Brug af billeder og tekst

Her kan du læse om, hvordan du kan bruge billeder og tekst, som du finder på hjemmesiden.

Statens Museum for Kunst er Damarks hovedmuseum for billedkunst. Samlingerne omfatter 700 års kunst fra Danmark, Europa og verden. Store dele af disse samlinger befinder sig i det offentlige domæne (Public Domain). De er en del af den fælles kulturarv som på grund af alder er fri af copyright af enhver art.

Hvordan kan du bruge billeder, der er fri af copyright?

Gengivelser af værker, hvor det tydeligt fremgår, at de er fri af copyright, må du bruge helt frit til alle formål. Disse billeder er i det offentlige domæne (Public Domain) og bærer dette mærke:

Public Domain icon

Du har derfor ret til at:

  • dele billederne – dvs. kopiere, distribuere og transmittere dem
  • remixe billederne – dvs. modificere og genbruge dem i nye sammenhænge
  • benytte billederne til alle formål – f.eks. undervisning, forskning, foredrag, publikationer, filmproduktioner m.m., også i kommercielle sammenhænge

Hvordan kan du bruge billeder af værker, der er beskyttet af ophavsretten?

Alle andre gengivelser af værker kan du få tilladelse til at bruge ved at henvende dig til vores fotosalg. Det samme gælder fotografier af museet, omvisninger eller lignende.

Du behøver ikke at søge tilladelse til at bruge værket, hvis:

  • du vil printe 2 papirkopier af et værk til privat brug
  • du vil bruge en digital version af værket til privat brug, hvor kun din husstand og du har adgang til det. Det kan for eksempel være et elektronisk billedarkiv på din egen computer.

I alle andre tilfælde skal du kontakte vores fotosalg.

Hvordan søger du om lov til at bruge et billede, der er beskyttet af ophavsretten?

Hvis værket stadig er dækket af ophavsretten, fordi kunstneren ikke har været død i 70 år, skal du – udover at henvende dig til vores fotosalg – søge om tilladelse til at bruge billedet hos dén, der ejer rettighederne til det. Hvis du ikke ved, hvem der ejer rettighederne til billedet, eller bare har spørgsmål til ophavsretten, kan du altid kontakte Copydan Billedkunst:

Copydan BilledKunst
Bryggervangen 8
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 44 14 91
Mail: billedkunst_@_billedkunst.dk
Web: www.billedkunst.dk

Er du i tvivl om brug af værker, fotografier og tekster fra vores hjemmeside, er du meget velkommen til at sende en mail til web_@_smk.dk

Hvordan kan du bruge tekst fra hjemmesiden?

Du er meget velkommen til at citere tekst fra vores hjemmeside, hvor andet ikke er angivet, så længe du henviser til SMK som kilde. Gerne med et link tilbage til det sted på hjemmesiden, hvor du fandt teksten.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.mar.2015
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo