Læring

Udviklingssamarbejder

Har du en idé til et samarbejde om undervisning, børn og unge?

Børn og Unge på Statens Museum for Kunst samarbejder bl.a. med Gefion Gymnasium, Point & Shoot, DR, DREAM, og Roskilde Festival.

Undervisning

På SMK kan elever og lærere opleve 700 års kunst. I undervisningsforløb kan man derfor både dykke ned i historiske perioder, undersøge et særligt tema og gå på tværs af tid og kunstarter - fra 1300-tallet og helt frem til i dag.

Vi har faste undervisningsforløb og forløbsbeskrivelser – med tematiske og periodiske nedslag i museets samlinger og udstillinger. Forløbene har klare faglige mål og indhold med udgangspunkt i skolernes lærerplaner, testforløb og interviews med lærere og elever.

Vi er en del af Skoletjenesten på Sjælland. Se mere her.

Dag- og fritidsinstitutioner

Daginstitutioner

Vi tilbyder 1 times forløb med værkstedsbesøg og besøg på egen hånd for vuggestuer, børnehaver, SFO og fritidshjem.

De gode historier og fortællinger er i centrum, når børnene bliver vist rundt af en kunstner og udfolder sig i værkstedet.

Grundskolen

Grundskolen

Vi tilbyder undervisningsforløb, hvor udgangspunktet er museets samlinger og særudstillinger.

I kan også deltage i værkstedsaktiviteter, hvor I kan prøve kræfter med både analoge og digitale medier.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du:

 

  • har spørgsmål
  • ønsker at få tilsendt gratis undervisningsmateriale
  • vil bestille et undervisningsforløb
  • vil besøge museet på egen hånd som gruppe
  • vil have faglig sparring og vejledning i valg af forløb

Booking
T 3374 8484
man - fre kl. 10.00-14.00
e-mail: booking_@_smk.dk

Vores bookere er alle studerende indenfor de æstetiske fag.

Gymnasium, HF, HHX, VUC, EUD

Ungdomsuddannelser

Vi tilbyder undervisningsforløb, hvor kunsten på museet udforskes.

I kan også deltage i værkstedsaktiviteter, hvor vi prøver kræfter med alt fra malerier og skulpturer til foto, lyd og video.

Undervisningsprofil

På Statens Museum for Kunst kan elever og lærere opleve 700 års kunst. I museets undervisningsforløb kan man derfor både dykke ned i historiske perioder, og man kan undersøge et særligt tema og gå på tværs af tid og kunstarter - fra 1300-tallet og helt frem til i dag.

 

Målet i al undervisning på Statens Museum for Kunst er at lade eleverne undersøge kunsten sammen med en museumsunderviser. Al undervisning er derfor dialogbaseret og varierer mellem elevsamtaler, små øvelser og miniforedrag. I længerevarende forløb (2-4 timer) laver eleverne deres egne produkter og fortolkninger i form af fotografi, stop motion-film, maleri, skulptur, collage mv. Alle forløb giver plads til både museumsunderviserens kunstfaglige viden, men også elevernes personlige møde med kunsten og deres aktive deltagelse. Samspillet mellem elever, kunstværker og museumsunderviser er i centrum.

 

I undervisningen på Statens Museum for Kunst tager vi højde for skolernes fagmål og elevernes læringstrin. Vi går i dybden med de enkelte kunstværkers udtryk og indhold og arbejder med elevernes umiddelbare oplevelse og analytiske forståelse af billedkunst som udtryksform. Men gennem kunsten vil vi også udfordre elevernes vante tankegange, vække deres nysgerrighed, deres kreativitet og deres evne til at undres og tænke på hovedet.