Indskoling


Vi tilbyder undervisningsforløb af 1, 1 1/2, 2 1/2 og 4 timers varighed.


Vores forløb tager altid udgangspunkt i museets udstillinger og sigter mod at aktivere og engagere eleverne. I forløbene tager vi højde for elevernes kompetencer og læringsstile og tilstræber at variere mellem korte oplæg, samtaler og små opgaver og øvelser.

Undervisningsforløb med kunstner

I et forløb med kunstner undersøger eleverne sammen med kunstneren et tema gennem forskellige værker fra museets samling. Undersøgelsen fortsætter i kunstværkstedet, hvor eleverne får fingrene helt ned i materialerne og med kunstnerisk vejledning arbejder videre med temaet gennem kreative processer.

Den helt unikke mulighed for at kombinere oplevelsen af 700 års originalkunst med en skabende og kreativ tilgang til kunsten giver eleverne et afsæt for at reflektere, sanse og sætte oplevelsen i spil gennem praktisk erfaring – sammen og hver for sig.

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Eventyrlige_fortellinger__2_5t__indskoling.pdf

Eventyrlige fortællinger (2,5 time)

Fantasien har ingen grænser, og eventyr og fantasy fylder både bøgernes og filmenes verden med de mest utrolige historier. Men også i billedkunstens univers har kunstnere gennem tiden været optaget af det magiske, overnaturlige og drømmende.

Forløbet veksler mellem værksamtaler og kreative øvelser, og én ting er sikkert: vi skal bruge vores fantasi og forestillingsevne undervejs.

0.-3. klasse. 2,5 time med kunstner. 850 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Hvad_er_et_portret__1_5t__indskoling.pdf

Hvad er et portræt? (1,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere undersøger eleverne vidt forskellige portrætter og ser nærmere på, hvad fx materialer, teknik, farver og kropssprog kan betyde for vores oplevelse af de portrætterede.

Vi fokuserer på detaljer, der fortæller, hvad de portrætterede godt kan lide, hvilke følelser de udtrykker, eller hvilken tid de lever i og relaterer undersøgelsen til elevernes egen erfaringsverden.

0.-3. klasse. 1,5 time med kunstner. 650 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Hvad_er_et_portret_2_5t__indskoling.pdf

Hvad er et portræt? (2,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere undersøger eleverne vidt forskellige portrætter og ser nærmere på, hvad fx materialer, teknik, farver og kropssprog kan betyde for vores oplevelse af de portrætterede.

I værkstedet oplever eleverne en anden side af museet, hvor der er plads til at komme tæt på den kunstneriske proces og arbejde med materialerne.

0.-3. klasse. 2,5 time med kunstner. 850 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/HUEnd_i_hUEnd__1_5t__indskoling.pdf

Hånd i hånd (1,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere går eleverne på opdagelse i SMK's store samling og undersøger gennem kunstneriske praksisformer, små øvelser og værksamtaler, hvordan materialer, former og teknikker er med til at skabe forskellige udtryk og fortællinger.

Vi ser på, hvordan kunsten kan sætte sanserne og følelserne i gang og få os til at tænke over fx fællesskaber, venskaber, uvenskaber eller familieliv.

0.-3. klasse. 1,5 time med kunstner. 650 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/HUEnd_i_hUEnd__2_5t__indskoling.pdf

Hånd i hånd (2,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere går eleverne på opdagelse i SMK's store samling og undersøger gennem små øvelser og værksamtaler, hvordan materialer, former og teknikker skaber udtryk og fortællinger.

I værkstedet sætter kunstneren den kreative proces i gang og vejleder undervejs, så eleverne kan fortsætte undersøgelsen af fællesskabstemaet ved at udtrykke sig gennem materialer og billedsprog.

0.-3. klasse. 2,5 time med kunstner. 850 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Kroppen_i_kunsten__1t__indskoling.pdf

Kroppen i kunsten (1 time)

I kunsten har menneskekroppen altid været populær, og på SMK findes der utallige kunstværker, som viser os kroppe i alle former, typer og udtryk. Sammen med eleverne undersøger vi ældre og ny kunst og sætter ord på, hvordan kroppen kan være med til at fortælle historier og vise følelser.

Forløbet veksler mellem værksamtaler og små øvelser og giver plads til elevernes forskellige oplevelser af værkerne.

0.-3. klasse. 1 time med kunstformidler. 550 kr. 
Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Kroppen_i_kunsten__2_5t__indskoling.pdf

Kroppen i kunsten (2,5 time)

I kunsten har menneskekroppen altid været populær, og på SMK findes der utallige kunstværker, som viser os kroppe i alle former, typer og udtryk. Sammen med eleverne undersøger vi ældre og ny kunst og sætter ord på, hvordan kroppen kan være med til at fortælle historier og vise følelser.

I værkstedet sætter kunstneren den kreative proces i gang og vejleder undervejs, så eleverne kan fortsætte undersøgelsen af kropslighed.

0.-3. klasse. 2,5 time med kunstner. 850 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Kunst_i_kikkerten__1t__indskoling.pdf

Kunst i kikkerten (1 time)

Sammen med en af museets kunstformidlere bevæger eleverne sig ind i billedkunstens univers og undersøger gennem værksamtaler og kunstneriske praksisformer, hvordan man kan nærme sig et kunstværk.

Eleverne sætter ord på egne umiddelbare oplevelser af kunstværkerne og udforsker, hvordan man kan undersøge kunsten nærmere.

0.-3. klasse. 1 time med kunstformidler. 550 kr. 
Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Kunst_i_kikkerten__1_5t__indskoling.pdf

Kunst i kikkerten (1,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere bevæger eleverne sig ind i billedkunstens univers og undersøger gennem værksamtaler og kunstneriske praksisformer, hvordan man kan nærme sig et kunstværk. 

Vi lader eleverne sætte ord på deres egne umiddelbare oplevelser af kunstværkerne men udforsker også, hvordan man kan træne blikket og undersøge kunsten nærmere.

0.-3. klasse. 1,5 time med kunstner. 650 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Kunst_i_kikkerten__2_5t__indskoling.pdf

Kunst i kikkerten (2,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere bevæger eleverne sig ind i billedkunstens univers. Eleverne sætter ord på deres umiddelbare oplevelser af kunstværkerne og vi udforsker, hvordan man kan træne blikket og undersøge kunsten nærmere.

I værkstedet kommer eleverne helt tæt på den kunstneriske proces og arbejder med materialerne.

0.-3. klasse. 2,5 time med kunstner. 850 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Rundt_om_skulpturen__2_5t__indskoling.pdf

Rundt om skulpturen (2,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere går eleverne på skulpturjagt på tværs af museets samling og bruger sanserne, kroppen og fantasien til at undersøge materialer, bevægelse, form og udtryk. Forløbet veksler mellem værksamtaler og små kreative øvelser.

I værkstedet oplever eleverne en anden side af museet, hvor der er plads til at komme tæt på den kunstneriske proces og arbejde med materialerne.

0.-3. klasse. 2,5 time med kunstner. 850 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Tryk_pUE___2_5t__indskoling.pdf

Tryk på! (2,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere går eleverne på opdagelse i museets samling og undersøger, hvordan forskellige kunstnere har arbejdet med grafiske metoder og grafiske udtryk.

Inspirationen bliver taget med i museets værksted, hvor eleverne selv får fingrene ned i trykkeprocessen. Kunstneren introducerer til flamingopladetryk og vejleder eleverne undervejs i den kreative proces. 

0.-3. klasse. 2,5 time med kunstner. 850 kr. Hent forløbsbeskrivelse

fileadmin/user_upload/Dokumenter/udforsk-kunsten/undervisning/forloebsbeskrivelser_2017/indskoling/Tryk_pUE___2_5t__indskoling.pdf

Gisp, det er gips (2,5 time)

Sammen med en af museets kunstnere går eleverne på opdagelse i Afstøbningssamlingen, der rummer hovedværker fra antikken til renæssancen: egyptiske konger og fabelvæsner, antikkens guder, romerske kejsere og atleter. Der er mulighed for at nærstudere en rytterstatue i øjenhøjde, alverdens portrætbuster og Michelangelos mesterværker.

Vi ser nærmere på udvalgte skulpturer og går derefter i værkstedet, hvor der er mulighed for at lave afstøbninger og forme små skulpturer i gips.

0.-3. klasse. 2,5 time med kunstner. 850 kr. + 1250 kr. for åbning af Afstøbningssamlingen

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du:

 

  • har spørgsmål
  • ønsker at få tilsendt gratis undervisningsmateriale
  • vil bestille et undervisningsforløb
  • vil besøge museet på egen hånd som gruppe
  • vil have faglig sparring og vejledning i valg af forløb

Booking
T 33748484
tirs - fre kl. 10.00-14.00
e-mail: booking_@_smk.dk

Vores bookere er alle studerende indenfor de æstetiske fag.