












Unges Laboratorier for Kunst & Byens Hegn
Siden januar har kunstpiloterne i ULK arbejdet med to Byens Hegn projekter ved Solbjerg Plads og Marmorkirken. Udgangspunktet for projekterne SMK's 160 værker til fri download og missionen om at gøre kunsten tilgængelig for alle.
I forlængelse af Google Art Project og med frigivelsen af museets 160 værker i høj opløsning, åbner samarbejdet mellem ULK og Metroens Byens Hegn op for en levende dialog om kunstens enorme potentiale og vores fælles kulturarv - og synliggør den viden og de overraskelser vi får, når museets 160 værker til fri download lægges i hænderne på andre. Tak til Frederiksbergs borgere og Marmorkirkens naboer for et godt samarbejde og jeres utrolige bidrag.
Kunst på Byens Hegn, Marmorkirken og Blomster på Byens Hegn, Solbjerg Plads kan opleves frem til foråret 2014.
Projekterne er støttet af Metroselskabet, Printsolutions og RIAS







