Grundskole

Vi tilbyder undervisningsforløb af 1, 1 1/2, 2 1/2 og 4 timers varighed samt Kunstkatapult, som er et længerevarende forløb for 5. klasse. Derudover har vi erfaring med tætte partnerskaber med skoler.

Undervisningsforløb med kunstner
I et forløb med kunstner undersøger eleverne sammen med kunstneren et tema gennem forskellige værker fra museets samling og gennem kreative og kunstneriske processer. Den helt unikke mulighed for at kombinere oplevelsen af 700 års originalkunst med en skabende og kreativ tilgang til kunsten giver eleverne et afsæt for at reflektere, sanse og sætte oplevelsen i spil gennem praktisk erfaring – sammen og hver for sig.


Undervisningsforløb med kunstformidler
I et forløb med kunstformidler undersøger eleverne udvalgte kunstværker og kombinerer den umiddelbare kunstoplevelse med analytiske greb. Vores kunstformidlere er alle studerende inden for de æstetiske, pædagogiske eller kulturhistoriske fag. Alle forløb er bygget op, så de veksler mellem miniforedrag, værksamtaler og små øvelser. Målet er at skabe rum for både individuelle og kollektive læreprocesser, hvor eleverne kan reflektere over og gennem kunsten samt lytte til og tænke med på andres betragtninger.


Indskoling

Indskoling

Eventyrlige fortællinger, portrætter, hånd i hånd, kroppen i kunsten, rundt om skulpturen, tryk på! og kunst i kikkerteren. SMK tilbyder masser af undervisningsforløb for 0.-3. klasser. 

Klik og læs om de enkelte forløb og forløbsbeskrivelser.

Mellemtrin

Mellemtrin

Fra idé til materiale, eventyrlige fortællinger, portræt og identitet, hånd i hånd, kroppen i kunsten, rundt om skulpturen, tryk på! og kunst i kikkerteren. SMK tilbyder masser af undervisningsforløb for 4.-6. klasser.

Klik og læs om de enkelte forløb og forløbsbeskrivelser.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du:

 

  • har spørgsmål
  • ønsker at få tilsendt gratis undervisningsmateriale
  • vil bestille et undervisningsforløb
  • vil besøge museet på egen hånd som gruppe
  • vil have faglig sparring og vejledning i valg af forløb

Booking
T 33748484
tirs - fre kl. 10.00-14.00
e-mail: booking_@_smk.dk

Vores bookere er alle studerende indenfor de æstetiske fag.

Udskoling

Udskoling

Identitet og samfund, guldalder og national identitet, portræt, identitet og iscenesættelse, det moderne gennembrud og billedanalyse. SMK tilbyder masser af undervisningsforløb for 7.-10. klasser.

Klik og læs om de enkelte forløb og forløbsbeskrivelser.