Udsnit af William Hogarth, Gin Lane, 1751

Udstillingen udfoldede den britiske billedsatiriker William Hogarths dramatiske og vildtvoksende univers og tog dig med på en rejse tilbage til 1700-tallets storbyliv i London. 

Prostitution, fattigdom, vold, druk og jagten efter luksus. I sine detaljerige, grafiske værker udstiller den britiske billedsatiriker William Hogarth (1697-1764) sin samtid og sætter spot på samfundets og menneskets skyggesider. Ikke blot for at ydmyge og underholde, men fordi han er overbevist om, at kunst kan præge beskuerens holdninger og adfærd.

Jagten efter luksus
I sine grafiske værker skaber Hogarth en ny form for narrative billedserier – en slags tegneserier. I dramatiske, vildtvoksende billeder skildrer Hogarth sin samtid, det pulserende samfund og det moralske forfald i storbyen. Flere af Hogarths værker fortæller historien om mennesker, der stræber efter et liv i luksus. Men alle lader de sig friste og de fortaber sig i vilde udskejelser, så de styrer direkte mod selvdestruktion og død.

Dyk ned i Hogarths vildtvoksende univers
I udstillingen kom du helt tæt på Hogarths detaljerige værker. Gennem flere end 50 grafiske tryk tog udstillingen dig med på en rejse gennem 1700-tallets storbyliv i London. Du kunne udforske de mange historier, der gemmer sig i Hogarths dramatiske univers – historier, der stadig er aktuelle i dag. Historier om vold, druk, begær og selviscenesættelse.

Storbylivets mange facetter

William Hogarth bliver født 10. november 1697 i storbyen London, som han skildrer i sine grafiske værker frem til sin død i 1764. I sine tryk udfolder Hogarth livet i tidens største europæiske by – en tid med fattigdom, luksus, selviscenesættelse, forfald, vold, druk og bedrag.

Fiktion i virkelige rammer
Hogarth foretager dagligt observationer af storbyens kaotiske liv, og værkerne gengiver da også virkeligheden – en konstrueret og overdreven virkelighed. Omgivelserne er korrekt foreviget, men de små historier og optrin er resultat af Hogarths fantasi. De er dog inspireret af livet omkring ham og til tider med direkte reference til genkendelige, virkelige personer.

Et stumt skuespil
Hogarth er meget optaget af teatret, og det skinner igennem i hans værker i måden, de enkelte historier er iscenesat og i brugen af dramatiske virkemidler. Selv beskriver Hogarth sine billeder som en scene og mænd og kvinder som skuespillere, ... der opfører et stumt skuespil.

Dobbeltblikket
Hogarth arbejder konstant med modsætninger i sine værker – i et energifelt mellem satire og moral, det underholdende og det seriøse, det dannede og det skandaløse og mellem finkultur og populærkultur.

Praktisk information


Udstillingsperiode
14. april – 7. august 2016

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Onsdag kl. 11-20
Mandag lukket

Dagsbillet
Voksen: 110 kr.
Ung (u. 30): 85 kr.
Barn (u. 18): Fri entré
1 voksen + 1 barn: 90 kr.
Årskort: Fri entré

Se alle priser


Årskort til SMK
Få adgang til et helt års kunstoplevelser med et årskort

http://www.arnoldbusck.dk/boeger/art-design-and-architecture/william-hogarth-en-skoeges-liv-og-andre-historier

Udstillingskatalog

Køb kataloget til udstillingen William Hogarth. En skøges liv og andre historier.

http://www.tate.org.uk/context-comment/articles/hogarths-london-then-and-now

London før og nu

Hogarth skildrer London, men hvordan ser hans scener ud i dag. Tag et smugkig på Tates hjemmeside.

William Hogarth, En skøges liv, blad 1, 1732

William Hogarth, En skøges liv, blad 2, 1732

William Hogarth, En skøges liv, blad 6, 1732

Underholdning og alvor

Ovenfor ses et uddrag af serien En skøges liv fra 1732, som øjeblikkeligt bliver en skandalesucces, da den udkommer. Efter seriens udgivelse bliver der endda sendt hele otte piratkopier på markedet. Med serien sætter Hogarth spot på prostitution – et brandvarmt emne i hans samtid. 

Et liv i forfald
Seriens hovedperson, den fiktive anti-heltinde Moll Hackabout, introduceres i det første billede som en ung, uskyldig pige, der lige er ankommet til London. Men i selv samme øjeblik bliver hun lokket til et liv i prostitution af en af samtidens virkelige bordelmuttere. I seriens andet billede er Moll spundet ind i det erotiske spil. I det fastfrosne øjeblik sparker hun til bordet for at aflede sin rige elskers opmærksomhed, mens hendes anden elsker på strømpefødder lister ud af døren. I de følgende billeder går Molls liv støt ned ad bakke, og i seriens afskedsscene ligger hun skjult i en kiste og er omgivet af prostituerede.  

Alvor gennem underholdning
Ved at kombinere underholdning og aktuelle emner formår Hogarth at behage og fastholde beskuerens blik og lade alvoren synke ind, efterhånden som historien skrider frem mod et tragisk klimaks. På den måde både underholder og opfordrer Hogarth beskueren til at opdage og forholde sig til aktuelle problemer.

Vold, tortur og pinsler

I 1751 udgiver Hogarth serien Grusomhedens fire stadier, som du kan se et uddrag af nedenfor. Trykkene bliver lavet så billigt som muligt for at nå ud til så mange som muligt. For Hogarth ønsker med serien, at samtiden får øjnene op for og tager stilling til den eskalerende vold i storbyen.

I serien udfolder Hogarth, hvordan voldelig adfærd er et af den moderne storbys problemer. Folk, der piner og plager dyr og mennesker i en eskalerende voldsspiral. Hogarth lægger ikke fingrene imellem, men udstiller menneskets fatale, voldelige tendenser meget direkte.

Zoom i værket

Zoom i værket

Hogarths værker byder ofte på mere end én historie.

Bag kvinden med det blottede bryst og barnet i frit fald i værket Gin Lane udfolder sig en masse små historier om livet i storbyen London i 1700-tallet. Zoom ind på værket og gå på jagt efter historierne i historien.

Stor tak for støtte til
udstillingen

William Hogarth, Grusomhedens første stadie, 1751. 

I Grusomhedens første stadie bliver vi introduceret til seriens hovedperson, den unge Tom Nero. Nero er "trængt ind" i et af Londons mere veltrimmede kvarterer, laset i tøjet og grov i trækkene. Omgivet af bedre klædte unge drenge morer både han og de sig med at pine dyr. I centrum af scenen står Nero, der sammenbidt gennemtrænger en hunds anus med en pil uden at ænse den kage, han bliver tilbudt for at stoppe.

William Hogarth, Den rendyrkede grusomhed, 1751.

I Den rendyrkede grusomhed har Nero myrdet sin kæreste. Hun ligger udstrakt på jorden, tydeligvis gravid, hendes lemlæstede krop har gabende snitsår i halsen og på hånden. Nero er blevet fanget og konfronteres med den skamferede og frastødende krop, som han skaldet og med fordrejet ansigt, halv bortvent, både ser og ikke vil se. 

William Hogarth, Grusomhedens løn, 1951.

I Grusomhedens løn er Nero blevet hængt og ligger på dissektionsbordet. Hans brystkasse er skåret op, og kirurgen graver dybt ind efter indvolde, som en assistent propper ned i en spand, mens en hund sætter tænderne i hjertet. Med noget der ligner et skrig, som om han var levende, ser det ud som om, at Nero reagerer på smerten, blandt andet forårsaget af den kniv, som kirurgen undersøgende stikker langt ind i hans øje. 

Kunst i øjenhøjde

Hogarth har i sin levetid både kunstnerisk og kommerciel succes som maler og kobberstikker. I sin samtid bliver han hurtigt tidens mest kendte grafiske kunstner med sine satiriske og populærkulturelle tryk. I dag betragtes Hogarth stadig som en af Englands største kunstnere.

Succes i alle samfundslag
William Hogarth nærer et ønske om at skabe kunst i øjenhøjde og kunst, som også almindelige borgere kan forstå og betale. Gennem sine virkelighedsnære historier udgivet på tryk formår han da også at tiltrække, påvirke og få succes i alle samfundslag.

Reklamer, annoncer og abonnementer
I 1700-tallets London bliver der udgivet overvældende mange grafiske billeder. Der er altså hård konkurrence på det grafiske marked, og det er derfor allerede i 1700-tallet nødvendigt at være kreativ for ikke at drukne i mængden af grafiske udgivelser.

Reklamer er selvfølgelig en del af spillet, men Hogarth markerer sig ved at udgive subskriptionsblade – annoncer, som gør folk opmærksomme på, og giver folk mulighed for at tegne abonnement på den kommende serie. På den måde gør Hogarth både reklame for næste udgivelse, får penge til at realisere den og sikrer læsere til serien.

Moralsk satire fra 1700-tallet i 2016

Den Kongelige Kobberstiksamling på SMK er en af de ældste grafiske samlinger i verden og tæller mere end 240.000 værker heriblandt en stor samling af William Hogarths bedste og mest kendte grafiske værker.

Hvorfor udstilles værkerne nu? Mikkel Bogh, SMK's direktør, forklarer: 
Det forekommer os relevant og betimeligt i en tid, hvor politiske, religiøse og moralske satirer ikke alene har mindst lige så stor udbredelse som på Hogarths tid, men også bliver genstand for både latter, diskussion og indimellem passionerede reaktioner.

Udsnit af William Hogarth, Karakterer og karikaturer, 1743.

Karakterer og karikaturer er et subskriptionsblad – en annonce, som gør folk opmærksomme på, og giver folk mulighed for at tegne abonnement på den kommende serie.

Om Kobberstiksamlingen

Kobberstiksamlingen

Den Kgl. Kobberstiksamling rummer alt fra akvareller, træsnit og fotografier til litografier, kobberstik og raderinger.