Foto: Jonas Heide Smith / SMK Foto

SMK Open

Fra 2016 til 2020 arbejder vi i projektet SMK Open på at stille hele Danmarks kunstsamling til fri afbenyttelse. Alle skal have mulighed for at bane deres helt egen vej ind i kunstens verden og trække informationer fra SMK’s store samling af viden og materiale. 

I lande som Holland, USA og England har store museer gennem mange år digitaliseret og delt deres samlinger frit for at imødekomme nutidens og morgendagens kulturforbrugere, som ikke bare vil være tilskuere til kulturen. De vil være aktive deltagere, og de vil bruge kulturen i deres eget liv. Og erfaringen er klar: Langt flere – også dem, der ikke benytter museet ellers – bruger samlingerne, når de selv aktivt kan udvælge, genbruge, remixe og dele værker.

SMK Open bygger på en vision om at gøre kunsten tilgængelig og relevant for langt flere danskere ved at bringe den i spil som en ressource og et redskab, befolkningen kan tage med ind i deres eget liv og bruge på deres egne vilkår.



Kontakt

Leder af Digital Enhed
Jonas Heide Smith
E jonas.smith_@_smk.dk
T 25527198

Digital projektleder
Christina Jozefa Jensen
E christina.jensen_@_smk.dk

Foto: Ida Tietgen / SMK Foto

Foto: Jonas Heide Smith / SMK Foto

Foto: Jonas Heide Smith / SMK Foto

En digital demokratisk kunstskat

SMK’s kunstsamling består af over 250.000 kunstværker, men kun 0,6 procent af denne samling er ophængt eller opstillet fysisk på museet. Med SMK Open åbnes samlingerne i stedet i digital form som en kæmpemæssig værktøjskasse fuld af frit anvendelige byggeklodser.

I første omgang vil ca. 40.000 af værkerne blive gjort tilgængelige og heraf ca. 15.000 i høj kvalitet, som alle kan benytte til alle tænkelige formål – fx til bøger, undervisningsmaterialer, blogs på nettet, Wikipedia-artikler, film- og tv-produktioner, udsmykning i dagligstuen og lokalområdet – kun fantasien sætter grænser.

I SMK Open får hvert registreret værk sin egen digitale side, som også indeholder fx film, artikler, lydspor, røntgenfotografier af værket samt oplysninger om kommende arrangementer eller udstillinger på museet, hvor værket indgår.

Alle ophavsretsfrie værker kan frit benyttes, således at hele befolkningen og brugere i resten af verden selv kan tilgå, hente og gøre brug af den digitale kunstskat. Brugerne kan også selv kommentere værker, bidrage med deres egen viden eller gå i dialog med museets fagpersonale.

Hent pressefotos



https://medium.com/smk-open

Følg med på projektbloggen


SMK Open er på alle måder et åbent projekt, og vi ønsker at invitere til dialog og involvering af museets mange brugere og publikum. Processen skal være så gennemsigtig som muligt, og du kan derfor følge med via vores engelsksprogede blog.

http://nordeafonden.dk/

 

 

Projektet er støttet af Nordea-fonden og skal frem mod 2020 åbne for en demokratisk brug af museets samlinger.

SMK's digitale historie


Februar 2001: SMK's første website offentliggøres.

2008: SMK modtager generøs støtte fra Nordea-fonden til det fireårige projekt SMK Digital.

2009: SMK tager for første gang initiativ til at arbejde med åbne samlinger med projektet Fri Billeddeling i samarbejde med fire andre danske kunstmuseer.

2012: SMK frigiver 160 værk-fotos i høj opløsning af mesterværker fra samlingen og gennemfører en række pilotprojekter med fokus på kreativ genbrug af værkerne.

2014: SMK indfører en ny Public Domain politik, hvor museet principielt afstår alle rettigheder til reproduktioner af sine ophavsretsfrie værker.

2015: SMK lancerer collection.smk.dk, hvor 25.000 værk-fotos er til fri download.

Oktober 2016: SMK Open påbegyndes.

SMK's øvrige digitale projekter

Wiki labs

Wiki labs er en workshop på SMK, hvor kunsthistorikere, wikipedianere og frivillige deltagere arbejder på at oprette artikler om kunstnere, kunstværker og stilarter, der endnu ikke er ordentligt beskrevet.

Følg med på Facebook

Europeana280
SMK har sammen med kulturinstitutioner fra 28 europæiske lande skabt en unik digital kunstsamling, Europeana280, på den digitale kulturplatform Europeana. 

Gå på opdagelse via Europeana Collections

GIFT
GIFT er et nyt EU-støttet forskningsprojekt på ITU, som skal hjælpe museer over hele Europa med at udnytte teknologiens potentiale til at skabe engagerende kunst- og kulturoplevelser.

Læs mere på ITU's blog

· 2008: SMK modtager generøs støtte fra Nordea-fonden til det fire-årige projekt SMK Digital.

· 2009: SMK tager for første gang initiativ til at arbejde med åbne samlinger, med projektet Fri Billeddeling i samarbejde med fire andre danske kunstmuseer.

· 2012: SMK frigiver 160 værk-fotos i høj opløsning af mesterværker fra samlingen og gennemfører en række pilotprojekter med fokus på kreativ genbrug af værkerne.

· 2014: SMK indfører en ny Public Domain politik, hvor museet principielt afstår alle rettigheder til reproduktioner af sine ophavsfrie værker.

· 2015: SMK lancerer collection.smk.dk, hvor 25.000 værk-fotos er til fri download.

· Oktober 2016: SMK Open påbegyndes.

https://www.facebook.com/groups/smkopen/?fref=ts

Følg SMK Open

Hvis du vil følge med i projektets udvikling, kan du melde dig ind i SMK Open-gruppen på Facebook.

http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressefotos/presse-kategori/smk-digital/

Pressefotos

Her kan du downloade højopløselige billeder fra SMK Open-arrangementer.

Nyhedsbreve

Nyheder fra SMK

Tilmeld dig nyheder fra SMK og vær den første til at høre om nye udstillinger, koncerter, arrangementer og særtilbud.