Udsnit af: Astrid Holm, Rose dækker bord, 1914

Ufortalte historier


Udforsk en ny spot-udstilling, der gennem et lydunivers af nutidige samtaler og diskussioner undersøger værker i SMK's samlinger, der kan knyttes til Danmarks fortid som kolonimagt.


Oplev en ny lydcollage, hvor forskere, billedaktivister og kunstnere diskuterer udstillede kunstværker fra vores koloniale fortid. Få nye perspektiver på værker, vi troede, vi kendte så godt. Og dyk ned i tidligere ufortalte historier i værker af blandt andre C.W. Eckersberg, Astrid Holm, Nicolai Abildgaard og Jens Juel. 

100-året for salget af Dansk Vestindien til USA i 1917 har været en anledning for SMK til, i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek og Living Archives, at se på museets værker med andre øjne.

I spot-udstillingen kan du opleve kunstværker fra SMK’s samlinger, der afbilder mennesker af afrikansk afstamning eller kan knyttes til Danmarks fortid som kolonimagt.

Klik på billederne nedenfor og dyk ned i ufortalte historier i værkerne.

Frans Jansz. Post, Brasiliansk landskab med sukkerrørsplantage, 1660.

Om værket
Vi befinder os på en sukkerrørsplantage i Hollandsk Brasilien meget lig dem, der fandtes i Dansk Vestindien, hvor dyrkning af sukkerrør og den hjemlige rafinering til sukker også var én af kolonitidens største indtægtskilder. I maleriet kan man nøje følge processen i sukkermøllen og alt ånder tilsyneladende idyl blandt møllens mange arbejdere. Hvad maleriet ikke fortæller er, at arbejderne var slavegjorte afrikanere.

Da Johan Maurits, greve af Nassau-Siegen, kom til Hollandsk Brasilien som guvernør, var Frans Post blandt det hold af kunstnere og videnskabsfolk, der rejste med for at dokumentere ”den nye verdens” natur, oprindelige befolkning og livet på plantagerne. 

Samtidens blik på Danmarks koloniale fortid


Spot-udstillingen udspringer af et lydunivers skabt af kunsthistoriker Temi Odumosu fra Living Archives.

På baggrund af en række workshops med forskere, kunstnere, kuratorer og billedaktivister har hun skabt en lydcollage. Her kan du høre nutidige samtaler om og reaktioner på de udstillede værker. Disse stemmer tilbyder alternative tilgange til den kunst, vi tror, vi kender så godt, og udfolder hidtil ufortalte historier i værkerne.

I spot-udstillingen kan du også opleve værker udvalgt og præsenteret af museets inspektører. Arbejdet med udstillingen har givet ny viden og rusket op i tilgangen til og forståelsen af velkendte værker i samlingen.

Tidligere, når forskere har studeret de værker, som er med på udstillingen, har fokus været på den danske families historie. Med Ufortalte historier undersøger vi værkerne ud fra de slavegjortes perspektiv – et tidligere forbigået aspekt i værkerne.

Læs med, når museumsinspektør og seniorforsker Henrik Holm blogger om tankerne bag udstillingen.

En vigtig problematik
Hvordan er Danmarks koloniale fortid afspejlet i museets samlinger? Og hvorfor er det egentlig en vigtig problematik at tage op for SMK?

”SMK's samlinger er en central kilde til at forstå, hvordan statsmagten og kulturlivet har defineret den nationale selvforståelse. Det er museets opgave at bidrage til at nuancere og kvalificere diskussionen om emner, der betyder noget for borgerne i samfundet i dag. Ufortalte historier er ikke en præsentation af et afsluttet resultat. Det er begyndelsen på en undersøgelse, der stiller nye spørgsmål til værkerne for at sætte fokus på hidtil oversete aspekter af samlingen”, siger SMK's direktør Mikkel Bogh.

Praktisk information

Udstillingsperiode:
6. maj - 30. december 2017

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Onsdag kl. 11-20
Mandag lukket

Dagsbillet
Voksen: 110 kr.
Ung (u. 30): 85 kr.
Barn (u. 18): Fri entré
1 voksen + 1 barn: 90 kr.
Årskort: Fri entré

Se alle priser


Årskort til SMK
Få adgang til et helt års kunstoplevelser med et årskort

Jens Juel, Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe, 1797.

Om værket
Niels Ryberg blev købt fri fra hoveri af en bekendt, som oplærte ham til købmand. Han blev så formuende i den såkaldt ”Florissante handelsperiode” frem mod år 1800, at han selv fik godser og hoveribønder under sig.

Maleriets fysiske størrelse er et tegn på hans rigdom. Indtægterne kom direkte fra levering af varer for Staten til kolonierne og slavehandel. Han beskrev De Vestindiske Øer som ”en af de største juveler i Hans Majestæts krone”. Men maleriet dækker over et traume af dimensioner. Hvad ville en slavegjort på Rybergs tid sige til maleriet, hvis vedkommende var blevet hørt? De prøvede at blive hørt gennem oprør som det, der fandt sted på Saint Dominque (Haiti), netop mens Juel malede dette billede.

Stemmer i værkerne

Om projektet fortæller kunsthistoriker Temi Odumosu, der har skabt lyduniverset i udstillingen:

”Hvordan kan stemmens resonans hjælpe til at bryde og udfylde kolonihistoriens stilhed? Hvordan kan vi tale om det, der er så svært at sætte ord på, og hvad vil vi da sige? 

Hvis spøgelserne i museer og arkiver kunne tale, hvad ville de så sige? Hvor er de slavegjortes menneskers stemmer blevet af? Hvad var deres lydunivers? Og hvorfor skulle vi som kustoder for vores fælles fortid antage, at det at se skulle være nemt?”

http://highlights.smk.dk/da/rute/ufortalte-historier

Audioguide

Dyk ned i værkerne i en ny audioguide skabt i samarbejde med debattør og jurist Mary Consolata Namagambe.

Marie Jeanne Clemens, Karikatur af en sort afrikaner, 1781-1791.

Om værket
Marie Jeanne Clemens var én af 1700-tallets få, kvindelige kunstnere. Hun var fransk, men kom til Danmark i 1781 og blev en del af de toneangivende politiske kredse, der var optaget af de nye idealer om universelle menneskerettigheder, som Oplysningstiden havde affødt. Hendes satiriske kobberstik indgik i den offentlige debat.

Karikaturen af afrikaneren rejser spørgsmålet om, hvorvidt Clemens har karikeret en stereotyp – om hun har fremstillet en endimensional personskildring, baseret på vaneforestillinger, der kan afspejle racistiske ideer – eller om hun har karikeret en virkelig person.

Dirk Valkenburg, Rituel slavefest på en sukkerplantage i Surinam, 1706-1708. 

Om værket
Motivet i Valkenburgs maleri er fra Surinam (Nederlandsk Guyana) i Sydamerika, hvor han var ansat hos Amsterdam-købmanden Jonas Witsen, som ejede tre plantager. Valkenburgs malerier fra Surinam havde til formål at dokumentere livet og naturen på plantagerne. I Witsens kunstkammer hjemme i Amsterdam blev de udstillet som klenodier af høj kunstnerisk kvalitet og som illustrationer af ejerens besiddelser i ”den nye verden”.

Maleriet kan betragtes som et genrebillede – en scene fra hverdagen – og forestiller muligvis en rituel fest blandt slavegjorte afrikanere på en af plantagerne. Klæder og rituelle instrumenter indikerer, at denne gruppe af slavegjorte mennesker oprindeligt stammede fra Vestafrika. Kunstneren har gjort sig umage med at dokumentere rekvisitter, instrumenter og fysiognomier i en forfinet og detaljerig malestil. Men billedet er også farvet af forståelsen af afrikanere på Valkenburgs tid.

Willem Kalf, Stilleben med kinesisk lågkrukke af porcelæn, 1662.

Om værket
Blikfanget er en kostbar kinesisk porcelænskrukke fra det sene Ming dynasti (1368-1644) med farvede relieffigurer af de 8 udødelige, sagnfigurer i den kinesiske religion Daoismen. Den står på en udsøgt sølvtallerken med bruskbarok ornamentik sammen med en kniv med skaft af agat, en halvædelsten. Bag porcelænsskålen står to kunstfærdige vingeglas af veneziansk type og et rømer glas. Hele opstillingen er arrangeret på et sjældent orientalsk bordtæppe.

Hvad var baggrunden for den rigdom, der tillod europæerne at købe kostbare objekter som dem på maleriet? Med etableringen af handelskompagnier, som i både Holland og Danmark, blev handlen på verdenshavene en organiseret institution, der bidrog til, at handlen med visse varer blev monopoliseret. Hvordan kan vi anerkende den rolle, slavehandelen og arbejde udført af slavegjorte afrikanere havde for opbygningen af den rigdom?

http://livingarchives.mah.se/


Projektet er udviklet i samarbejde med Temi Odumosu fra forskningsprojektet Living Archives ved Malmö Universitet.

http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/blindevinkler.html

Projektet er udviklet i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek, hvor et lydunivers også indgår i udstillingen Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien.

https://nordeafonden.dk/


Ufortalte Historier er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea-fonden og er en del af Historier om Danmark.