1 times undervisningsforløb 450 kr.
Vores 1-times faste undervisningsforløb er dialogiske og sigter mod at aktivere og engagere eleverne.
Vi tager højde for elevernes kompetencer og læringsstile og tilstræber en variation mellem oplæg, samtaler og praktiske øvelser.
Forløbene tager udgangspunkt i museets samlinger og særudstillinger.
Agostino Musucci, Mariæ bebudelse, 1748.
Ekstraordinært undervisningsforløb i december:
Har du nogensinde set en engel? (0. - 6. klasse)
I juletiden ser vi engle overalt – som julepynt, på gavepapir, julekort – og kalendere. På Statens Museum for Kunst findes også mange engle. Serafer, keruber og ærkeengle. Alle giver de et indblik i kristendommens himmelske hierarki og englenes mange funktioner. I undervisningsforløbet går vi på jagt efter engleskikkelsen i museets ældre værker.
Gennem dialog og historiefortælling ser vi på, hvordan de forskellige engletyper skildres, og hvordan malerierne illustrerer og fortolker mange af historierne fra det nye testamente, heriblandt 'Juleevangeliet'.
Peter Paul Rubens (1577-1640), Salomons dom, ca. 1617. kmssp185
Download billedet i høj opløsning | CC BY
Billedanalyse (7. - 10. klasse)
Hvad er billedanalyse? Hvordan kan man analysere et kunstværk? Vi analyserer gammel og ny kunst og undersøger samspillet mellem kunstværkernes billedelementer og vores egne oplevelser af værkerne.
På tværs af forskellige perioder og -ismer undersøger vi, hvordan man kan analysere kunst. Det er målet at styrke forståelsen for centrale billedelementer, der indgår i forskellige kunstneriske udtryk.
© Asger Jorn (1914-73), Livshjulet (Januarbilledet af "Årstidssuiten"), 1953.
Kunst i kikkerten
- billedsamtaler med de yngste 0.-3. klasse
- billedanalyse for 4.- 6. klasse
Vi stiller skarpt på, hvordan man kan se og opleve kunst. For hvordan kan man komme helt tæt på et kunstværk og finde ud af, hvordan det egentlig er skruet sammen, og hvilke historier og oplevelser det kan rumme? Og vi opfordrer eleverne til at sætte ord på deres oplevelse af værkerne, og hvor vi kigger på grundlæggende billedelementer som farver, linjer, kropsprog, symboler, mv.
Forløbsbeskrivelse - indskoling (pdf)
Forløbsbeskrivelse - mellemtrin (pdf)
J. Th. Lundbye, En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843.
Guldalder og national identitet
(7. - 10. klasse)
Guldalderen fra 1800-1850 er en af dansk kunsts store glansperioder. I dette forløb om perioden har vi valgt et særligt fokus: ”national identitet”. Det er nemlig i guldalderen, tanken om det ”særligt danske” fødes i kunsten. Sammen med eleverne undersøger vi, hvordan det danske kommer til udtryk i guldaldermalerierne, og vi diskuterer, hvordan værkerne kan være medskabere af en nationalfølelse. I forløbet perspektiveres perioden også med værker fra perioden efter guldalderen, det moderne gennembrud, eller fra samtidskunsten.
Forløbsbeskrivelse til Guldalder og national identitet (pdf)
Undervisningsmaterialet National Identitet (pdf)
Dansk Guldalder
(7. - 10. klasse)
Hvad er guldalderen? Vi undersøger værker fra perioden 1800-1850 og diskuterer væsentlige træk i tiden og guldalderkunsten.
Det moderne gennembrud - da kunsten blev kritisk
(7. - 10. klasse)
I slutningen af 1800-tallet taler man om virkelighedens indtog i billedkunsten. Kunsten skal ikke længere idealisere, som i Guldalderen for eksempel - den skal vise den virkelige verden. Men hvad er det for en virkelighed, man vil vise i Det moderne gennembrud? Vi undersøger værker fra perioden og diskuterer væsentlige træk i tiden og kunsten.
Forløbsbeskrivelse udskoling (pdf)
Guldalder og det moderne gennembrud - idealisering og kritik (7. - 10. klasse)
Vi stiller skarpt på 1800-tallets kunst og samfund. Fra guldalderens idylliserede billeder af virkeligheden til den kritiske socialrealisme i det moderne gennembrud, der vil "sætte ting til debat".
I 1800-tallet bruges kunsten i høj grad som et redskab i samfundsdebatten, og kunsten har klare dagsordner. I guldalderen kradser krisen, og kunsten fokuserer på det skønne og det gode i håbet om bedre tider. Derimod bliver projektet et andet i det moderne gennembrud, hvor kunstnerne bl.a. opfordres til at være kritiske og "sætte ting til debat". De to perioder fungerer eksemplarisk som kontraster og giver et godt indblik og overblik over en spændende tid i Danmarkshistorien.
Forløbsbeskrivelse udskoling (pdf)
Hvad er et kunstmuseum? (0. - 6. klasse)
I dette forløb undersøger vi sammen med eleverne, hvad et kunstmuseum egentlig er. Hvorfor samler vi på kunst? Og hvad kan man bruge kunsten til? Vi går på opdagelse i museets store og små sale og undersøger både ældre og ny kunst.
© Lille pige i "Den store danske sal" på Statens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst som nationalgalleri - hvad, hvorfor og hvordan? (7.-10. klasse)
Som Danmarks nationalgalleri har Statens Museum for Kunst en særlig opgave i samfundet som dannelsesinstitution og som sted for formidling af, forskning i og bevaring af landets kulturarv. Men hvilken rolle har museet historisk spillet som dannelsesinstitution, og hvilken rolle kan og skal museet spille i en global verden? Skal museet fungere som center for den kollektive erindring? Opfordre til kritisk refleksion om lokal og global fortid, nutid og fremtid? Eller noget helt tredje? Dette er nogle af de spørgsmål, vi rejser i undervisningsforløbet.
Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Artemis, 1893-94. KMS3358
Download billedet i høj opløsning | CC BY
Kroppen i kunsten
(0. - 10. klasse)
I kunsten har menneskekroppen altid været et populært motiv, og på Statens Museum for Kunst findes mange kunstværker, der viser os kroppe i alle former, farver og udtryk: muskuløse, slappe, langlemmede, korte, knoklede, gnavne, glade, feminine, maskuline. Sammen med eleverne undersøger vi kunsten og kroppens sprog, følelser og idealer. Vi undersøger både ældre og ny kunst og ser på, hvordan forskellige kunstnere bruger kroppen til at fortælle historier og vise følelser som fx kærlighed, ensomhed og styrke.
Forløbsbeskrivelse til Kroppen i kunsten - indskoling (pdf)
Forløbsbeskrivelse til Kroppen i kunsten - mellemtrin (pdf)
Carl Gustaf Pilo: Frederik V i salvingsdragt, ca. 1750. KMS856
Download billedet i høj opløsning | CC BY
Hvad er et portræt? (4.-6. klasse)
Her findes en lang række portrætter: af konger og dronninger og mænd og kvinder i alle aldre, former og farver. Men hvad er et portræt egentlig? Hvad kan man bruge portrættet til? Og hvor meget kan portrætterne egentlig fortælle os om de portrætterede? Med udgangspunkt i både ældre og ny kunst går vi i dybden med portrætgenren.
Forløbsbeskrivelse 4. - 6. klasse (pdf)
Portræt, identitet og iscenesættelse (7.-10. klasse)
Hvad er et portræt? Og hvad vil det sige at have en identitet? Og hvordan kan man iscenesætte en identitet i et portræt? Statens Museum for Kunst rummer en lang række både ældre og nye portrætter og selvportrætter.
Vi undersøger, hvordan iscenesættelsen af den menneskelige identitet i kunstens portrætter fx kan være et udtryk for samfundets opfattelse af magt, mande- og kvinderoller, ideologier mv.
© Max Ernst, To figurer uden køn. Kimærer, 1933
Modernisme - da kunsten blev "moderne" (7. - 10. klasse)
I tiden omkring 1900 bryder kunsten i høj grad grænser og bliver moderne - men hvad er "moderne" kunst? Vi undersøger værker fra moderne kunstretninger som f.eks. fauvisme, kubisme og surrealisme.
© David Shrigley (1968- ), Beginning, Middle and End, 2009
Introduktion til samtidskunst (7. - 10. klasse)
Forløbet sætter fokus på museets nyeste værker og undersøger, hvad vor egen tids kunstnere udvælger af materialer og temaer, og hvordan kunstnerne eksperimenterer med form og indhold.
Hvordan ser vores egen tids kunst ud? Hvilke materialer bruger kunstnerne, og hvad handler kunsten om?
Forløbet giver mulighed for at stifte bekendtskab med blandt andet maleri, fotografi, skulptur, video og installationer.
Venus fra Milo, 2. århundrede f.Kr.
Mytologiens verden, Den Kgl. Afstøbningssamling
(0. - 6. klasse)
Grækere og romere i antikken delte den samme mytologi, dog havde guderne forskellige navne; den græske Zeus hed Jupiter og hende vi kender på græsk som Athene hed Minerva på latin. Men hvad var deres egenskaber, og hvilken relation havde de til de dødelige mennesker? Undervisningen i mytologiens verden på Den Kongelige Afstøbningssamling, beskæftige sig med både guder, helte og antikkens verdensopfattelse. Der indgår mytefortællinger.
Antikken, Den Kgl. Afstøbningssamling
(7. - 10. klasse)
Antikken er en periode, der på mange måder har præget den europæiske kultur og historie. I undervisningsforløbet, gennemgår vi sammen den kunstneriske, kulturelle og politiske udvikling fra den arkaiske periode og frem til ca. 2.årh.e.kr. Vi ser kunstneriske highlights fra perioden og diskuterer, hvad disse kan fortælle os om antikkens menneske, verdenssyn og livsanskuelse. Kopikritik og skulpturernes oprindelige farver og brug vil ligeledes blive belyst og endelig vil der også være fokus på, hvordan de antikke idealer og den antikke kunst har været vigtig for eftertiden og stadig er relevant i dag.
Middelalderen, Den Kgl. Afstøbningssamling
(7. - 10. klasse)
I dette undervisningsforløb ser vi nærmere på den tidlige middelalder i norden og middelalderkunst fra tyskland samt gotiske skulpturer fra Italien. Omdrejningspunktet for mange af værkerne er tilknytningen til kriken. Middelalderen i det sydlige Europa strækker sig fra undergangen af det vestromerske rige i 476 e.kr. til det østromerske (byzantinske) riges sammenbrud i 1453 e.kr. I Danmark og norden starter middelalderen først ved slutningen af vikingetiden omkring 1050 og strækker sig til reformationen i 1536, hvor kirken mister sin direkte politiske indflydelse. Middelalderen er en periode, som er præget af stor usikkerhed, folkevandringer og en kirke, der vil bestemme alt.
Renæssancen, Den Kgl. Afstøbningssamling
(7. - 10. klasse)
Renæssancen var en tid med en rivende udvikling indenfor videnskab, kunst, religion og politik. I middelalderen var man gået bort fra den hedenske antik, men i renæssancen blev denne genoptaget på ny. Al inspiration indenfor såvel videnskab som kunst blev hentet i antikken og multitalenter som fx Michelangelo og Donatello skabte uforglemmelige mesterværker. Politisk prægedes perioden i Italien af stærke slægters indbyrdes alliancer intriger, samt selvfølgelig paven i Rom.
Undervisningsforløbet strækker sig over den periode vi kalder renæssancen og vil berøre kunst, kultur, videnskab, politik og menneskesyn.
Hovedvægten vil ligge på den italienske renæssance, men der vil også blive draget paralleller til såvel antikken som den danske renæssance.
Kommentarer (0)
