard, Edvard Munch, Berthe Morisot og Vilhelm Hammershøi.

Åbent Atelier

Åbent Atelier: Dronningens fødselsdagsgave

Udstillingsperiode: 29. oktober 2015 - 28. februar 2016

I udstillingen kunne du kigge museets behændige konservatorer over skulderen, når de med skalpeller og farvepigment restaurerede det store maleri Den tyske kejser Karl VI’s taffel. Billedet hænger til dagligt i H.M. Dronning Margrethe II’s private gemakker på Fredensborg Slot.

Men maleriet var i meget dårlig stand, og malingen var flere steder skallet af. Det krævede en omfattende restaurering at få kunstværket tilbage til fortidens pragt.

En smuk løgn – Eckersberg

En smuk løgn – Eckersberg

Udstillingsperiode: 8. oktober 2015 – 24. januar 2016

Dansk malerkunsts fader og en vild pioner i sin tid: Efterårets store særudstilling gik helt tæt på C.W. Eckersberg (1783 -1853).

Eckersberg er kendt for sine imponerende kompositioner, der indrammer særligt visuelt stærke udsnit af verden. Udstillingen viste Eckersberg som en alsidig kunstner, der er drevet af en enorm nysgerrighed og samtidig forsøger at kontrollere en kaotisk verden ved at skabe næsten perfekte miniverdener.

At rejse sig i mørket

At rejse sig i mørket

Udstillingsperiode: 17. september 2015 – 17. januar 2016

SMK inviterede på en emotionel rusketur tilbage til efterkrigstiden, hvor mennesket var splittet mellem angst og håb.

At rejse sig i mørket skildrede menneskets situation i årene efter 2. verdenskrig og viste værker af blandt andre Palle Nielsen, Svend Wiig Hansen og Dan Sterup-Hansen. Værkerne er fra 1950’erne og præsenterer en barsk fortælling om, hvordan en gruppe danske grafikere oplevede efterkrigstiden og truslen om en ny altudslettende atomkrig.

Dyk ned i arkivet

Her kan du se, hvilke udstillinger der lukkede på SMK i 2015. Klik på boksene, for de udstillinger, hvor du vil se de arkiverede udstillingssider.