Presse

Rutger Hauer i rollen som Pieter Bruegel d. Ældre

| 5.okt.2012

Berømt polsk filminstruktør besøger Statens Museum for Kunst

Over to søndage viser Statens Museum for Kunst den anmelderroste kunstfilm "The Mill and the Cross" instrueret af Lech Majewskis. Som noget helt specielt kommer den polske instruktør selv og præsenterer filmen til en artist-talk på museet den 14. oktober.

Flandern i 1500-tallet
"The Mill and the Cross" er en rejse ind i maleriets æstetik og mysterier. Filmen tager udgangspunkt i Pieter Bruegels d. Ældres berømte maleri Kristi gang til Golgatha (1564), der til dagligt befinder sig på Kunsthistorisches Museum i Wien.

Værket portrætterer Jesus' svimlende gang til Golghata med sit kors på ryggen omgivet af landsbybeboer og soldater. Majewski har valgt at fokusere på 20 karakterer ud af de godt 500 figurer, som indgår i Bruegels mesterværk. Personernes livshistorier foldes ud og sammenfiltres på filmlærredet. På enestående vis og ved hjælp af avanceret computerteknologi (CG teknologi og 3D effekter) oversætter Majewski maleriet fra lærred til filmens univers og giver publikum et levende og skræmmende billede af livet i Flandern under det spanske herredømme i 1500-tallet. Maleriets handlingsforløb vækkes til live af hovedrolleindehaverne Charlotte Rampling, Michael York samt Rutger Hauer i rollen som Bruegel.
Filmen vises i tilknytning til museets udstilling "Gennemlyst - på sporet af Bosch og Bruegel".
Læs mere om filmen .

Om Lech Majewski
Lech Majewski (f. 1938) er uddannet fra den berømte filmskole i Lodz og debuterede som instruktør i 1978. Siden har han vundet stor international anerkendelse for sine film. I 2006 viste Museum of Modern Art i New York en retrospektiv udstilling af hans hidtidige filmværker.

New York Times: Overdådig og hypnotisk
"The Mill and the Cross" havde verdenspremiere på den amerikanske Sundance filmfestivalen i 2011. Siden er den vist på Louvre i Paris og solgt til mere end 50 lande samt været vist på en lang række filmfestivaler. New York Times skriver blandt andet om filmen "overdådig og hypnotisk" og "en inspirerende, lokkende meditations over billedsprog og historiefortælling."

Instruktøren præsenterer
Lech Majewski præsenterer selv "The Mill and the Cross" den 14. oktober i museets biograf kl. 14. Filmen vises også søndag den 21. oktober kl.14.
Filmvisningen er gratis. Billetter kan hentes i museets Information fra kl.13 samme dag.

For yderligere oplysninger og interview med Lech Majewski, kontakt:

Else Svensgaard
Presse- og marketingsassistent
E else.svensgaard@smk.dk
T +45 3374 8423
M +45 2539 6474

  • Af:
  • 5.okt.2012
Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo