Museets arkitektur. 700 års kunst i storslåede rammer


På SMK kan du opleve 700 års kunst og kunsthistorie. Alt lige fra den tidligste renæssance til kunsten af i morgen. Men det er ikke kun værkerne, der hænger på væggen, der vidner om udviklingen i kunsten. Også selve bygningerne vidner om SMK's lange historie og et museum i udvikling.

For mere end 100 år siden, i 1897, tråde de første gæster op ad trappen til Statens Museum for Kunst. Siden da har museet oplevet en række ombygninger og fået en tilbygning. De to kontrastfyldte bygninger afspejler både museets lange historie, udvikling og den spændvidde af kunst, som museet indeholder.


Katastrofen der blev til SMK
Natten mellem 3. og 4. oktober 1884 udbrød brand på Christiansborg Slot og det var denne katastrofe, der banede vejen for SMK. Tidligere havde de kongelige samlinger været ophængt på Christiansborg Slot, men efter branden var slottet brændt ned til grunden, og de overlevende malerier skulle have et nyt fremvisningssted. Det blev nu tid til, at samlingerne skulle præsenteres i en rigtig museumsbygning.

Læs om hvordan værkerne på alternativ vis blev reddet da slottet brændte


En tung men for lille mastodont

Museets ældste bygning er tegnet af J. Vilhelm Dahlerup, som var en af periodens førende arkitekter. Selvom Dahlerup var en af periodens førende arkitekter, blev hans monumentale museumsbygning tidligt angrebet af kritik. Byggestilen var for tung og gammeldags og der var alvorlige pladsproblemer.

Katastrofen der blev til SMK
Natten mellem 3. og 4. oktober 1884 udbrød brand på Christiansborg Slot, og det var denne katastrofe, der banede vejen for SMK. Tidligere havde de kongelige samlinger været ophængt på Christiansborg Slot, men efter branden var slottet brændt ned til grunden, og de overlevende malerier skulle have et nyt fremvisningssted. Det blev nu tid til, at samlingerne skulle præsenteres i en rigtig museumbygning

Læs om hvordan værkerne på alternativ vis blev reddet, da slottet brændte


En tung men for lille mastodont

Museets ældste bygning er tegnet af J. Vilhelm Dahlerup, som var en af periodens førende arkitekter. Selvom Dahlerup var en velanset og erfaren herre, blev hans monumentale museumsbygning tidligt angrebet af kritik. Byggestilen var for tung og gammeldags og der var alvorlige pladsproblemer.

Hedenske guder og nøgne figurer må vige pladsen
Indtil 1960'erne blev museumsgæster mødt af afstøbninger af nøgne figurer og en gigantisk trappe, som ledte op til billedkunsten på første sal. For at løse pladsproblemet og skabe rum til samlingerne, måtte både den enorme trappe, som oprindeligt fyldte hele forhallen, og den Kongelige Afstøbningssamling dog vige pladsen.

Gå på opdagelse blandt ca. 2000 nøgne figurer i den Kongelige Afstøbningssamling i Vestindisk Pakhus

I dag kan du opleve større skiftende udstillinger i sale på hver side af forhallen. Tidligere var disse områder lysgårde, men også de måtte opgives, og overdækkes, for at skabe plads til de omfattende samlinger.

Gammelt møder nyt
Der skulle dog gå 100 år, før museet fik sin meget tiltrængte udvidelse. I 1998 åbnede den nye, enkle, modernistiske bygning som trænger ind i Østre Anlæg og med sine store vinduespartier bringer parken ind på museet.

Tilbygningen står rank langs den gamle, rigt dekorerede museumsbygning, som stadig den dag i dag, byder gæster velkommen med sin pompøse, højtidelige indgang. De to bygninger, som står skarpt mod hinanden med forskellige arkitektoniske udtryk, ligger adskilt, men er alligevel én. De er nemlig forenet af en glasoverdækket skulpturgade, og er på 1. sal forbundet af gangbroer.