Projekter på SMK

Forskningsprojekter

På SMK forsker vi i kunsten i alle dens mange facetter – vi går på opdagelse i kunsthistorien, undersøger teknikker, følger kunstnere og analyserer kunstværker. Vi forsker også i museets rolle som institution.

Projekterne er meget forskelligartede. Nogle gange mødes forskning og bevaring. Det skete for eksempel i projektet Gennemlyst på sporet af Bosch og Bruegel, hvor et internationalt hold af forskere undersøgte fire malerier med det samme motiv for gennem tekniske analyser at finde frem til historien bag malerierne. Andre gange forskes der for eksempel i en bestemt kunstner eller periode, eller det er medborgerskab, læring og oplevelsesøkonomi, der er i fokus.

Kendetegnende for alle forskningsprojekter er, at de tager afsæt i museets samlinger og virke som institution.

Oversigt over forskningsprojekter


Konservator Troels Filtenborg i gang med at arbejde på et maleri.

Konservator Troels Filtenborg i gang med at arbejde på et maleri.

En tidlig nederlandsk Rosenkrans-Madonna

I forbindelse med den nye præsentation af museets samling af Europæisk kunst 1300-1800 i 2012 fandt vi et tidligt nederlandsk tavlemaleri fra sidste halvdel af 1400-tallet, som ikke tidligere har været udstillet eller undersøgt, frem. Tavlen har tidligere været tilskrevet Albrecht Bouts (før 1476-1549). Tilskrivningen skal nu efterprøves og muligvis revideres.

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800
Ansvarlige: Eva de la Fuente Pedersen, Troels Filtenborg, Peter van den Brink (Suermondt-Ludwig-Museum, Aachen) og Ole Faurskov Nielsen (Kemisk Institut, Københavns Universitet)


Et udsnit af Tizians Portræt af Giovanni Bellini, ca. 1512.

Et udsnit af Tizians Portræt af Giovanni Bellini, ca. 1512.

Tizians portrætter

Projektet undersøger to af museets Tizian-malerier: det tidlige Portræt af Giovanni Bellini (ca. 1512) og det sene Portræt af Willibald Imhoff den ældre (1560erne). Desuden ser projektet på de fem malerier i museets samling, som er relateret til Tizian, enten som tilskrivning, kopi eller ikke nærmere angivet tilknytning, og forsøger at bestemme deres tilhørsforhold.

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800
Ansvarlige: Matthias Wivel, Troels Filtenborg og Claudia Daffara (C.N.R. – Instituto Nazionale di Ottica Applicata Art Diagnotic Group).


Et udsnit af museets maleri Kristus uddriver kræmmerne af templet fra efter 1569.

Et udsnit af museets maleri Kristus uddriver kræmmerne af templet fra efter 1569.

Gennemlyst – på sporet af Bosch & Bruegel

Sammen med Kadriorg Art Museum i Tallinn, Glasgow Museums og Glasgow University har SMK taget hul på et spændende forsknings- og udstillingsprojekt der undersøger fire malerier fra 1500-tallet der viser samme motiv: Kristus driver kræmmerne ud af templet.

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800 
Ansvarlige: Jørgen Wadum, Anne Haack Christensen, Frederik Henrik Knap Frederiksen, Pernille Jensen, Louise Springborg, Berit Anne Larsen og kunstpiloter fra Unges Laboratorier fra Kunst

Læs om Gennemlyst – på sporet af Bosch & Bruegel


Et udsnit af Pieter Bruegel den Ældres værk Kaninjagt. Bruegels tegninger undersøges som en del af projektet.

Et udsnit af Pieter Bruegel den Ældres værk Kaninjagt. Bruegels tegninger undersøges som en del af projektet.

Test af matematisk metode til at opdage falsknerier af kunst på papir

Projektet er et samarbejde med ph.d. stipendiat Christian Robert Jakobsen fra Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet, som har udviklet en matematisk metode der skulle kunne afsløre forfalskninger, og Niels Borring.

Forskningområde: Europæisk Kunst 1300-1700 og Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900
Ansvarlige: Niels Borring og Christian Robert Jakobsen


Et udsnit af en af Claes Jansz Visschers tegninger lavet med jerngallusblæk.

Et udsnit af en af Claes Jansz Visschers tegninger lavet med jerngallusblæk.

Udvikling af restaureringsmetoder til værker med jerngallusblæk

Et af de store problemer af bevaringsmæssig karakter i museets samlinger er, at mange af de fineste udenlandske og danske tegninger er tegnet med en selvdestruktiv blæktype: jerngallusblæk. Projektet undersøger, hvordan værker der er tegnet med jerngallusblæk kan restaureres.

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800 og Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900
Ansvarlige: Niels Borring, Veronique Rouchon (Centre de Recherches sur la Conversation des Documents Graphiques) og Birgit Hansen (Det Kongelige Bibliotek)


Punica granatum simpl et pl.

Et af værkerne fra blomsterbogen Gottorfer Codex.

Gottorfer Codex

Gennem fire år har konservatorerne restaureret blomsterbogen Gottorfer Codex. Arbejdet har givet en større viden om blomstermalerier og -tegninger fra 1600-tallet, hvilket nu munder ud i udstillingen Blomster og Verdenssyn. Udstillingen fokuserer på blomsten som motiv i kunsten.   

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800
Ansvarlige: Anja Scocozza, Niels Borring, Christian Balleby Jensen, Eva de la Fuente Pedersen og Hanne Kolind Poulsen

Læs om Gottorfer Codex


Jacob Jordaens Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab, også kaldet Færgebåden til Antwerpen i gang med at blive restaureret.

Jacob Jordaens Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab, også kaldet Færgebåden til Antwerpen i gang med at blive restaureret.

Jacob Jordaens

Fra september 2007 til oktober 2008 blev maleriet Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab, også kaldet Færgebåden til Antwerpen restaureret. Parallelt med konservatorernes arbejde gennemførte museet et kunsthistorisk forskningsprojekt om Færgebåden og samlingen af Jacob Jordaens værker.

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800
Ansvarlige: Eva de la Fuente Pedersen, Anne Haack Christensen og Jørgen Wadum

Læs om undersøgelsen af Jacob Jordaens


Venezianske renæssancetegninger

Projektets formål er at få større viden om veneziansk tegnekunst i renæssancen.

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800 
Ansvarlig: Matthias Wivel


Udsnit af et vandmærke med Christian den 7’s monogram (1749-1808).

Udsnit af et vandmærke med Christian den 7’s monogram (1749-1808).

Vandmærker

På SMK findes der store samlinger af mesterværker udført på papir, der bærer vandmærker, mens der på Konservatorskolen i København findes en stor samling papirer med vandmærker fra danske papirmøller. Projektsamarbejdet har til formål at oprette en database med vandmærker i kunstværker på papir, med henblik på papir- og kunsthistorisk anvendelse på dansk og internationalt niveau.

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800 og Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900.
Ansvarlige: Jørgen Wadum, Anja Scocozza, Chris Fischer og Ingelise Nielsen (Konservatorskolen)


Jørgen Sonne, Landlig scene, 1848.

Jørgen Sonne, Landlig scene, 1848.

Dansk kunst og national identitet

Projektet undersøger, hvordan blandt andet dansk guldalderkunst og nationalromantikkens billedkunst har været med til at skabe og understøtte forestillinger om national identitet.

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 
Ansvarlig: Henrik Holm


Et udsnit af Christen Købkes Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838

Et udsnit af Christen Købkes Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838

Dubleringsmetoder brugt på danske guldaldermalerier

Projektet fokuserer på museets samling af guldaldermalerier fra perioden 1813-1848 og udgør Cecil Krarup Andersens ph.d.-afhandling.

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900
Ansvarlig: Cecil Krarup Andersen

Læs om arbejdet med dubleringsmetoder


Et af Abildgaards malerier i gang med at blive restaureret.

Et af Abildgaards malerier i gang med at blive restaureret.

Nicolai Abildgaard

I forbindelse med restaureringen af tre malerier af Nicolai Abildgaard er hans maleteknik og materialer blevet undersøgt. 

Forskningsområde: Europæisk Kunst 1300-1800
Ansvarlig: Troels Filtenborg

Læs om undersøgelsen af Nicolai Abildgaard


Et udsnit af et af Abildgaards egne malerier: Den sårede Filoktet fra 1775.

Et udsnit af et af Abildgaards egne malerier: Den sårede Filoktet fra 1775.

Nicolai Abildgaard som kunstsamler

Abildgaard ejede en stor samling af malerier, tegninger og grafik af ældre mestre. Projektet undersøger Abildgaards virke som kunstsamler.

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 
Ansvarlige: Chris Fischer og Jesper Svenningsen (Den Hirschsprungske Samling)


Et udsnit af Nicolai Abildgaards Richard III hjemsøges af sine ofres genfærd i sit telt i Bosworth, ca. 1785.

Et udsnit af Nicolai Abildgaards Richard III hjemsøges af sine ofres genfærd i sit telt i Bosworth, ca. 1785.

En undersøgelse af Nicolai Abildgaards maleteknik og materialer

Et antal malerier fra forskellige perioder af Abildgaards produktion har været genstand for tekniske undersøgelser. Målet er at kaste lys over hans maletekniske praksis og mulige udvikling samt sætte dette i forhold til samtidig akademisk praksis i Danmark, Frankrig og Italien.

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 
Ansvarlig: Troels Filtenborg


Et udsnit af Carl Blochs Fra et romersk osteria fra 1866.

Et udsnit af Carl Blochs Fra et romersk osteria fra 1866.

Carl Bloch

Formålet med undersøgelsen er at vise, hvordan Carl Blochs genremalerier fungerer som et hjemsted for personlige erfaringer og forestillinger med kroppen, seksualiteten og døden som ledemotiver. Undersøgelsen

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900
Ansvarlig: Peter Nørgaard Larsen


Peter Nørgaard Larsen på sit kontor.

Peter Nørgaard Larsen på sit kontor.

L.A. Ring – Forår

I forbindelse med en udstilling på Den Hirschsprungske Samling har Peter Nørgaard Larsen analyseret L.A. Rings maleri Forår fra 1895, som kan opleves på udstillingen.

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900
Ansvarlig: Peter Nørgaard Larsen

Læs om L.A. Rings maleri (eksternt link)


Et udsnit af P.S. Krøyers maleri Fra Burmeister og Wains jernstøberi fra 1885.

Et udsnit af P.S. Krøyers maleri Fra Burmeister og Wains jernstøberi fra 1885.

Det moderne gennembrud – nordiske modbilleder til moderniteten

Målet med projektet er at undersøge den moderne gennembruds antimoderne ytringer eller: nordiske modbilleder til moderniteten. Afsættet er danske kunstnere, men forhåbentlig kan de fungere som eksemplariske typer for undersøgelsens udblik mod beslægtede nordiske bestræbelser for at håndtere de udfordringer, det moderne liv byder på.

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900
Ansvarlige: Peter Nørgaard Larsen og David Jackson (professor ved Leeds University)


Bryggeren, Buddha og barok

Projektet undersøger J.C. Jacobsen som kunstsamler af ikke-antikke genstande og ser dermed på hans tidlige samlervirksomhed, før han begyndte at fokusere på antikken. Jacobsen er i projektet blevet sammenlignet med andre samlere i tiden, og det er blevet undersøgt, hvem der rådgav ham, og hvilken smag der lå til grund for hans køb.

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 
Ansvarlige: Chris Fischer, Mette Moltesen (Ny Carlsberg Glyptotek) og Tina Thunøe (Ny Carlsberg Glyptotek)


Et udsnit af Jens Juels Studie af en højre hånd, anvendt i portrættet af grevinde Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen, 1790-91.

Et udsnit af Jens Juels Studie af en højre hånd, anvendt i portrættet af grevinde Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen, 1790-91.

[detaljer]

Bag udstillingen [detaljer] ligger en historisk tværgående undersøgelse af detaljens funktion i de grafiske medier. Undersøgelse tager afsæt i Daniel Arasse og Jean-Pierre Mourey.

Forskningsområde: Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 og Dansk og International Kunst efter 1900
Ansvarlig: Thomas Lederballe

Læs om udstillingen [detaljer]


Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Le Luxe II, 1907

© Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Le Luxe II, 1907

Henri Matisse

Udstillingen Matisse – fordobling og variation stillede skarpt på et fremtrædende og genkommende træk: Matisses arbejde med gentagelser af samme motiv i to eller flere forskellige udformninger. Det er udstillingens tese, at der er tale om et fundamentalt træk, der kan bidrage afgørende til vores forståelse af, hvad der var hovedanliggendet for Matisse gennem størsteparten af hans livsværk.

Udstillingen blev til i samarbejde med Centre Pompidou og Metropolitan Museum of Art.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900 
Ansvarlige: Dorthe Aagesen, Cécile Debray (Musée National d'Art Moderne) og Rebecca Rabinow (Metropolitan Museum of Art)

Læs om udstillingen Matisse – fordobling og variation


Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Zulma, 1950.

© Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Zulma, 1950.

Matisses papirklip Zulma

I samarbejde med Foundation Beyeler undersøges opklæbningsmetoden af Zulma.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900 
Ansvarlige: Niels Borring og Stephan Lohrengel

Læs om værket


Et udsnit af André Derains Kvinde i chemise, 1906.

© Et udsnit af André Derains Kvinde i chemise, 1906.
Se hele værket

SMK's samling af fransk maleri og skulptur fra det 20. århundrede

Hensigten med projektet er at skabe overblik over den franske samling i sin helhed. Projektet undersøger, hvordan samlingen er blevet til, hvorfor den er sammensat, som den er, samt hvordan den bedst præsenteres for publikum.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900 
Ansvarlig: Dorthe Aagesen


Et udsnit af Palle Nielsens Stormen, 1963.

© Et udsnit af Palle Nielsens Stormen, 1963.
Se hele værket

Menneskeskildrerne i dansk grafik efter 1945

Ph.d.-projektet undersøger sammenhængen mellem "menneskeskildrernes" værker og den kolde krig. "Menneskeskildrerne" defineres som de kunstnere, der fra 1956 til 1959 deltog i tre "manifestudstillinger" med titlen ”Mennesket”. Der er tale om: Palle Nielsen, Svend Wiig Hansen, Dan Sterup-Hansen, Reidar Magnus, Henry Heerup og Erling Frederiksen.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900 
Ansvarlig: Liza Burmeister Kaaring


Asger Jorn – retrospektiv

En tilbundsgående undersøgelse af Asger Jorns værk. Undersøgelsen skal ligge til grund for en retrospektiv udstilling om kunstneren, der skal vises i anledning af 100-året for hans fødsel i 2014.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900 
Ansvarlige: Helle Anita Brøns og Dorthe Aagesen

Se de kommende udstillinger på SMK


Asger Jorn og avantgarden. Køn og kunstnerrolle

Projektet undersøger, hvordan Asger Jorn sammenblandede kunstnerollerne og gav den som både politisk modernist, "konservativ" avantgardist og aktivistisk gruppe-organisator, der altid forlod grupperne, så snart de var blevet etablerede.  Desuden skal projektet undersøge den kønsdiskussion, som udspiller sig i hans malerier, hans teoretiske tekster og hans ageren i europæiske avantgardegrupper.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900 
Ansvarlig: Helle Anita Brøns


Den nordiske avantgardes historie

Deltagelse i en tværfaglig redaktionsgruppe, der forbereder et engelsksproget bogværk i fire bind om avantgardekunstens historie i de nordiske lande.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900
Ansvarlige: Birgitte Anderberg, Tania Ørum (Københavns Universitet), Marianne Ping Huang (Københavns Universitet), Henrik Kaare Nielsen (Århus Universitet), Benedikt Hjartarson (Islands Universitet), Andreas Engstrøm (Stockholm Universitet), Jesper Olsson (Stockholm Universitet) og Audun Lindholm (Oslo Universitet)


Den nordiske avantgardes kulturelle historie

Deltagelse i en tværfaglig redaktionsgruppe der forbereder et engelsksproget bogværk i fire bind om avantgardekunstens historie i de nordiske lande.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900
Ansvarlige: Dorthe Aagesen, Tania Ørum (Københavns Universitet), Marianne Ping Huang (Københavns Universitet), Torben Jelsbak (Københavns Universitet), Per Stoungbjerg (Århus Universitet), Rikard Schönström (Lunds Universitet), Benedikt Hjartarson (Islands Universitet) og Hubert van den Berg (Adam Mickiewicz University Poznan).


Et udsnit af Lene Adler Petersens og Bjørn Nørgaards Blad fra serien Den kvindelige Kristus, 1969.

© Et udsnit af Lene Adler Petersens og Bjørn Nørgaards Blad fra serien Den kvindelige Kristus, 1969.
Se hele værket

1960'erne og 70'erne – kunsten i et udvidet felt

1960'ernes og 70'ernes kunstscene var på mange måder skelsættende. Projektet rummer en historisk dimension med udforskningen af en række emner i 60erne og 70erne og en metodisk og teoretisk dimension, der ser på de udfordringer, som det historiske skred i perioden giver museumsinstitutionen. Projektet er derfor vigtigt både på grund af periodens kunsthistoriske betydning og som indgang til samtidskunsten.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900 
Ansvarlig: Birgitte Anderberg


© Per Kirkeby (1938-), Et romantisk billede, 1965.

Kunstværker af plastik

I samarbejde med Konservatorskolen forsker SMK med projektet PRIMI i, hvordan vi kan bevarer værker af plastik for eftertiden. 

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900
Ansvarlig: Louise Cone

Læs om PRIMI


Danh Vo i Skulpturgaden med We the People (Detail).

Danh Vo i Skulpturgaden med We the People (Detail).

Danh Vo: We the People (detail)

Danh Vo har til udstillingen skabt en komplet kopi af Frihedsgudinden på et metalværksted i Shanghai. Den er dog ikke svejset sammen til sin fulde højde på 45 meter, men splittet i cirka 400 enkeltdele og spredt ud over hele verden.

Forskningsområde: Dansk og International Kunst efter 1900
Ansvarlig: Marianne Torp

Læs om udstillingen We the People (detail)


Kvinde ser sammen med sit barn på en ipad, der introducerer til SMK's samlinger.

I Dansk og International Kunst efter 1900 kan man tage en ipad under armen og gå på opdagelse i samlingen.

Medborgerskab og museer

Det moderne museum er skabt som demokratiske dannelsesinstitution og har en række paralleller til skolen. Men hvad betyder det at være en demokratisk dannelsesinstitution i en nutidig kontekst?

Forskningsområde: Museet som institution
Ansvarlig: Nana Bernhardt

Læs om forskning i medborgerskab og museer


Voksne i museets samlinger. SMK-Foto: Frida Gregersen.

Voksne i museets samlinger. SMK-Foto: Frida Gregersen.

Museumsoplevelser: en undersøgelse af voksnes oplevelser i samlingerne på SMK

Kunstformidling er en forholdsvis ny disciplin i Danmark, og der mangler en forskningsbaseret undersøgelse af feltet. Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvad intentionerne bag kunstformidlingen er, og hvordan man opnår de ønskede resultater.

Forskningsområde: Museet som institution
Ansvarlig: Mette Houlberg Rung

Senest opdateret: 22.mar.2013
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo