Undervisning

Om vores arbejde

På SMK kan elever og lærere opleve 700 års kunst. I museets undervisningsforløb kan I derfor både dykke ned i historiske perioder, undersøge et særligt tema og gå på tværs af tid og kunstarter - fra 1300-tallet og helt frem til i dag.

Målet i al undervisning på SMK er
at lade eleverne undersøge kunsten sammen med en museumsunderviser. Al undervisning er derfor dialogbaseret og varierer mellem elevsamtaler, små øvelser, miniforedrag og evt. længerevarende kreative øvelser. Samspillet mellem elever, kunstværker og museumsunderviser er i centrum.

I undervisningen på SMK tager vi højde for
skolernes fagmål og elevernes læringstrin. Vi går i dybden med kunstværkers udtryk og indhold og arbejder med elevernes umiddelbare oplevelse og analytiske og kreative forståelse af billedkunst som udtryksform. Gennem kunsten vil vi udfordre elevernes vante tankegange, vække deres nysgerrighed, deres kreativitet og deres evne til at undres og tænke på hovedet.

Alle forløb sigter mod at give plads til museumsunderviserens kunstfaglige viden, og elevernes personlige møde med kunsten og deres aktive deltagelse.


Læs om vores arbejde med børn og unge

Børn & Unge 2013

I denne  nye publikation kan du læse mere om SMKs strategiske arbejde med børn og unge.
Her kan du bl.a.  læse om arbejdet med kulturelt medborgerskab, frivillige unge og efteruddannelse af pædagoger.

Fra på mandag 26. maj kan du få bogen tilsendt ved at skrive til booking_@_smk.dk.

For yderligere information om arbejdet med børn og unge på SMK er du velkommen til at kontakte leder af Børn & Unge-enheden Marianne Grymer Bargeman på 3374 8494 eller 2271 2550

Hent bogen som pdf


Bogens forside

"Børn & Unge 2012" fortæller om museets arbejde med børn og unge i 2012.

Børn & Unge 2012

Bogen består af en samling af fotografier, artikler, anmeldelser og refleksioner, der dokumenterer SMK's arbejde med børn og unge i 2012.  

Er du interesseret i at få bogen tilsendt, så kontakt Marianne Grymer Bargeman.

Hent bogen som pdf (7,1 KB)


Børn og unge på SMK

"Børn & Unge 2011" fortæller om museets arbejde med børn og unge i 2011.

Børn & Unge 2011

Bogen består af en samling af fotografier, artikler, anmeldelser og refleksioner, der dokumenterer SMK's arbejde med børn og unge i 2011.

Er du interesseret i bogen, så kontakt Marianne Grymer Bargeman.

Hent bogen som pdf.


Forside til bogen Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum

"Dialogbaseret undervisning - kunstmuseet som læringsrum" fortæller om udfordringer og muligheder ved dialogbaseret undervisning.

Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum.

Bogen handler om, hvordan dialogbaseret undervisning kan forløbe i praksis, og om de udfordringer og muligheder dialogbaseret undervisning bærer med sig.

256 sider med farveillustrationer og udgives både på dansk, engelsk og spansk.

Bogen kan købes hos Skoletjenesten

Køb bogen på Arnold Buscks hjemmeside her

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo