Presse

Dette maleri af C.W. Eckersberg er blevet voks-harpiksdubleret: En russisk flåde til ankers på Helsingør red, 1826.

Pressemeddelelser | 28.maj.2013

Voks og harpiks skader verdenskunsten

Ny, banebrydende forskning fra Kunstakademiets Konservatorskole viser at den udbredte brug af voks-og harpiksdubleringer op gennem 1900-tallet på store dele af den vestlige malerkunst kan gøre langt større skade end tidligere antaget. Ved en luftfugtighed på over 65 procent krymper malerierne, så farvelaget risikerer at skalle af. Behandlingen er bl.a. blevet anvendt på værker af Rembrandt, van Gogh og størstedelen af de danske guldaldermalerier.

Konservatorerne handlede i den bedste mening. Især i 1960-erne forstærkede de mesterværkerne i de nationale samlinger ved hjælp af en såkaldt ”dublerings-teknik”. Man påsatte et ekstra lærred på bagsiden af maleriet – som regel ved hjælp af en blanding af harpiks og voks. Teknikken blev benyttet fordi værkerne i stigende grad blev udlånt til internationale museer, og man ville sikre sig mod skader ved for fugtigt klima.

Men ny banebrydende forskning fra Kunstakademiets Konservatorskole, udført af konservator og ph.d. Cecil Krarup Andersen, viser en alarmerende følge af behandlingen. Med udgangspunkt i guldaldermalerierne på Statens Museum for Kunst har hun afdækket, at netop dette forsøg på at styrke og beskytte malerierne kan have den modsatte virkning. Malerierne bliver følsomme overfor fugt og vil reagere mærkbart på en luftfugtighed på over 65 procent.

I afhandlingen ”Lined canvas paintings. Mechanical properties and structural response to fluctuating relative humidity, exemplified by the collection of Danish Golden Age paintings at Statens Museum for Kunst (SMK)” viser Cecil Krarup Andersen gennem adskillige forsøg, at malerierne krymper langt mere efter voks-harpiksbehandling, end hvis man havde ladet dem være, som de var. Når malerierne krymper, presses farvelagene sammen og risikerer at skalle af eller blive varigt deformerede.

I de fleste vestlige museer tilstræbes en luftfugtighed på omkring 50 procent med et tilladt udsving på plus-minus fem procent. Men i tilfælde af svigtende klimaanlæg, oversvømmelse eller udlån af værkerne til museer, der ikke har de samme strikse regler, kan malerierne vise sig at være udsatte.

Cecil Krarup Andersen blev bl.a. inspireret til sin afhandling af beretninger fra Statens Museum for Kunst, hvor konservatorer havde bemærket, at voks-dublerede malerier, der blev returneret fra udlån, ofte havde fået skader. Og der var ingen, der kunne forklare hvorfor.

”Voks-harpiks-metoden blev i langt mindre grad anvendt op gennem 1970-erne, bl.a. fordi man på dette tidspunkt opdagede, at den kunne have indflydelse på mørkning af farverne i malerierne. Men følsomheden over for klimaforhold er en helt ny faktor, som den internationale museumsverden må forholde sig til,” siger Cecil Krarup Andersen.

Med seniorforsker Marion F. Mecklenburg fra the Smithsonian Institution, Washington som vejleder, tilknytning til forskningscentret CATS på Statens Museum for Kunst, og med udgangspunkt i Kunstakademiets Konservatorskole, har Cecil Krarup Andersen arbejdet sammen med verdenseliten på området. Der er allerede nu international efterspørgsel i videnskabelige kredse på hendes forskning, som kan få stor betydning for dansk og international kunst, museer og kulturbevaring.


For yderligere oplysninger:

Kunstakademiets Konservatorskole
Forsknings- og pressemedarbejder
Inge Henningsen
T +45 4170 1533
E inge.henningsen_@_kadk.dk

Statens Museum for Kunst
Presseansvarlig
Jakob Fibiger Andreasen
T +45 2961 6949
E jakob.fibiger_@_smk.dk

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo