Undervisning
Børn på SMK i gang med et undervisningsforløb. SMK-Foto

Børn på SMK i gang med et undervisningsforløb. SMK-Foto

Undervisningsmateriale til grundskolen

Her kan du se vores gratis undervisningsmateriale til elever i grundskolen.

Meget af det kan du downloade, mens andet kan sendes til dig i klassesæt. Hvis du har spørgsmål eller vil have undervisningsmateriale tilsendt, så kontakt Bookingen.


Oversigt over undervisningsmateriale


Børneudstillinger
Blomsten og bien
Drømmerier
Fortælling, myte og drøm
Kroppen i kunsten
2+2=7

Faste udstillinger
Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten - et samarbejde med Sex & Samfund
Fantasy
Fotografier
Kunstkatapult
Henri Matisse – til franskundervisning
National identitet
Portræt
Værkets virkemidler
Asger Jorn. Et hæfte til eksperiementer

Særudstillinger

André Derain. Outsider i fransk kunst

Bjørn Nørgaard

Cornelius Nobertus Gijsbrecht
L.A. Ring. På kanten af verden
Wilhelm Freddie – Stik gaflen i øjet!


Asger Jorn. Et hæfte til tegninger, inspiration og eksperimenter

Vi har udviklet et hæfte til indskoling og mellemtrin, som kan bruges ved besøg på udstillingen "Asger jorn - rastløs rebel". Hæftet kan bruges på selve udstillingen men lægger også op til efterfølgende arbejde hjemme på skolen.  Det er ikke kun en tegnebog. Det er også en bog, hvor man kan finde inspiration og lave eksperimenter på papiret med fx collager, maling, sand, snore eller noget helt andet.

Materialet er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til museets booking.


André Derain. Outsider i fransk kunst

André Derain (1880-1954) var en outsider, en videbegærlig og skæv person, der til tider førte an og inspirerede sine kollegaer, og til andre med sin individuelle og indimellem umoderne stil gik sine helt egne vegne. Undervisningsmaterialet sætter fokus på Derains vilde stilskift og hans forbindelser til tidens andre betydelige kunstnere. 

Målgruppe: 9-10. klasse

Hent undervisningsmaterialet (pdf)


Bjørn Nørgaard. Gips og guld

Undervisningsmaterialet sætter fokus på en af dansk kunsts store nulevende kunstnere: Bjørn Nørgaard. Materialet kan med fordel læses sammen med Rundt om skulpturen og 2+2=7

Målgruppe: 0-7. klasse

Hent undervisningsmaterialet (pdf)


Blomsten og bien

Undervisningsmaterialet handler om de nære relationer. Om kys, kærester og kærlighed. Hvordan bliver vi skabt, og hvad vil det sige at skabe i psykologisk og kunstnerisk forstand?

Hent undervisningsmaterialet (pdf)


Cornelius Nobertus Gijsbrechts

Trompe l'oeil – øjenbedrag – var en af den nederlandske kunstner Gijsbrechts (ca. 1610-1678) specialiteter. Billederne skulle med deres præcise, naturtro og sanselige fremstillinger narre beskueren til at tro, at de så på et ægte stykke virkelighed. Mange af billederne beskæftiger sig med livets flygtighed, døden og genopstandelsen. 

Målgruppe: 4-7. klasse

Hent undervisningsmaterialet (pdf)


Drømmerier

Drøm er forvandling. Drøm er fantasi og leg. Drøm er vægtløs svæven og dybe afgrunde. Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i værker, der befinder sig et sted mellem drøm og virkelighed. Der er masser af plads til fantasi og mulighed for at diskutere, hvor drømmene kommer fra, og hvad de kommer med. 

Målgruppe: 0-6. klasse

Hent undervisningsmaterialet (pdf)


Følelser, krop, identitet og seksualitet i kunsten - et materiale udviklet i samarbejde med Sex & Samfund

I forbindelse med Uge Sex 2014 har Sex & Samfund indgået et samarbejde med Statens Museum for Kunst (SMK). Samarbejdet kommer til udtryk i kampagnens grundmaterialer, hvor der til alle trin indgår øvelser, der baserer sig på værker fra SMK. Værkerne er udvalgt, fordi de på forskellig vis udtrykker perspektiver på centrale temaer fra seksualundervisningen. Materialet ligger på Sex & Samfunds hjemmeside. Det kræver log in.

Derudover tilbyder vi et materiale til brug på egen hånd på museet. Husk at melde jeres ankomst til bookingen.

Hent materialet her (pdf)


Fantasy

Malerier kan være som magiske passager til andre verdener. Gennem værker fra 1300-tallet til i dag kobles fantasy-genren med billedkunstens univers. Undervisningsmaterialet undersøger, hvordan kunstnere leder os på vej i fortællingerne, og hvordan vi ved at se nærmere på værkerne kan fortolke de forskellige symboler. Kunst og fantasy kan være udgangspunktet for diskussioner om godt og ondt, fortid, nutid og fremtid og ikke mindst de værdier, der kæmpes om. 

