Presse
Succession H. Matisse/Billedkunst Copydan 2012. Henri Matisse: Le Luxe I, 1907 | Le Luxe II, 1907-8.

© Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Le Luxe I, 1907. Centre Pompidou, Paris © Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Le Luxe II, 1907. Statens Museum for Kunst

Udstilling | 4.jul.2012

Åbning af sommerens store udstilling "Matisse - fordobling og variation"

Lørdag 14. juli åbner årets store udstilling "Matisse – fordobling og variation" ved stort festlig fernisering på Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst inviterer til åbning af sommerens store udstilling 14. juli kl. 14 på Frankrigs nationaldag, Bastilledagen. Programmet byder på fransk musik med den danske trio Swing Acoustique, kolde drikke og snacks samt børneaktiviteter i Museumshaven. På Scenen byder Museumsdirektør Karsten Ohrt velkommen, og herefter er der taler af museumsinspektør Dorthe Aagesen og direktør for Centre Pompidou Alfred Pacquement. Alle er velkomne til åbningen kl. 14. Dørene til udstillingen åbner kl. 15. Åbningen er arrangeret i samarbejde med Den Franske Ambassade og Det Franske Institut i Danmark.

Matisse - fordobling og variation
Statens Museum for Kunst
14. juli - 28. oktober 2012


Matisse møder Matisse

Årets store satsning på Statens Museum for Kunst samler en række absolutte og sjældent udlånte mesterværker af Matisse fra museer og privatsamlinger over hele verden. Med 53 malerier, 15 tegninger og 22 fotografier leverer udstillingen både overblik og markante nedslag i Matisses livsværk fra start til slut i hans karriere. Dog adskiller den sig fra gængse retrospektive udstillinger om den franske maler ved at rette et skarpt fokus på den kunstneriske proces og gå helt tæt på Matisses undersøgelsesmetode. En særlig opmærksomhed rettes mod kunstnerens gentagelse af samme motiv i serier og par, mens han systematisk varierede farver og udtryksformer. Udstillingen sammenstiller en lang række af disse relaterede værker, hvoraf flere bringes sammen for første gang, siden de forlod kunstnerens atelier.

495.000 besøgende i Paris
Udstillingen "Matisse. Paires et séries" har været forårets store begivenhed i Paris. Da udstillingen lukkede på Centre Pompidou forrige mandag, havde den gennemsnitligt haft 5.490 besøgende om dagen siden åbningen 7. marts. Med i alt 495.000 besøgende er Matisse-udstillingen den sjette mest besøgte udstilling i parisermuseets 35-årige historie. Udstillingen på Statens Museum for Kunst åbner under titlen "Matisse – fordobling og variation".

Udstillingen, som vises på Statens Museum for Kunst frem til 28. oktober, er blevet til i et tæt samarbejde med Centre Pompidou og The Metropolitan Museum of Art i New York, hvor den efterfølgende vises i perioden 3. december 2012 – 17. marts 2013.

Tid og sted

Åbningen foregår lørdag 14. juli kl. 14-17 ved Scenen og i Museumshaven på Statens Museum for Kunst.
Udstillingen åbner kl. 15.

Pressemøde på SMK: Fredag d. 13. juli fra kl. 11.
Tilmelding til pressemøde (forbeholdt pressen): E jakob.fibiger@smk.dk eller T +45 3374 8474.
Læs mere om pressemødet .
Pressefotos til udstillingen kan downloades her .

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond,
Kandinskyfonden og Beckett-Fonden.

Drikkevarer til åbningen er sponsoreret af Kronenbourg 1664, G.H. Mumm og Aquador.


For yderligere oplysninger:

Jakob Fibiger Andreasen
Presseansvarlig
E jakob.fibiger@smk.dk
T +45 3374 8474
M +45 2961 6949

Dorthe Aagesen
Museumsinspektør
E dorthe.aagesen@smk.dk
T +45 3374 8533

  • Af:
  • 4.jul.2012
Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo