1 times undervisningsforløb 450 kr.
Vores 1-times faste undervisningsforløb er dialogiske og sigter mod at aktivere og engagere eleverne.
Vi tager højde for elevernes kompetencer og læringsstile og tilstræber en variation mellem oplæg, samtaler og praktiske øvelser.
Forløbet tager udgangspunkt i museets samlinger og særudstillinger.

Peter Paul Rubens (1577-1640), Salomons dom, ca. 1617.
Billedanalyse
Hvordan kan man analysere billedkunst? Med udgangspunkt i forskellige medier og formudtryk analyserer vi værker fra museets samling. Vi går på tværs af perioder og -ismer og såvel skulptur, maleri som installation kan indgå. Efter særlig aftale kan analysemetoderne formal-, social- og betydningsanalyse inddrages.

J. Th. Lundbye, En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843.
Guldalder og national identitet
Det er i guldalderen, at tanken om det ”særligt danske” fødes i kunsten. Vi undersøger guldaldermalerierne og deres særlige billede af Danmark og diskuterer kunst og nationalfølelse. I perioden har vi valgt et særligt fokus: ”national identitet”. Sammen med eleverne undersøger vi derfor, hvordan det danske kommer til udtryk i guldaldermalerierne, og vi diskuterer, hvordan værkerne kan være medskabere af en nationalfølelse. I forløbet perspektiveres perioden også med værker fra perioden efter guldalderen, det moderne gennembrud, eller fra samtidskunsten.
Forløbsbeskrivelse til Guldalder og national identitet (pdf)
Undervisningsmateriale Guldalder og National Identitet (pdf)
Det moderne gennembrud - da kunsten blev kritisk
I slutningen af 1800-tallet taler man om virkelighedens indtog i billedkunsten. Kunsten skal ikke længere idealisere, som i Guldalderen for eksempel - den skal vise den virkelige verden. Men hvad er det for en virkelighed, man vil vise i Det moderne gennembrud? Vi undersøger værker fra perioden og diskuterer væsentlige træk i tiden og kunsten.
Guldalder og det moderne gennembrud
- idealisering og kritik
Vi stiller skarpt på 1800-tallets kunst og samfund. Fra guldalderens idylliserede billeder af virkeligheden til den kritiske socialrealisme i det moderne gennembrud, der vil "sætte ting til debat".
I 1800-tallet bruges kunsten i høj grad som et redskab i samfundsdebatten, og kunsten har klare dagsordner. I guldalderen kradser krisen, og kunsten fokuserer på det skønne og det gode i håbet om bedre tider. Derimod bliver projektet et andet i det moderne gennembrud, hvor kunstnerne bl.a. opfordres til at være kritiske og "sætte ting til debat". De to perioder fungerer eksemplarisk som kontraster og giver et godt indblik og overblik over en spændende tid i Danmarkshistorien.
Forløbsbeskrivelse Gym, HF, HHX, VUC, EUD (pdf)

Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Artemis, 1893-94. KMS3358
Download billedet i høj opløsning | CC BY
Kroppen i kunsten
Muskuløs, tyk, langlemmet, kort og knoklet, maskulin, feminin, indadvendt, imødekommende, sensuel, gnaven eller glad. Kroppen kan se ud på mange måder, udtrykke alverdens følelser og stræbe efter forskellige idealer. Idealer, der afhænger af tid og sted og altså af skiftende værdier og normer. Vi sætter fokus på, hvordan kunstnere gennem tiden har brugt kroppen til at fortælle historier om skønhed, seksualitet, idealer og værdier og vise følelser som fx smerte, kærlighed, ensomhed og styrke.

© Max Ernst, To figurer uden køn. Kimærer, 1933
Modernisme -da kunsten blev 'moderne'
I begyndelsen af 1900-tallet bliver kunsten "moderne". I forløbet om modernisme undersøger vi flere af periodens mange kunstretninger, og vi undersøger, hvorfor og på hvilken måde kunstens indhold og udtryk forandrer sig så meget i disse år.

Carl Gustaf Pilo, Frederik V i salvingsdragt, ca. 1750.
Portræt, identitet og iscenesættelse
Vi stiller skarpt på portrættet, og med udgangspunkt i både ældre og nye portrætter analyserer og diskuterer vi iscenesættelsen af forskellige identiteter.

© David Shrigley (1968- ), Beginning, Middle and End, 2009
Samtidskunst
Hvordan ser vores egen tids kunst ud? Vi ser på, hvordan samtidskunsten eksperimenterer med form og indhold, og hvordan kunsten diskuterer emner fra vores hverdag og fra verden, som den ser ud i dag.
I forløbet sætter vi fokus på samtidskunsten og altså på nogle af museets nyeste værker. Sammen med eleverne undersøger vi, hvad vor egen tids kunstnere udvælger af materialer og temaer, og hvordan kunstnerne eksperimenterer med form og indhold i fx videokunst, installationer, fotografi, skulptur og maleri.
Kunsthistoriens perioder
Samlingerne på Statens Museum for Kunst rummer 700 års kunsthistorie. Dette giver en unik mulighed for at fordybe sig i en særlig -isme eller undersøge, hvordan kunstens udtryksformer konstant ændrer sig, og hvilke karakteristika der kendetegner kunsthistoriens forskellige perioder. Spørg museets booking om mulighederne for at vælge en særlig periode eller gå på tværs af samlingerne.

© Lille pige i "Den store Danske sal" på Statens Museum for kunst 1908
Statens Museum for Kunst som nationalgalleri
- hvad, hvorfor og hvordan?
Som Danmarks nationalgalleri har Statens Museum for Kunst en særlig opgave i samfundet som dannelsesinstitution og som sted for formidling af, forskning i og bevaring af landets kulturarv. Men hvilken rolle har museet historisk spillet som dannelsesinstitution, og hvilken rolle kan og skal museet spille i en global verden? Skal museet fungere som center for den kollektive erindring? Opfordre til kritisk refleksion om lokal og global fortid, nutid og fremtid? Eller noget helt tredje? Dette er nogle af de spørgsmål, vi rejser i undervisningsforløbet.
Introduktion til Den Kongelige Afstøbningssamling
På Den Kongelige Afstøbningssamling i Toldbodgade i København er 4000 års skulpturhistorie samlet. Samlingen er det eneste museum for kopier eller afstøbninger. I forløbet undersøger vi disse afstøbninger af mesterværker fra blandt andet Antikken og diskuterer stilistiske og historiske træk ved skulpturerne.
Antikken, Den Kgl. Afstøbningssamling
Antikken er en periode, der på mange måder har præget den europæiske kultur og historie. I undervisningsforløbet, gennemgår vi sammen den kunstneriske, kulturelle og politiske udvikling fra den arkaiske periode og frem til ca. 2.årh.e.kr. Vi ser kunstneriske highlights fra perioden og diskuterer, hvad disse kan fortælle os om antikkens menneske, verdenssyn og livsanskuelse. Kopikritik og skulpturernes oprindelige farver og brug vil ligeledes blive belyst og endelig vil der også være fokus på, hvordan de antikke idealer og den antikke kunst har været vigtig for eftertiden og stadig er relevant i dag.
Middelalderen, Den Kgl. Afstøbningssamling
I dette undervisningsforløb ser vi nærmere på den tidlige middelalder i norden og middelalderkunst fra tyskland samt gotiske skulpturer fra Italien. Omdrejningspunktet for mange af værkerne er tilknytningen til kriken. Middelalderen i det sydlige Europa strækker sig fra undergangen af det vestromerske rige i 476 e.kr. til det østromerske (byzantinske) riges sammenbrud i 1453 e.kr. I Danmark og norden starter middelalderen først ved slutningen af vikingetiden omkring 1050 og strækker sig til reformationen i 1536, hvor kirken mister sin direkte politiske indflydelse. Middelalderen er en periode, som er præget af stor usikkerhed, folkevandringer og en kirke, der vil bestemme alt.
Renæssancen, Den Kgl. Afstøbningssamling
Renæssancen var en tid med en rivende udvikling indenfor videnskab, kunst, religion og politik. I middelalderen var man gået bort fra den hedenske antik, men i renæssancen blev denne genoptaget på ny. Al inspiration indenfor såvel videnskab som kunst blev hentet i antikken og multitalenter som fx Michelangelo og Donatello skabte uforglemmelige mesterværker. Politisk prægedes perioden i Italien af stærke slægters indbyrdes alliancer intriger, samt selvfølgelig paven i Rom.
Undervisningsforløbet strækker sig over den periode vi kalder renæssancen og vil berøre kunst, kultur, videnskab, politik og menneskesyn.
Hovedvægten vil ligge på den italienske renæssance, men der vil også blive draget paralleller til såvel antikken som den danske renæssance.