Målgruppe: 4-9. klasse

Kontakt Bookingen for at bestille materialet. Vær venligst opmærksom på, at materialet kun kan bestilles som klassesæt.


Fortælling, myte og drøm

Undervisningsmaterialet udforsker menneskets fortællinger. De findes overalt – i computerspil, romaner, billedkunst og på TV. Fokus er særligt på samtidskunsten med blandt andet installationer, video og fotografi. Hvilke fortællinger fortæller du og dine venner? Og hvad drømmer du om?

Målgruppe: 1-9. klasse

Kontakt Bookingen for at bestille materialet. Vær venligst opmærksom på, at materialet kun kan bestilles som klassesæt.


Fotografier

Undervisningsmaterialet introducerer til udvalgte fotografiske genrer og kommer med forslag til øvelser, der kan bruges før, under eller efter besøget på museet. 

Målgruppe: 7-10. klasse

Hent lærermaterialet (pdf)


Henri Matisse – til franskundervisningen

I samarbejde med Det Franske Institut har vi lavet undervisningsmateriale, som giver eleverne mulighed for at øve fransk og samtidig arbejde med kunstneren Henri Matisse. 

Målgruppe: Udskoling

Hent undervisningsmateriale (pdf)
Hent identitetskort, som eleverne kan bruge til at interviewe hinanden med (pdf)


Kroppen i kunsten

Kroppen er en fortæller. På kroppen kan sporene af livet ses, og kunstnerne bruger kroppens udtryksmuligheder til at fortælle, hvad de har på hjertet. Kroppens gestik og form fortæller om drama, om følelser, om inderlighed og smerte, kærlighed og sensualitet. Hvordan ser vi selv ud? Hvad er synet på vores egen og andres krop?

Målgruppe: 6-10. klasse

Undervisningsmaterialet er desværre ikke tilgængeligt i øjeblikket.


Kunstkatapult


Til undervisningsforløbet Kunstkatapult har vi udarbejdet en manual. Forløbet er beregnet for 5. klasse og strækker sig over fem workshops, som finder sted både på skolen og museet. Manualen er tænkt som et arbejdsredskab i forbindelse med forløbet. 

Læs mere om om Kunstkatapult
Hent manualen


L.A. Ring. På kanten af verden

L.A. Ring (1854-1933) var en af de største danske kunstnere i årene omkring 1900. Undervisningsmaterialet undersøger, hvordan Ring lod sine egne erfaringer og sindsstemninger præge sine billeder. Det gav nogle meget personlige malerier, som samtidig står åbne for betragterens egne fortolkninger. 

Målgruppe: 8-10. klasse

Hent undervisningsmaterialet (pdf)


National identitet

Undervisningsmaterialet diskuterer, hvad national identitet betyder, og hvordan kunsten kan være medskaber af en nationalfølelse. Vi tager afsæt i den danske guldalder, da det er i denne periode, at tanken om "det danske" fødes. 

Hent undervisningsmaterialet (pdf)


Portræt

Hvad fortæller portrætter om dem og os? Hvem er de portrætterede, og hvad drømmer de om? Undervisningsmaterialet ser på portrættet som genre. Ved at forene billedanalyse med indlevelse og fantasi kan materialet være udgangspunkt for at arbejde videre med børnenes egne portrætter i museets værksted eller efter besøget. 

Målgruppe: 0-3. klasse

Kontakt Bookingen for at bestille materialet. Vær venligst opmærksom på, at materialet kun kan bestilles som klassesæt.


Værkets virkemidler

Materialet kan både bruges som et led i et undervisningsforløb på SMK og på egen hånd. Materialet fungerer som et redskab til at komme helt tæt på et kunstværk og analysere kunstens udtryk og indhold. 

Målgruppe: 7.-10. klasse

Hent undervisningsmaterialet (pdf)


Wilhelm Freddie – stik gaflen i øjet!

Wilhelm Freddie var en af 1900-tallet mest radikale danske kunstnere. Han oplevede, at politiet lukkede hans udstillinger, konfiskerede hans værker, og han kom sågar i fængsel på grund af sin kunst. Men Freddie kunne mere end at skabe overskrifter i aviserne. Hans kompromisløse arbejde med surrealisme og eksperimenter med forskellige kunstneriske medier har givet ham en central placering i dansk kunsthistorie.

Hent undervisningsmaterialet – mellemtrin (pdf)
Hent undervisningsmaterialet – udskoling (pdf)
Lærervejledning (pdf)


2+2=7

I skolen er 2 +2 = 4, men sådan regner man ikke i kunsten. Det er en verden, hvor der ikke kun er én løsning. Her er plads til fantasi, humor, følelser og tanker på omveje. Undervisningsmaterialet undersøger, hvordan skrald kan blive til kunst, og ser på, hvordan nogle kunstnere samler forskellige affald sammen og bruger det til at lave kunstværker. 

Målgruppe: 0-6. klasse

Hent undervisningsmaterialet (pdf)

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster