Presse

©

| 19.mar.2009

Throbbing Gristle – live på Statens Museum for Kunst

artFREQ. og Statens Museum for Kunst præsenterer en eksklusiv koncertperformance med Throbbing Gristle på Statens Museum for Kunst. Koncerten er den første optræden i Skandinavien, siden det berygtede og legendariske avantgarde ensemble blev dannet i London i 1975.

Throbbing Gristle
Statens Museum for Kunst
Fredag den 19. juni, kl. 22.00


”Throbbing Gristle er kendte for deres notoriske kunstneriske kompromisløshed, og det er derfor med en uhyre lav frekvens, at de afholder koncerter. De har i snart 35 år blot optrådt 15 gange udenfor England, og selv med de få koncerter i USA i april må det betegnes som en mindre sensation, at det er lykkedes os at få dem til København som det første sted i Skandinavien,” siger Lars Top-Galia fra artFREQ.

Industrial Music
I lighed med deres samtidige i The Sex Pistols tiltrak Throbbing Gristle fra starten en voldsom men også fordømmende mediebevågenhed med skandaleoverskrifter ikke mindst takket være deres kontroversielle sceneoptrædener samt bandmedlemmernes identitetseksperimenter, hvilket bl.a. senere har involveret en række kønsskifteoperationer.

Hvor punkmusikken primært kommunikerede via musikscenen, har Throbbing Gristles udgangspunkt utvetydigt været kunstscenen med referencer til Musique concrète, Fluxus, performance kunst, elektronisk musik, Krautrock og kompositorisk støjmusik.

Throbbing Gristle anerkendes også for at have grundlagt og defineret den kunstmusikalske genre Industrial Music, ligesom at de grundlagde det banebrydende independent pladeselskab Industrial Records.

100 % originalt line-up
Throbbing Gristle stiller i den stærkest mulige opstilling på Staten Museum for Kunst, nemlig med samtlige fire af de oprindelige medlemmer: Genesis P-Orridge, Cosey Fanni Tutti, Peter "Sleazy" Christopherson og Chris Carter

Throbbing Gristle har tidligere optrådt på kunstinstitutioner som Tate Modern og ICA, og det var deres klart formulerede ønske at deres hidtil eneste optræden i Skandinavien skulle foregå på Statens Museum for Kunst i København.
Billetter købes via BILLETnet.dk fra i dag kl. 12

Mere information
Throbbing Gristle official
Biografi
Industrial Records
Official MySpace
Brainwashed

For yderligere oplysninger:
Statens Museum for Kunst
Pressekoordinator

Jakob Fibiger Andreasen
T +45 3374 8474
M +45 2961 6949
E jakob.fibiger_@_smk.dk

artFREQ.
Lars Top-Galia
M +45 2618 0395
E artfreq_@_gmail.com
W www.artfreq.org

Senest opdateret: 19.dec.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo