Her på SMK er vi så heldige at have mange gode samarbejdspartnere.
En af disse er Mediehøjskolen i København, som vi har haft glæde af i flere forskellige sammenhænge. I sidste uge havde vi for eksempel et hold fra linjen ”Interaktivt Design” inde i børnenes værksted for at brainstorme på nye iPhone applikationer til museet. Det kom der mange gode ideer ud af, og mit kontor er nu fyldt med inspirerende modellervoksmodeller, som ikke bare lugter af ler men også gi’r nye ideer.
En anden stor del af vores samarbejde med Mediehøjskolen er vores praktik-forløb, og i et helt år har vi været så utrolig heldige at have Mads Damsbo i praktik.
Den tid er dog nu desværre forbi, og nyt blod må til. Det har vi lykkeligvis fået, og det næste halve år vil Christopher Hornstrup Thuesen fra Mediehøjskolen og Jakob Hougaard Andersen fra Århus Universitet give blod og energi til ”Digitale Produktioner”.
De begyndte begge i sidste uge, og her er, hvad der skete, da de fandt vores kamera og tog med Mads på tur på museet for at få gode råd…
Skrevet af
Mathilde Schytz Juul,
Leder af digitale produktioner

0 Kommentarer
Læs - Tilføj din