19. januar – 23. april 2017
Info om udstillingen
1850-1880

1850’erne

Japan åbner gennem 1850’erne for handel med resten af verden, hvilket giver mulighed for import af varer og kunstgenstande fra Japan.

1867

Til verdensudstillingen i Paris 1867 er ”det japanske” blevet en modepræget mani, og talrige butikker sælger japanske genstande. Udstillingen bliver besøgt af flere betydningsfulde kunstnere, som alle inspireres af den japanske stil.

1872

Begrebet ’japonisme’, på dansk ’japanisme’, introduceres af samleren og kunstkritikeren Philippe Burty i 1872. Japanisme bliver den overordnede betegnelse for den mani, der breder sig i store dele af Europa.
1880-1890

1880

Japanismen er endnu ikke slået igennem i Norden, men enkelte kunstnere er frontløbere. Den finske kunstner, Albert Edelfelt, indretter fx sit atelier med japanske genstande, som han bruger som rekvisitter i sine malerier.

1885

Karl Madsen, kunsthistoriker, maler og senere museumsdirektør på SMK, udgiver sin bog ’Japansk Malerkunst’, den første bog om emnet på et nordisk sprog. Bogen bliver epokegørende og får stor indflydelse på kunstnere og kunsthåndværkere i Norden.

Midt 1880’erne

Indflydelsen fra Japan begynder at vise sig hos de nordiske kunstnere gennem nye blikke på naturen. Flere lader sig inspirere af asymmetriske kompositioner, nye beskæringer og forskellige former for perspektiv.

Midt 1880’erne

En række danske kunstnere inspireres af den japanske kunst. En af dem er Elise Konstantin-Hansen, som finder frem til et stærkt japansk inspireret formunivers, hvor hovedmotivet trækkes helt frem og skaber et dramatisk perspektiv i billedet.

1888

Kunsthandleren og –samleren, Siegfried Bing, udgiver fra 1888 magasinet, ’Le Japon artistique’, som også spreder sig til norden. Samme år udstiller Bing en del af sin samling i København, og udstillingen bliver besøgt af flere af de nordiske kunstnere.
1890-

1890’erne

Flere og flere nordiske kunstnere bruger kunstneriske greb fra den japanske kunst i deres egne billeder. Et eksempel er L.A. Ring, hvis inspiration fra Japan viser sig i hans brug af frugttræer og krogede grenstrukturer i sine motiver.

1898

De nordiske kunstnere inspireres bl.a. af japansk katagami, en slags stencils, der blev brugt i traditionel japansk batikfarvning. En af dem er norske Frida Hansen, som i 1900 vinder en guldmedalje for sine japansk-inspirerede tapeter og tekstiler.

1900

Flere lader sig inspirere af teknikken bag den japanske kunst. Den danske kunstner Henriette Hahn-Brinckmann er, med tydelig inspiration fra Hokusai og Hiroshige, en af pionererne i den japansk-inspirerede nyfortolkning af farvetræsnittet.

Slut 1800 og start 1900

Den japanske æstetik ses som særligt ’åndelig’ og ’ren’, og den inspirerer de nordiske kunstnere til at studere deres egne landes natur. Dette viser sig i skildringer af den nordiske vinter, som beskrives som et af Nordens egne eksotiske motiver.
Eksotiske geishaer, overraskende naturskildringer og en forfinet æstetik. Mødet med japansk kunst forandrer kunsten i Europa i anden halvdel af 1800-tallet. Kompositionerne bliver asymmetriske og motiverne mere dekorative, forenklede og meditative. Naturen bliver genfortolket, og kunstnerne går tæt på fugle, fisk og flora.
Hvad sker der, når Japan møder Norden? Med udstillingen Japanomania i Norden 1875-1918 skruer SMK tiden tilbage og viser, hvordan den vestlige kunst i denne periode blev gennemsyret af japansk æstetik.

Da Japan omkring 1853 åbner sine grænser for handel, igangsætter det en bølge af begejstring for alt japansk hen over den vestlige verden – en japanomania. Flere kunstnere begynder at iscenesætte sig selv, deres hjem og atelier med silkekimonoer, vifter, parasoller og papirlamper, som de bruger som rekvisitter i deres malerier. Samtidig er motiver, såsom det sneklædte Fuji-bjerg, blomstrende kirsebærtræer og ”den store bølge”, med til at forandre blikket på både kunst og natur i Europa. Kompositionerne bliver asymmetriske og motiverne mere dekorative, forenklede og meditative. Kunstnerne dyrker mikrokosmos og går helt tæt på fugle, fisk, insekter, grene og blomster.

Påvirkningen fra Japan var massiv, og det er først i dag, at vi til fulde forstår dens omfang. JAPANOMANIA fortæller historien om japanismens indtog gennem værker af blandt andre Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, Anna Ancher, L.A. Ring og Claude Monet, og giver dig dermed mulighed for at se nordiske og europæiske mesterværker i et helt nyt lys.

Udstillingen er et samarbejde mellem de tre nordiske nationalgallerier i Helsinki, Oslo og København.

Tak til