Fotosalg
Foto af en kvinde, der fotograferer på SMK

© SMK på Flickr: Billede uploadet af Tobias Fonsmark.

Fotosalg til private, kulturelle- og offentlige institutioner samt erhvervslivet

Museets fotosalg henvender sig til private, til kulturelle- og offentlige institutioner og til erhvervslivet. Ved at søge online i museets samlinger kan du blandt andet finde de oplysninger om kunstnernavn, værktitel og inventarnummer, som er nødvendige, hvis du ønsker at benytte museets fotosalg.

Museets mange værker på papir er endnu ikke alle registreret elektronisk, så hvis du ikke finder den tegning eller det tryk, du leder efter, kan du henvende dig til studiesalen for Tegninger og grafik. 

For at bestille et fotografi skal du udfylde vores bestillingsblanket, der er tilgængelig fra denne side sammen med informationer om blandt andet betingelser, ophavsret og priser. 

En effektiv behandling af fotobestillingen bliver sikret ved at udfylde alle relevante felter på bestillingsblanketten. Bestillingsblanketten skal sendes elektronisk eller med post til adressen nedenfor, hvor du også kan få svar på eventuelle spørgsmål i forbindelse med bestillingen. 

Du vil modtage fotomaterialet sammen med en faktura til betaling. I prislisten kan du danne dig et overblik over beløbene. Bemærk venligst at betalingen skal være i danske kroner og kun modtages via bankoverførsel eller check, og at vi fra vores internationale kunder beder om betaling, før fotomaterialet afsendes. Desuden vedlægges en reproduktionstilladelse, som du skal underskrive og returnere. Reproduktionstilladelsen udfærdiges af museet på baggrund af oplysningerne på bestillingsblanketten og beskriver museets og din gensidige aftale om anvendelsen af fotomaterialet.

Vær opmærksom på, at ekspeditionstiden kan tage op til 14 dage og eventuelt længere i forbindelse med nyoptagelser. 

Email: fotoadm_@_smk.dk
T 25 52 71 37
F 33 74 84 04

Statens Museum for Kunst
Fotoadministrationen
Sølvgade 48-50
1307 København K

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo