Jean-Siméon Chardin, Sæbeboblen, ca. 1733-34. Metropolitan Museum of Art, New York / Wentworth Fund, 1949  

I 1700-tallet sker der noget. Kunstnere, som tidligere har malet historiske, mytologiske scener, begynder at interessere sig for den private og intime verden. 

Hvordan ser stemninger ud, når de udtrykkes i kunsten? Og hvordan skildres det intime og det private mellem mennesker? Det undersøgte udstillingen gennem mere end 100 spektakulære værker og sjældent sete kunstperler fra 1730-1930. Samtidig udforskede udstillingen, hvordan fremstillinger af det intime har forandret sig gennem tiden. 

Intimitet i forandring
Intimitet, følelsen af at være forbundet med mennesker, steder, rum eller ting, er og har altid været i forandring – også i kunsten.

Fra i 1700-tallet at illustrere det intime gennem portrætter af kunstneren med sin familie, skildrer kunstnerne det i 1800-tallet ved, at beskueren inviteres indenfor i privatsfæren i værker, der foreviger hjemlige interiører og scener. I begyndelsen af 1900-tallet introduceres den eksperimenterende kunst og kunstnerne søger at skabe intime forbindelser mellem værk og beskuer gennem stoflighed, lys og rum.

Da kunsten blev moderne
Udstillingen fortalte om, hvordan kunsten blev moderne, da den begyndte at gå tæt på ansigtet, kroppen og tingene i de nære omgivelser.

Praktisk information

Udstillingsperiode
11. februar – 8. maj 2016

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Onsdag kl. 11-20
Mandag lukket

Entré
Voksen: 110 kr.
Unge u. 27 år: 85 kr.
Børn u. 18: Gratis
Med årskort: Gratis

Gratis entré!
For kun 185 kr. kan du få et års gratis entré til særudstillingerne.

Se hvilke andre fordele, du får med et årskort til SMK.

Emil Bærentzen, Familiebillede, 1828. Statens Museum for Kunst

Mesterværker møder sjældent sete perler

I udstillingen kunne du dykke ned i alt fra storslåede mesterværker til hidtil usete perler og udforske, hvordan de, på vidt forskellig vis, skildrer intimiteter i kunsten. 

Nogle viste intimitet gennem nærhed, erotik, private øjeblikke, sanselighed og berøring. I udstillingen kunne du blandt andet opleve Jean-Siméon Chardins værk Sæbeboblen, hvor du måske holdt vejret for ikke at ødelægge den boble, hvis skrøbelige skal drengen er dybt koncentreret om at holde intakt.

Det umiddelbart skjulte
Du kunne også komme med bag facaden, når vi løftede sløret for, hvad der skjuler sig bag nogle traditionelle landsskabsmalerier. De mere erotiske skildringer af intimiteter elskovsscener, der ikke overlader meget til fantasien findes nemlig på bagsiderne af tilsyneladende ganske uskyldige malerier, og blev nu for første gang vist offentligt.

Udstillingen dykkede også ned i den eksperimenterende kunst fra begyndelsen af 1900-tallet og så blandt andet nærmere på Franciska Clausens værk Cerles et Carré. Gennem nuancer og formernes spil på overfladen formår værket at trække beskueren til sig og kræve en næsten nærsynet betragtning, så der opstår intimitet mellem værk og beskuer.

Direktørens bud på intimitet

Udstillingen var kurateret af SMK's direktør Mikkel Bogh og udfoldede historien om intimsfærens og den private krops indtog i kunsten fra 1730-1930.

Fra tegning til skulptur
I udstillingen kunne du komme helt tæt på mere end 100 værker og udforske intimiteter i både malerier, skulpturer, tegninger, grafiske værker og fotografier. Du kunne komme helt tæt på værker af bl.a. Jean-Siméon Chardin, William Bendz, Berthe Morisot og Edvard Munch.

Edvard Munch, Kysset IV, 1902. Victoria and Albert Museum, London

Martinus Rørbye, Udsigt fra kunstnerens vindue, ca. 1825. Statens Museum for Kunst. 

J.F. Willumsen, Ægteskab, 1886

© Ejnar Nielsen, En læsende blind pige, 1905. Statens Museum for Kunst

Direktørens bog

SMK's direktør Mikkel Bogh har i forbindelse med udstillingen skrevet en bog i essayform om det intime i kunsten og dets betydning for hvordan, moderne kunst har udviklet sig.

https://billetto.dk/search?text=s%C3%A6romvisning:%20kunsten

Særomvisning

I løbet af udstillingsperioden gik SMK's direktør helt tæt på det intime i kunsten – og du kunne være med.

Mikkel Bogh blogger: Franciska Clausen: Cercle et carré, 1930.

Mikkel Bogh blogger

Læs med, når SMK's direktør udfolder sine tanker om Clausens værk, der trækker beskueren helt tæt på sig.

Vilhelm Hammershøi, Nøgen kvindelig model, 1884. Statens Museum for Kunst