Presse

(Venstre) Christian III ophjælper Danmark, 1781. (Højre) Frederik II bygger Kronborg, 1781-82

| 1.mar.2011

Abildgaards ansigtsløft

Statens Museum for Kunsts gæster kan nu følge museets konservatorer i deres minutiøse restaurering af tre danske mesterværker. Patienterne er fra Christiansborg og er de tre overlevende kongebilleder fra Nicolai Abildgaards enorme slotsudsmykning, som ellers gik tabt i den første Christiansborg-brand.

Abildgaard – Åbent atelier
Restaurering af tre mesterværker fra Christiansborg Slot
Statens Museum for Kunst
1. marts 2011 – 24. juni 2011


Statens Museum for Kunsts gæster kan nu følge museets konservatorer i deres minutiøse restaurering af tre danske mesterværker. Patienterne er fra Christiansborg og er de tre overlevende kongebilleder fra Nicolai Abildgaards enorme slotsudsmykning, som ellers gik tabt i den første Christiansborg-brand.

"Der brænder mit navn," skal Nicolai Abildgaard (1743-1809) have jamret ved synet af det brændende slot en februarnat i 1794. Frugten af 13 års arbejde gik op i røg, blot tre år efter at kunstneren havde sat sit sidste penselstrøg på sin udsmykning af Riddersalen på det gamle Christiansborg Slot. Udsmykningen, som allerede i sin samtid blev anset for at være en milepæl i dansk billedkunst, var voldsomt amputeret. Blot tre af Abildgaards i alt ti store malerier nåede at blive evakueret fra den brændende kongebolig.

Fra De Kongelige Repræsentationslokaler
Til daglig befinder de tre store (ca. 300 x 200 cm) malerier sig i den såkaldte "Abildgaardsal" i Dronningens Repræsentationslokaler på det nuværende Christiansborg Slot, blot få meter fra Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen. Her kaster de glans over kongelige arrangementer som statsbesøg, gallamiddage og nytårskure, ligesom der er offentlig adgang til repræsentationslokalerne, når dronningen ikke anvender dem.

Under forberedelserne til Statens Museum for Kunsts store, retrospektive udstilling om Nicolai Abildgaard i 2009 blev museets konservatorer opmærksomme på maleriernes æstetisk set sørgelige tilstand. Eftermørknede retoucher og en gulnet fernis skæmmer billederne, ligesom flere gamle urestaurerede skader i farven og lærrederne er markante.

Åbent atelier
Nu skal de tre store malerier igennem en kærkommen og gennemgribende restaurering, så de også i fremtiden kan glæde gæsterne i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg. Ligesom det var tilfældet med restaureringen af Jacob Jordaens' enorme maleri Færgebåden for et par år siden, udfører museets konservatorer restaureringen live i et åbent atelier. I sal 272 kan museets gæster følge værkernes forvandling hen mod fordums tiders pragt. Sideløbende, og som led i et større forskningsprojekt om Abildgaards materialebrug og teknik, vil konservatorerne også foretage en række tekniske undersøgelser af de tre værker. Publikumsformidlingen vil løbende blive opdateret i takt med restaureringens forløb, ligesom konservatorerne en gang om ugen fortæller museets gæster om deres arbejde og fremskridt.

Systemkritik i magtens centrum
Netop hjemvendt fra et femårigt ophold i Rom og nyudnævnt som professor ved Kunstakademiet påbegyndte Abildgaard den store udsmykning af Riddersalen i 1778. Et ambitiøst bestillingsarbejde fra hoffets side, som skulle gøre den enorme sal (39 x 19,8 x 15 meter) til en dekorativ hyldestskildring af kongerigets historie fra de hedenske konger over de første kristne konger til udviklingen under den oldenborgske kongefamilie. Abildgaard blev fra starten pålagt at starte omvendt i kronologien med at illustrere den oldenborgske kongefamilies mest ærværdige bedrifter.

Undervejs kom kunstneren dog på kant med hoffet på grund af sin politiske overbevisning. Stærkt påvirket af de republikanske vinde, der blæste fra Paris, var Abildgaard både i og uden for sin kunst en ivrig fortaler for reformer i det danske enevælde. Men hans planer om at indlemme en større allegori over stavnsbåndets ophævelse i den store udsmykning faldt ikke i god jord hos arbejdsgiveren. Samtidig havde kunstneren i de mange billeder indarbejdet en subtil, men kritisk nytænkning af magthavernes position, bl.a. ved at fremstille de danske konger i et mere jævnt lys. Hvorvidt det var politiske uenigheder, der førte til Abildgaards afskedigelse, står i det uvisse. Men Abildgaard måtte forlade projektet i 1791, officielt på grund af besparelser, efter at have afleveret sit sidste maleri i oldenborgernes historie.

Projektet er støttet af Slots- og Ejendomsstyrelsen, Beckett-Fonden og Knud Højgaards Fond.

PRESSEFOTOS kan downloades her.


For yderligere oplysninger:

Statens Museum for Kunst
Presseansvarlig
Jakob Fibiger Andreasen
E jakob.fibiger_@_smk.dk
T  +45 3374 8474
M +45 2961 6949

Konservator
Troels Filtenborg
E troels.filtenborg_@_smk.dk
T +45 3374 8552

Christiansborg Slotsforvaltning
Formidlingskoordinator
Mikael Rasmus Nielsen
E mir_@_ses.dk
T +45 3392 7084

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo