Presse

For børn | 25.jan.2018

Vinterferie på SMK: Kom i lære hos Rembrandt

Hvordan bliver et kunstværk til? Det forsøger udstillingen Art in the Making at svare på, og i vinterferien kan børn kigge Rembrandt og Krøyer over skuldrene, og få ideer til at skabe deres egne mesterværker.

Skab dit eget mesterværk
Hvordan bliver et kunstværk egentlig til? I Børnenes Værksted kan børn selv prøve at lave skitser af deres idéer, inden de går i gang med at modellere og male det endelige mesterværk.

Museets huskunstnere står klar til at hjælpe fantasien på gled. Anbefalet alder: + 3 år.

Datoer: 10. – 18. februar kl. 11:30 – 16:30. Desuden samtlige lørdage og søndage i februar.
Pris: 30 kr. + entré


Børneomvisninger: Vi er kunstnere!
Sprudlende kreativitet og benhårdt arbejde – det er opskriften på et mesterværk. Hele vinterferien kan børn og voksne komme med rundt i SMK’s store kunstsamling, og opleve, hvordan kunstnere egentlig arbejder.

Anbefalet alder: +4 år. Bemærk venligst, at der er begrænset plads på omvisningen. Man kan tidligst 30 minutter før omvisningen begynder, hente en billet i Informationen.

Datoer: 10. – 18. februar kl. 13:00 -13.45. Desuden samtlige søndage i februar.
Pris: Gratis, når entréen er betalt.

Skab fælleskunst
Vi har bunker af ler, masser af pensler og maling i alle regnbuens farver. Mandag i vinterferien kan børn være med til at lave fem værker, der bliver opstillet i Skulpturgaden.

De fem værker bliver stående hele vinterferien, så alle museets gæster kan beundre dem.

Dato: 12. februar kl. 11:30 – 15:30
Pris: Gratis, når entréen er betalt

Fastelavn er mit navn
Dinosaur, fe, superhelt eller noget helt fjerde. Fastelavn er kommet til SMK – og fastelavnssøndag er der både tøndeslagning og fællesmaling på museet.

Program:
Kl. 12:00 - 14:00: Vær med til at lave et kæmpe fastelavnsbillede
Kl. 12:30: Fastelavnsomvisning for børn
Kl. 13:20: Slå katten af tønden

I dagens anledning kan du i caféen spise fastelavnsboller og varme dig på en kop dampende varm chokolade.

Det er gratis at deltage i fastelavn på SMK. Men vær opmærksom på, at der er entré til museets udstillinger og til Børnenes Værksted.

Dato: 11. februar kl. 12:00 – 14:00
Pris: Gratis og kræver ikke entré


>>Se pressefotos<<

For yderligere information, kontakt venligst:
Astrid Boye Wiik
Kommunikationsmedarbejder
astrid.wiik_@_smk.dk
Tlf: 25527278

Michael Hansen
Værkstedsansvarlig
michael.h_@_smk.dk
Tlf: 25527187

Senest opdateret: 8.maj.2018
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo