Jobs

Tre medarbejdere bag kulissen

Forud for alle udstillinger arbejder en bred vifte af medarbejdere og fagligheder. Her fortæller tre medarbejdere om deres opgaver i forbindelse med den præsentation af samlingerne, publikum aktuelt kan opleve på museet.

Bodil Olsson foran Jean Francois de Troys  "Skt. Vincent de Paul ved Louis XIII's dødsleje", 1731.

På én måde står jeg for alt det usynlige. Ingen lægger for eksempel mærke til hvordan en håndværker og jeg nærmest tryllede dette maleri ind i salen, blandt andet ved at save dele af dørkarmen i stykker! Værk: Jean Francois de Troys "Skt. Vincent de Paul ved Louis XIII's dødsleje", 1731.

Bodil Olsson, teknisk koordinator i drifts- og sikkerhedsafdelingen

På én måde står jeg for alt det usynlige. Alt fra maling af salene, antallet af ekstra vægge, luftfugtighed, elegant placering af digital formidling til myndighedernes godkendelser har været forbi mit bord. Jeg og min afdeling står nemlig for al kontakt med håndværkere, eksterne rådgivere og myndigheder. 

Et kick!
Min hverdag består af mangeartede og forskellige opgaver, og det er noget af det bedste. Ofte bliver jeg stillet overfor at tænke kreativt og utraditionelt. Arbejdet med den nye præsentation af samlingerne har været en yndlingsopgave. Alt lykkedes jo, og det giver mig et kick! Processen har været lang og krævet konstruktiv dialog på tværs af mange fagligheder – og de andre har tit hørt mig sige nej – heldigvis lykkes vi andre gange mirakuløst med at sige ja, fordi vi sammen med håndværkerne finder på en helt særlig løsning på et problem.

Jeg er stadig usynlig
Nu hvor samlingerne er åbne for publikum er det også min afdeling, der står for drift og vedligehold af de mange sale.


Marianne Torp ved Danh Vos værk "08:03:51, 28.05.2009" fra 2009.

Danh Vos værk "08:03:51, 28.05.2009" fra 2009, er et nyt og meget poetisk værk i museets samling.

Marianne Torp, museumsinspektør og forsker i samlings- og forskningsafdelingen

De arbejdsopgaver som jeg holder alt mest af er at lave udstillinger og være med til at erhverve værker til den permanente samling. Det er virkelig interessant at få lov til at være med til at pege på, hvad der skal udstilles og indkøbes. Det er her jeg for alvor bruger mit fag – som er kunsthistorie.

Et nyt værk i samlingen
Jeg er fotograferet ved et værk, som vi har erhvervet for nyligt og præsenterer i Dansk og International Kunst efter 1900. Det er en gigantisk lysekrone af den dansk-vietnamesiske kunstner, Danh Vo. Lige præcis denne lysekrone hang over det store konferencebord i det franske udenrigsministerium, indrettet i et tidligere hotel i Paris, hvor Vietnam og USA underskrev fredsaftalen i 1973. Værket er typisk for kunstneren. Han er interesseret i ganske specifikke objekter, der repræsenterer begivenheder eller situationer i verdenshistorien, som på en gang har betydning for den overordnede socio-politiske historie og for den helt personlige og private historie. Jeg synes, det er et helt vildt poetisk og refleksivt værk.


Mette Houlberg Rung i salen med historiemalerier.

Et af de steder jeg holder rigtig meget af lige nu er salen med store historiemalerier fra 1600 tallet. Til salen har vi udviklet et brætspil, der er installeret mellem værkerne. Spillet handler om at fortælle alle mulige skæve historier med udgangspunkt i malerierne. At komme ind i salen når den summer af liv, og folk sidder sammen og spiller og kigger på kunsten, det er skønt.

Mette Houlberg Rung, kunstformidler i formidlingsafdelingen

Mine opgaver består blandt andet i at finde ud af hvilke historier, vi skal trække frem og fortælle med værkerne i både udstillinger og samlingerne. Når historierne er fundet, finder jeg ud af, hvordan de skal præsenteres, så publikum kan interagere med indholdet, som tekst, et digitalt bord, en lydguide på mobil?

Jeg vil overraske og inspirere
Det bedste ved mit arbejde er at inspirere folk til at se på kunsten, overraske dem med nye vinkler og give dem ro til selv at udforske værkerne. Noget af det sjoveste jeg har været med til, var nok den store Wilhelm Freddie udstilling i 2009. Her fandt vi en masse arkivmateriale, som ikke tidligere havde været kendt og det var med til, at vi kunne præsentere Freddie på en helt særlig måde. Vi fik fx genopsat en ballet som Freddie lavede i 1940’erne.

En fortælling ad gangen
Jeg er mest stolt af, at jeg synes, det er lykkedes at lave en præsentation af samlingerne, hvor vi har lyttet til og tænkt på vores brugere. Det er en meget varieret ophængning, hvor vi i hver sal har set på hvilken formidling, der vil være relevant for værkerne - mange stemmer kommer i spil og flere steder lader vi publikum være aktive. Det sværeste var hele tiden at vælge fra – lade værker udgå og fokusere på én fortælling - for at lade den historie vi ville fortælle fremstå klar og tydelig. Alle de andre historier fortæller vi en anden gang.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster