Presse

Gillian Wearing, Self Portrait at Three Years Old, 2004
© Gillian Wearing. Courtesy Maureen Paley, London; Tanya Bonakdar, New York og Regen Projects, Los Angeles

Det sker | Udstilling | 6.jul.2017

Efteråret på Statens Museum for Kunst: Familiehistorier, kongelige balletdansere og koncertperformance

13. oktober 2017 - 7. januar 2018: Gillian Wearing – Family Stories
Til efteråret sætter den britiske kunstner Gillian Wearing (f. 1963) fokus på familien i udstillingen Family Stories på SMK. Udstillingen præsenterer videoværker, fotografiske værker og skulpturer, der fortæller både rørende og ubehagelige historier om familier og de relationer, der kan være mellem de forskellige familiemedlemmer – fx mellem mor og barn.

Gillian Wearing er kendt for at bruge ”almindelige” mennesker – herunder sig selv og sin egen familie i sine værker. Hun har blandt andet skabt en serie af fotos, hvor hun ved hjælp af masker genskaber sig selv som barn og ung og iscenesætter sig som sine søskende, forældre og bedsteforældre.

I Selvportræt, 3 år gammel kigger en lille pige ud mod beskueren. Hun ser lidt utryg ud. Men der er også noget andet galt. Det er en voksens øjne, der kigger på os gennem en barnemaske. Gillian Wearings portræt af pigen er et portræt af hende selv som både barn og voksen.

Hent pressebilleder

Læs mere


Hver den første onsdag i måneden hele efteråret optræder Det Kongelige Teaters balletdansere på SMK - midt i kunsten. Foto: Camilla Winther.

Hver onsdag 6. september - 13. december 2017:
Hvad skal du lave onsdag aften?
Krydr din onsdag aften med en art talk, lækker aftensmad og en overraskende kunstoplevelse. Hver onsdag holder SMK åbent til kl. 20, så du kan opleve kunsten om aftenen. Alle museets udstillinger er åbne, og kunsten foldes ud i særlige oplevelser.

Når vi skyder SMK Onsdag-sæsonen i gang 6. september bliver det bl.a. i samarbejde med Den Kongelige Ballet, der med afsæt i museets værker og udvalgte perioder i kunsthistorien skaber en række nye forestillinger midt i kunsten. De kongelige balletdansere kan opleves flere gange i løbet af aftenen hver den første onsdag i måneden (6.sep., 4. okt., 1. nov. og 6. dec.).

På SMK Onsdage kan du også være med i tegne-workshops, høre art talks og meget mere. SMK Onsdag er hver onsdag kl. 17-20. Adgang med entrebillet til museet eller årskort. 

Hent pressebilleder

Programmerne for SMK onsdag kommer løbende på smk.dk


25. august, 15. september og 17. november 2017: SMK Fridays
Gå på opdagelse på SMK efter lukketid, og udforsk kunsten i uformelle og anderledes rammer, når museet inviterer indenfor til SMK Fridays.

Programmet ændrer sig fra gang til gang, men opskriften er altid en god blanding af kunst, musik, performance, art talks, film, fredagsbar og gadekøkken.

Det hele foregår på udvalgte fredag kl. 16-22. SMK Fridays er gratis og åbent for alle. Tilmelding er ikke nødvendig.

Praktisk information
Balletforestillingerne er gratis, når du har købt entré (eller via SMK Årskort). Ingen tilmelding nødvendig.

Læs mere

Sæsonstart 25. august

Balletforestillingerne og SMK Fridays er støttet af Bikubenfonden.


Senest opdateret: 14.dec.2017
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo